Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Sammenlægning - et nyt kapitel for Danmarks Privatskoleforening

    22. juni 2016
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Bestyrelsen for Danmarks Privatskoleforening vil på årsmødet i oktober 2016 foreslå, at foreningens vedtægt ændres, således at der kan optages gymnasieskoler. Herved kan foreningen sammenlægges med foreningen af Private Gymnasier og Studenterkurser. Bestyrelsen vil samtidigt foreslå et nyt foreningsnavn.  sammenlægning

     Du kan nedenfor læse mere om forslaget og dets muligheder. I boksen kan du endvidere finde relevante dokumenter.

    Hvilket navn foreslår vi?
    Hvad har forløbet været forud?
    Hvorfor en sammenlægning?
    Hvordan kan en sammenlægning styrke foreningen?
    Hvordan kan en sammenlægning styrke vores politiske arbejde?
    Hvad betyder en sammenlægning for foreningens størrelse?
    Hvordan ser fremtidens skoleforløb ud?
    Hvad ændres?
    Hvad bevares?
    Hvem er Private Gymnasier og Studenterkurser?

    Hvilket sekretariat har de Private Gymnasier og Studenterkurser i dag?
    Hvordan arbejder foreningerne i dag?
    Ophører Danmarks Privatskoleforening med at eksistere?
    Hvordan vil sekretariatet fungere efter en sammenlægning?
    Vil der være ekstra ressourcer ved en sammenlægning?
    Hvad vil medlemsskolerne opleve i dagligdagen ved en sammenlægning?
    Hvordan vil foreningens medlemssammensætning være ved en sammenlægning?
    Hvordan vil gymnasierne blive tilgodeset i foreningen efter en
    sammenlægning?
    Hvad sker der efter årsmødet?
    Hvad sker der nu?


    Hvilket navn foreslår vi?

    I forbindelse med sammenlægningen vil Danmarks Privatskoleforening fortsætte som forening, men bestyrelsen foreslår et nyt navn. Navnet skal signalere såvel det ”fortsættende” i vores forening, som den udvidelse af medlemskreds der er tale om. Bestyrelsen er således enig om navnet:

     Danmarks Private Skoler
                   -grundskoler og gymnasier

    Hvad har forløbet været forud?

    Forslaget om sammenlægning er resultatet af en proces, der har strakt sig over de seneste år. Danmarks Privatskoleforening har altid haft et godt og tæt samarbejde med Private Gymnasier og Studenterkurser. I 2014 resulterede dette i en formel samarbejdsaftale, hvor grundskoler, der er medlem af Private Gymnasier og Studenterkurser har kunnet søge rådgivning og vejledning hos Danmarks Privatskoleforening, ligesom de har deltaget i vores forskellige kurser og arrangementer. Samtidig er den politiske dialog og koordinering mellem Danmarks Privatskoleforening og Private Gymnasier og Studenterkurser intensiveret. I forløbet er det blevet tydeligt for begge parter, at vi med fordel kan udvikle samarbejdet henimod én forening.

    Hvorfor en sammenlægning?

    Det er Danmarks Privatskoleforenings opfattelse, at vi med en sammenlægning, hvor vi optager såvel private gymnasier som deres grundskoler, vil stå stærkere fremover på en række nøgleområder.

    Hvordan kan en sammenlægning styrke foreningen?

    Danmarks Privatskoleforening har et stærkt værdigrundlag. Vi arbejder overordnet politisk for at fastholde og udvikle forældre og børns ret til at vælge frie og private skoletilbud. Derudover er det en kerneopgave for foreningen at sikre frie rammer for private skolers oprettelse og udvikling af skoletilbud, som er i overensstemmelse med et værdigrundlag, et uddannelses- og dannelses syn, et ideologisk ståsted mv. for de forældre, elever, ledere og ansatte, der udgør skolen. Med en sammenlægning med de private gymnasier kan vi udvide vores ”stemme” vedr. det værdifulde i, at der i Danmark er frie og private uddannelser. Vi vil aktivt medvirke til, at der også i fremtiden er mulighed for disse i Danmark.

