Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Analyse: Årsager til de frie grundskolers voksende andel af eleverne

    18. maj 2017
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • CEPOS har offentliggjort en analyse, der søger at belyse de frie grundskolers voksende andel af eleverne. Analysen viser bl.a., at forældre reagerer i forhold til kvaliteten af skolernes indre liv. Faktorer som høje klassekvotienter, længere afstand og dårlig trivsel i folkeskoler har betydning, får forældre til i stigende grad at fravælge dem.  De største stigninger i de frie grundskolers andel af eleverne sker i de såkaldte udkantsområder og i områder med en større andel indbyggere med ikke-vestlig baggrund.

    Her følger  en sammenfatning af analysen:

    Gennem det seneste årti er arbejdsdelingen mellem de forskellige former for grundskoler blevet forskudt, så de frie grundskoler er kommet til at stå for undervisningen af en stadig større andel af de skolesøgende børn og unge. I arbejdspapiret undersøges, hvad der kan forklare hjemmenes valg af skoleform.

    Der påvises tre forklaringer af tendensen i kommunerne til at vælge en fri grundskole, som i en statistisk analyse fremstår som signifikante.

    Tilgængelighed og afstand

    Den første forklaring er, at tilgængelighed og afstand spiller en rolle. Det er i analysen udtrykt derved, at andelen af elever i frie grundskoler er højere jo tættere de frie grundskoler findes lokaliseret, altså jo flere frie grundskoler, som findes i kommunen per kvadratkilometer. Det skal bemærkes, at årsagssammenhængen her ikke er triviel. Søgningen til frie grundskoler er stor, såfremt disse skoler ligger tæt, men sammenhængen kan også være, at skolerne ligger tæt, fordi der har været en stor søgning, så flere frie grundskoler er blevet oprettet. Der er dog ingen tvivl om, at tætheden af frie grundskoler i betydende grad er præget af historiske omstændigheder. Eksempelvis har der på dele af Fyn været en stærk tradition for frie grundskoler forbundet med folkelige rørelser, der har rødder tilbage til sidste halvdel af 1800-årene.

    Nedlæggelse af skoler

    Den anden forklaring er, at søgningen til frie grundskoler er stor i egne af landet, hvor tætheden af børn og unge er lille. Som det yderligere underbygges i analysen af ændringer gennem det seneste årti af søgningen til frie grundskoler, så kan det hænge sammen med kommuners nedlæggelse af skoler i områder med lille tæthed af skolesøgende børn.

    Kvalitet i skolens indre liv

    Endelig peger analysen for det tredje i retning af, at forældre reagerer i forhold til kvaliteten af skolernes indre liv. Det kommer i regressionsanalysen til udtryk ved, at elevfravær i kommunens folkeskoler leder til øget søgning til frie grundskoler. Elevfraværet fremstår endda i regressionsanalysen som den forklarende variabel, der kommer op med den stærkeste signifikans.

    Flere af de øvrige anvendte mulige forklarende variable kan i princippet tolkes som udtryk for kvaliteten af skolernes indre liv. Det fremgår da også, at der faktisk gælder en ganske stærk korrelation mellem den fundne signifikante forklarende variabel, elevfravær, og såvel elevtrivsel som undervisningseffekt og altså folkeskolernes evne til at løfte eleverne i faglig henseende. Ydermere findes en betydende korrelation mellem elevfravær og tilstedeværelsen i kommunen af statsborgere fra ikke vestlige lande.

    Økonomi

    Analysen udpeger også hypoteser, som ikke i statistisk henseende kan finde bekræftelse. Det ser ikke ud til, at kommunens udgifter til folkeskolen spiller nogen betydende rolle. Det samme gælder velstandsniveauet i kommunen målt ved borgernes indkomstniveau.

    Udtynding af antallet af børn og unge

    De frie grundskolers markedsandel er i særlig grad øget i løbet af tiåret fra 2007 til 2016 i kommuner, hvor der er foregået en udtynding af børn og unge siden 2007. Det gælder ikke mindst Midt- og Vestsjælland og Lolland, Sønderjylland samt dele af Vestjylland. Kommunerne har som helhed responderet på udtynding af antallet af børn og unge. Det er umiddelbart sket ved øgning af udgifterne per elev og ved øgning af klassekvotienten i folkeskolerne. Det påvises imidlertid også, at disse kommunale tilpasninger er tæt korreleret med reduktion af antallet af folkeskoler, hvad der kan ske ved skolenedlæggelser eller sammenlægninger. Nærheden til et folkeskoletilbud bliver altså reduceret, samtidig med at klasserne gøres større, og alligevel bliver det dyrere for disse kommuner at holde et barn i folkeskolen.

    Alt i alt er det altså i kommuner, hvor folkeskoletilbuddet fremtræder som mindre attraktivt, at søgningen bort fra folkeskole og til frie grundskoler er foregået stærkest, og kommunernes reaktionsmønster kan tolkes i retning af, at mindre attraktive folkeskoler nærliggende kan igangsætte en negativ spiral, hvor kommuner da reagerer med forandringer, som yderligere kan opfattes som mindre attraktive for borgerne.

    Kilde: CEPOS

    CEPOS er en uafhængig borgerlig-liberal tænketank og CEPOS er en forkortelse af 'Center for Politiske Studier'.

    https://cepos.dk/sites/cepos.dk/files/media/documents/arbejdspapirer/arbejdspapir_48/arbejdspapir_48_konkurrence_mellem_grundskoler_maj_2017.pdf

    Læs hele analysen her