Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Nationale test: Der åbnes for de frie grundskoler i foråret

    30. juni 2016
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Alle frie grundskoler vil fra skoleåret 2016/17 kunne gennemføre frivillige nationale test i samme periode, som folkeskoler gennemfører obligatoriske test.

    Efter i mange år, på medlemmernes vegne, at have ytret ønske om muligheden for at gennemføre de frivillige nationale test i foråret over for politikere og embedsværk, glædes vi nu over udmeldingen fra Ministeriet.

    I august vil STUK informere samtlige frie grundskoler om de nye muligheder for at gennemføre test i den obligatoriske testperiode.

    Løsningen kan opsummeres som følger:

    • Den eksisterende frivillige testperiode i efteråret, hvor både folkeskoler og frie grundskoler kan deltage, bibeholdes.
    • I tillæg hertil vil der parallelt med den obligatoriske testperiode fra februar til april være en frivillig testperiode for de frie grundskoler.
    • Det vil alene være de frie grundskoler, som kan afvikle frivillige test i den ekstra frivillige testperiode.
    • Der vil ikke være åbent for frivillig testafholdelse i fraværsperioden for de obligatoriske test.
    • Antallet af frivillige testforsøg pr. elev bibeholdes.
    • Antallet af samtidige brugere pr. testtidspunkt (slot) afstemmes i forhold til folkeskolernes behov under den obligatoriske testafvikling samt hensynet til test og prøvesystemets samlede kapacitet.
    • Det sikres, at testresultaterne for de afholdte frivillige test ikke medtages i den nationale præstationsprofil.

    Trivselsmålinger

    De frie grundskoler kan anvende Ministeriets trivselsværktøj på samme måde som de kommunale skoler. Der er adgang til de samme spørgeskemaer (pt. to i form af trivselsspørgeskemaet og skemaet med undervisningsmiljøspørgsmål), og der bliver genereret de samme rapporter.

    De frie grundskoler kan ikke benytte trivselsværktøjet i perioden for den nationale trivselsundersøgelse (januar-marts) pga. bekymringer over tilstrækkelig serverkapacitet.