    Til Top

    Hvordan kan en sammenlægning styrke vores politiske arbejde?

    Ved en sammenlægning med Private Gymnasier og Studenterkurser vil foreningen få en tydeligere og styrket stemme i den politiske og pædagogiske debat, der pågår vedrørende ungdomsuddannelser og disses sammenhæng med grundskolen. Vi vil få en direkte politisk indgang til såvel Folketinget som Undervisningsministeriet i en lang række forhold, som grundskolerne i dag er afhængige af, men som vi pt. ikke har egentlig direkte politisk indflydelse på. Det være sig overgangsproblematikker, tilrettelæggelse af unges uddannelsesforløb efter grundskolen mv. Helt konkret vil vi få ”fordoblet” vores politiske kontaktflade med relevante undervisningsordførere samt embedsværket.

    Hvad betyder en sammenlægning for foreningens størrelse?

    En udvidet forening vil udgøre over halvdelen af eleverne i den frie grundskole samt elever ved private gymnasier og studenterkurser. Størrelse er ikke alt, men det betyder noget. Også politisk ift. at tale sektorens sag og bevare frihedsrettigheder – og helt ind til forhandlingsbordet, når vi taler om fordeling af tilskudsmidler mm.

    Hvordan ser fremtidens skoleforløb ud?

    Det ved vi ikke. Men en fælles forening, der rummer såvel grundskoler som ungdomsuddannelser, vil også pege ind i fremtidens uddannelsesforløb.  Vi har over de seneste år set en stigende politisk prioritering og fokus på længere grundskoleforløb med i dag 10 års undervisningspligt. Fokus er endvidere rettet mod et ønske om, at så mange unge som muligt gennemfører et ungdomsuddannelsesforløb, bl.a. ved den nuværende ”95 % målsætning”. Meget kan tyde på, at vores undervisningssektor over de kommende år langsomt forandres henimod krav eller målsætninger om ikke bare en pligtig grundskole, men et undervisningsforløb, der varer 13 år og inkluderer en ungdomsuddannelse. Et sådant system kender vi fra udlandet, hvor mange lande har indrettet sig med pre-school, - primary school og secondary school (lower and higher). Altså et skolesystem, der for nogens vedkommende starter allerede i 4 årsalderen og slutter omkring de 18 år.

    Uanset udviklingen vil Danmarks Privatskoleforening, med en fremtidig mulighed for at optage frie/private aktører fra ungdomsuddannelserne, være forberedt på ændringerne og vil kunne rumme hele uddannelsessystemet. I første omgang private STX- og HF-uddannelser, da disse ungdomsuddannelser pt. er de eneste mulige i den private sektor.

    Til Top

    Hvad ændres?

    For at muliggøre foreningens optagelse af de medlemsskoler, der i dag er i Private Gymnasier og Studenterkurser, skal vi ændre en række forhold i vores gældende vedtægt. En vedtægtsændring skal bl.a.:

    • Give mulighed for optagelse i foreningen af grundskoler med gymnasieafdeling samt gymnasier og studenterkurser, HF (Medlemskredsen)
    • Tilføjelse til formålsparagraffen (Vi tilføjer begrebet ”elever” vedr. retten til et frit skolevalg, da gymnasier har myndige elever, der selv træffer beslutning om skolegang)
    • Indarbejde et nyt lovområde (Det skal nævnes, at foreningen udover at virke i forhold til ”Lov om friskoler og private grundskoler” også har ”Lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser)” som ressortområde)
    • Give mulighed for at bestyrelsesmedlemmer ved gymnasier, samt rektorer, inspektorer samt grundskoleledere kan deltage ved foreningens årsmøde samt give disse stemme- og opstillingsadgang til bestyrelsen.
    • Fastsætte et nyt navn for foreningen ift. udvidelse af medlemskredsen.
    • Mindre justeringer af vedtægten (sproglige justeringer og ajourføringer)

    Hvad bevares?

    Danmarks Privatskoleforening er, på trods af forslag om sammenlægning og nyt navn, den fortsættende forening. Den grundlæggende struktur for vores virke er uændret, ligesom den politiske organisation fortsætter som hidtil. Det betyder, at den praksis vi har omkring medlemsdemokrati, vores værdigrundlag og vores formålsparagraf er uændret. Foreningens årsmøde er fortsat den øverste myndighed.

