Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Status forud for prøveafviklingen med Netprøver.dk

    17. maj 2017
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Ministeriet: Kort status forud for prøveafviklingen med Netprøver.dk ved de skiftlige prøver i sommerterminen

    Ved sommerterminen vil der være prøveafvikling i Netprøver.dk over ni skoledage i perioden onsdag 17. maj – 31. maj. 

    I forhold til 2016 er der tale om en stigning i antallet prøvebegivenheder i Netprøver.dk på cirka 70% (fra 68.000 i 2016 til 116.000 i 2017).

    Netprøver.dk afvikledes uden problemer ved den 2. generalprøve, og alle besvarelser blev sendt til virus- og plagiatkontrol.

    Der har de seneste uger på grundskoleområdet været omfattende ddos-angreb på Ministeriets it-systemer, hvilket Minsiteriet har håndteret, og derfor også er forberedt på i fht. de gymnasiale prøver.

    Endelig har Ministeriet siden den 2. generalprøve konsolideret og belastningstestet Netprøver.dk.

    Censormødet den 13. juni bliver den næste vigtige milepæl efter prøvedagene på institutionerne. I 2016 var karaktergivningen på papir. I 2017 vil karaktergivningen foregå digitalt for de prøver, der er i Netprøver.dk.

    Karaktererne fra Netprøver.dk stilles til rådighed for leverandørerne af de studieadministrative systemer via en webservice. Det er Ministeriets forventning, at Macom og CSC bliver klar til at hente karaktererne fra Netprøver.dk. Det betyder i givet fald, at institutioner med Lectio og Ludus vil kunne hente karaktererne ned i eget studieadministrativt system. 

    Ministeriet er pt. ved at indhente seneste meldinger fra Macom og CSC. Institutioner med EASY vil som hidtil skulle taste karakterne i EASY, da der på grund af udfasningen af EASY ikke bliver udviklet funktionalitet, der kan hente karaktererne fra Netprøver.dk til EASY.