Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

PISA 2015 – et overblik

    6. december 2016
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • PISA kan give en status over det danske uddannelsessystem set i et internationalt perspektiv og give viden om, hvilke landes uddannelsessystemer der kan inspirere til at videreudvikle det danske. Undersøgelsen gør det muligt at analysere udviklingen over tid – både i testresultater, elevernes motivation, læringsstrategier, holdninger og faglige erfaringer.

    I hver PISA-runde undersøges de tre faglige områder naturvidenskab, læsning og matematik, som i undersøgelsen kaldes for ”domæner”. Hver runde har særlig fokus på et enkelt af domænerne, der er ”hoveddomænet”. Naturvidenskab er hoveddomæne i PISA 2015.

    PISA lægger vægt på en vurdering af elevernes evne til at reflektere over deres egne kundskaber og til at behandle emner i forhold til deres eget liv. Fokus er på elevernes evne til at analysere, argumentere og kommunikere, mens de undersøger, fortolker og løser opgaver. Også personlige faktorer som fx motivation, vedholdenhed og læringsstrategier bliver undersøgt.

    For første gang placerer Danmark sig over OECD-gennemsnittet i alle domæner i PISA-undersøgelsen.

    Naturvidenskab

    For første gang ligger Danmark over OECD-gennemsnittet i PISA 2015. Stigningerne er dog ikke statistisk signifikante.

    Danmark har siden PISA-testens begyndelse i 2000 været blandt de lande, hvor forskellen mellem pigers og drenges resultater i naturfag har været størst – i drengenes favør. I 2015 er danske drenges naturfagsscore 6 point bedre end danske pigers, dog ikke signifikant.

    Ifølge PISAs definition kan 15,9 % af de danske elever karakteriseres som lavtpræsterende, mens kun 7,0 % kan betegnes som højtpræsterende i naturfag. Der er færre piger end drenge blandt de højtpræsterende elever.

    I PISA defineres naturfagskompetence inden for tre delkompetencer:

    Elevernes færdigheder til at vurdere og designe naturvidenskabelige undersøgelser, til at forklare naturfaglige fænomener og til at tolke naturvidenskabelige data og kendsgerninger.

    Der er ikke signifikant forskel på, hvordan de danske elever klarer sig inden for de tre delkompetencer. Danske drenge er signifikant bedre end piger til delkompetencen at forklare naturfaglige fænomener.

    Hver opgave i PISA har et fagligt indhold, som kan relateres til et af tre områder:

    • Fysiske/kemiske systemer, fx kemiske reaktioner

    • Levende systemer, fx celler og cellestrukturer

    • Jordens og Universets systemer, fx atmosfæren

    I Danmark klarer eleverne sig signifikant bedre i fysisk/kemiske systemer end i levende systemer.

    Der er kønsforskelle inden for de tre faglige systemer. Danske drenge præsterer signifikant bedre end piger i delområderne fysiske/kemiske systemer og Jordens og Universets systemer. Et tilsvarende mønster ses for OECD-landenes gennemsnit.

    Læsning

    Læsning er bi-domæne i PISA 2015. Danmark placerer sig over OECD-gennemsnittet i 2015. I forhold til de tidligere PISA-undersøgelser viser de danske resultater beskeden fremgang.

    Piger scorer i gennemsnit 22 point mere end drengene i læsetesten. Det er en markant kønsforskel, der dog er mindre end i både OECD-gennemsnittet og i de andre nordiske lande. Kønsforskellen i Danmark er blevet mindre fra 2009 til 2015.

    Andelen af danske elever med meget svage læsefærdigheder er på 15,0 % i PISA 2015. Det er den samme andel som i PISA 2009 i Danmark, hvor andelen var på 15,2 %. I PISA 2012 var andelen på 14,6 %. Det er således ikke lykkedes at reducere andelen af meget svage læsere i Danmark. Læsefærdighederne i denne gruppe er endda blevet ringere, da gennemsnitsscoren inden for gruppen er faldet siden 2009.

    For andelen af højtpræsterende læsere er der derimod sket en lille, men signifikant stigning siden 2009. I PISA 2012 lå andelen på 5,4 %, hvilket ikke er signifikant forskelligt fra andelen i 2015.

    Kønsforskellen gør sig stadig gældende både i bund og i top af læseskalaen. Der er stadig væsentligt flere drenge end piger blandt de svage læsere og flere piger end drenge blandt de dygtige læsere.

    Matematik

    Inden for matematik undersøger PISA 2015 elevers mathematical literacy. Det vil sige deres evne til at være matematisk forberedte og parate til nutidens og fremtidens udfordringer som konstruktive, engagerede og reflekterende borgere. Elevernes besvarelser kan give indikationer på, hvordan de ville agere med deres kompetencer i sammenhænge og situationer i ’det virkelige liv’.

    Gennemsnittet for danske elever ligger over OECD-gennemsnittet. Det er en signifikant fremgang i forhold til 2012. Danske drenges gennemsnit ligger signifikant over danske pigers gennemsnit. En sådan kønsforskel ses ikke i Sverige, Norge og på Island.

    Der er sket en lille stigning i andelen af højtpræsterende elever og et lille fald i andelen af lavtpræsterende elever siden 2012. Ændringerne er dog ikke statistisk signifikante. Danmark har en mindre andel af lavtpræsterende elever og en anelse højere andel af højtpræsterende elever end OECD-landene som gennemsnit. Der er flere højtpræsterende drenge end piger, og der er i 2015 ikke signifikant forskel på andelen piger og drenge, der er lavtpræsterende.

    PISA-undersøgelserne er blevet gennemført hvert tredje år siden 2000. PISA 2015 er derfor den sjette PISA-runde, og denne gang deltager i alt 72 lande og regioner. PISA-undersøgelserne omfatter 15-årige elever. I 2015 deltog 7.161 danske unge. De fordelte sig på 331 uddannelsesinstitutioner, som inkluderer både grundskoler og ungdomsuddannelser. De deltagende elever gik på klassetrin fra 7. klasse og opefter.