    Vedr. valg vælger årsmødet:

    • 8 medlemmer til foreningens bestyrelse
    • 4 vælges fra bestyrelsesrepræsentanter
    • 4 vælges fra skolernes ledelser
    • Ingen særlige repræsentationer i bestyrelsen (dog særskilt en et-årig overgang med et niende gymnasiemedlem med møde og taleret grundet tidsmæssigt overlap)
    • Hver skole har 2 stemmer; én for bestyrelsen og én for skolens ledelse.
    • Indkaldelse og dagsorden for årsmøde (uændret)

    Bestyrelsen for foreningen har ansvaret for foreningens politiske virksomhed og er ansvarlig for sekretariatets virke.

    Til Top

    Hvem er Private Gymnasier og Studenterkurser?

    Private Gymnasier og Studenterkurser er en skoleforening, ligesom Danmarks Privatskoleforening. Den har eksisteret siden 1970, og har medlemsskoler, der enten er gymnasieskoler, studenterkurser eller HF samt grundskoleafdelinger. Foreningen har 21 private gymnasier som medlemsskoler. Heraf har de 12 en grundskoleafdeling. Ved disse skoler går ca. 2.700 gymnasieelever, 200 HF-elever og 6.230 grundskoleelever. Til sammenligning har Danmarks Privatskoleforening i dag 146 medlemsskoler med i alt knap 55.000 elever. Det faglige niveau er højt på de private gymnasier, ganske som på de private skoler. Landsgennemsnittet for en studentereksamen var sidste år 7,2 - eleverne fra de private gymnasier havde et højere gennemsnit på 7,6.

    Som forening ligner Private Gymnasier og Studenterkursers opgavevaretagelse på mange måder Danmarks Privatskoleforenings, blot i mindre målestok. Foreningens arbejde er politisk interessevaretagelse, medlemsservice og kursus- og informationsvirksomhed.

    Hvilket sekretariat har de Private Gymnasier og Studenterkurser i dag?

    Private Gymnasier og Studenterkurser har en sekretariatsmedarbejder, der har været ansat i foreningen igennem mange år. Sekretariatsbetjeningen er primært rettet mod gymnasieafdelingerne på Private Gymnasier og Studenterkursers medlemsskoler, mens Danmarks Privatskoleforening rådgiver grundskoleafdelingerne. Til sammenligning har Danmarks Privatskoleforening i dag otte medarbejdere: En sekretariatschef, fire konsulenter og tre administrative medarbejdere samt en fuldtidsfrikøbt formand.

    Til Top

    Hvordan arbejder foreningerne i dag?

    Der er et sammenfald mellem de foreninger og organisationer, som de to foreninger samarbejder med i dag. Private Gymnasier og Studenterkurser har dog også en række samarbejdspartnere, som vi i Danmarks Privatskoleforening ikke hidtil har haft tilknytning til. Gymnasielærere er organiseret i Gymnasieskolernes Lærerforening, som Private Gymnasier og Studenterkurser i dagligdagen har et beskedent samarbejde med pga. et lavt sagsniveau. Rektorerne er hovedsageligt organiseret i DJØF.

    Den politiske tilknytning for de private gymnasier er placeret i Undervisningsministeriets ressortområde. For grundskolernes vedkommende med det samme embedsværk, som vi for nuværende samarbejder med. For gymnasieforhold er det Undervisningsministeriets Gymnasieafdeling, der er ansvarlig. Det politiske arbejde er som nu med Folketingets udvalg for undervisning.

    Øvrige samarbejdspartnere er bl.a. Moderniseringsstyrelsen, som Danmarks Privatskoleforening også har et etableret samarbejde med.

    Ophører Danmarks Privatskoleforening med at eksistere?

    Nej.

    Ved en sammenlægning er den juridiske ramme og proces således, at Danmarks Privatskoleforening er den fortsættende forening, mens foreningen af Private Gymnasier og Studenterkurser nedlægger sig selv som forening med henblik på indtræden i Danmarks Privatskoleforening.

