Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

10 værdier for fremtidens samfund #dkkanon

    4. september 2017
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Undervisningsministeriet og Kulturministeriet lancerede før sommerferien en landsdækkende klassekonkurrence under navnet #klassenskanon for klasserne i udskolingen og på de erhvervsrettede og gymnasiale ungdomsuddannelser. 

    Med konkurrencen #klassenskanon får eleverne mulighed for at debattere værdier og komme med deres perspektiv på, hvilke værdier fra kanonen, der har relevans for dem i deres hverdag.

    #klassenskanon inviterer landets skoleklasser til at sætte en kanon sammen af de værdier, der er vigtigst for klassen. #Klassenskanon kan enten sættes sammen af de udvalgte 20 værdier fra Danmarkskanonen, eller klasserne kan tilføje nye værdier.

    En ungejury bedømmer de indkomne #klassenskanon’er og finder tre vinderklasser, som bliver kåret medio december 2017 af undervisningsminister Merete Riisager, kulturminister Mette Bock og ’kanonens far’ tidl. kulturminister Bertel Haarder .

    Kulturministeriet og undervisningsministeriet har sammen udviklet et undervisningsmateriale, som er målrettet samfundsfag i grundskolens udskoling, de gymnasiale- og erhvervsrettede ungdomsuddannelser. I undervisningsmaterialet er der forslag til øvelser, som kan inspirere klassens arbejde med #klassenskanon. Det er dog ikke en forudsætning, at klassen bruger undervisningsmaterialet, for at deltage i konkurrencen.

    De 20 værdier fra Danmarkskanonen:

    Frist for tilmelding: senest d. 15. september 2017.

    Frist for indsendelse af #klassenskanon: senest d. 1. november 2017.

    Læs mere: www.danmarkskanon.dk