Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Undervisningsministeriet inviterer til temaforløb om modtagelsesklasser og undervisning af tosprogede elever

    9. august 2016
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Tilmeldingsfrist d. 22. august 2016. Temaforløbet er for teams på tværs af skolen, hvis opgave det er at arbejde sammen om at udvikle skolens samlede tilgang til tosprogede elevers sproglige udvikling.

    Invitation til temaforløb om modtagelsesklasser og undervisning af tosprogede elever

    Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling inviterer de frie grundskoler, der optager elever i særlige modtagelsestilbud (jf. lov 665 af 8. juni 2016) til temaforløb om modtagelse og undervisning af tosprogede elever. Temaforløbene er desuden udbudt til folkeskoler.

    Temaforløbene består af fire temadage, der finder sted september-maj i skoleåret 2016/2017. Mellem temadagene vil der være fokus på afprøvning og implementering i egen praksis.

    Der er planlagt tre temaforløb af hver fire dage. Læs mere om indhold, datoer og tilmelding på de nedenstående link.

    Jylland (Esbjerg) https://www.uvm.dk/Laeringskonsulenterne/Arrangementer/2016/09/160907-Temaforloeb-om-modtagelsesklasser-og-undervisning-af-tosprogede-elever-Soenderjylland

    Fyn (Svendborg) https://www.uvm.dk/Laeringskonsulenterne/Arrangementer/2016/09/160908-Temaforloeb-om-modtagelsesklasser-og-undervisning-af-tosprogede-elever-Fyn

    Sjælland (København) https://www.uvm.dk/Laeringskonsulenterne/Arrangementer/2016/09/160922-Temaforloeb-om-modtagelsesklasser-og-undervisning-af-tosprogede-elever-Koebenhavn

    Program: Det er muligt at hente program på de ovenstående links. Der kommer man til programmet ved at trykke på knappen ”tilmeld dig”.

    Målgruppe for temaforløb om modtagelsesundervisning og undervisning af tosprogede. Hvem kan deltage i temaforløbet?

    Temaforløbet er for teams på tværs af skolen, hvis opgave det er at arbejde sammen om at udvikle skolens
    samlede tilgang til tosprogede elevers sproglige udvikling. Dette skal ske på tværs af modtagelsesundervisning, DSA-supplerende støtte og den sproglige udvikling i almenundervisningen.

    Et team bør derfor bestå af DSA-ressourcepersoner/vejleder, læsevejleder, modtagelseslærere, lærere i den almene fagundervisning samt ledelsespersoner. Også kommunale konsulenter kan med fordel deltage i temaforløbet, hvis I har en kommunal understøttelse af praksisudviklingen af undervisningens sproglige fokus.

    Da temaforløbet er et sammenhængende forløb, er det nødvendigt, at hele teamet deltager på alle fire kursusdage i temaforløbet.

    Det er vores erfaring fra tidligere temaforløb, at ledelsen spiller en vigtig rolle for at deltagerne, med afsæt i temaforløbet, kan udvikle og styrke både egen og skolens praksis. Vi forventer derfor, at repræsentanter fra skolens ledelse deltager på dele af temaforløbet og understøtter medarbejdernes udvikling af praksis under hele temaforløbet.

    Det er desuden vores erfaring fra tidligere temaforløb, at det er vigtigt, at også lærere fra den almene fagundervisning deltager for at skabe den røde tråd i skolens undervisning af tosprogede elever.


    Tilmeldingsfrist

    Tilmeldingsfristen er den 22. august 2016 kl. 10.00.


    Yderligere information

    For yderligere information om temadagenes indhold kan I kontakte læringskonsulent Mette Steen Pedersen på mail eller telefon 2225 5284


    Download:

     

    Se invitation