    Danmarks Privatskoleforening bliver altså ikke nedlagt, men fortsætter som samme juridiske enhed, blot med en bredere medlemsskare og et nyt navn.

    Til Top

    Hvordan vil sekretariatet fungere efter en sammenlægning?

    Ved en sammenlægning vil der selvfølgelig ske nogle forandringer. Men vi er meget opmærksomme på at bevare en række af de forhold, som vi kender i dag, særligt i foreningens og sekretariatets relation til medlemsskolerne.

    Ved en sammenlægning vil private gymnasier træde ind i foreningen og være medlemsskoler på lige vilkår med de eksisterende. Foreningens bestyrelse og sekretariat vil varetage alle de i dag kendte opgaver med tilføjelse af et kapitel, som vedrører forhold for gymnasieafdelinger. Sekretariatet er allerede i dag godt bekendt med gymnasiernes grundskoler og ledelser fra den rådgivning af gymnasiegrundskoler, vi allerede varetager. Vi vil fortsat varetage den samlede politiske interessevaretagelse, og alle medlemsskoler kan kontakte sekretariatet for rådgivning, sparring og bistand i alle spørgsmål og problemstillinger.

    Vil der være ekstra ressourcer ved en sammenlægning?

    Sekretariatet vil blive tilført ekstra ressourcer, da den i dag ansatte sekretariatsleder i Private Gymnasier og Studenterkurser indtræder i foreningen som specialkonsulent.  Denne konsulent vil særligt varetage opgaver vedr. gymnasieforhold, men dette vil ske i tæt samarbejde med øvrige ansatte. Der vil altså fra starten være en stor eksisterende viden tilstede om gymnasieforhold i sekretariatet.

    Hvad vil medlemsskolerne opleve i dagligdagen ved en sammenlægning?

    Vi er optaget af, at medlemsskolerne, populært sagt, ikke skal mærke nogen forandring. Det er vigtigt, at vi fortsat prioriterer den tætte dialog og tilgængelighed mellem sekretariatet og skolerne. Det er en af foreningens kerneydelser, at skolerne til enhver tid har let og uhindret adgang til sekretariatet for vejledning, rådgivning og sparring. Vores forskellige arrangementer og kurser fortsætter ligeledes som vanligt. Det er de samme dygtige medarbejdere, I vil kunne møde i telefon, på mail og til vores kurser.   

    Til Top

    Hvordan vil foreningens medlemssammensætning være ved en sammenlægning?

    Ved en eventuel sammenlægning vil vi fortsat være en alsidig, men homogen forening. Gymnasieskolerne har faglige traditioner, pædagogiske syn og værdier, som ligger tæt op ad vores eksisterende. Vi er skabt ud af den samme tradition og tænkning.

    Hvordan vil gymnasierne blive tilgodeset i foreningen efter en sammenlægning?

    Gymnasierne vil efter en sammenlægning have lige rettigheder og vilkår som øvrige medlemmer. Der er en række særlige forhold, bl.a. lovgivning mm., som er anderledes for private gymnasier, hvor der fortsat skal ydes rådgivning og bistand. Dette foregår i dag i et selvstændigt sekretariat. Efter en sammenlægning indgår denne i den samlede forening, således der ikke sker et videnstab. Foreningen tilføres således også de nødvendige mandskabsmæssige ressourcer til opgaven.

    Der vil ligeledes blive etableret et netværk af gymnasieskoler i foreningen. Danmarks Privatskoleforening har i dag er en række lignende mindre fællesskaber for medlemsskoler med særlige karaktertræk, f.eks. Katolske skoler, Kostskoler og Internationale skoler. Disse mindre fællesskaber har ingen særlige rettigheder eller repræsentation i foreningens bestyrelse eller i øvrigt. Men de gør god brug af intern erfaringsudveksling, ligesom foreningen har mulighed for konkret dialog om særlige forhold. Dette vil således også være tilfældet for gymnasieskolerne i foreningen, hvor vi ved særlige lejligheder eller helt konkrete problemstillinger kan trække på erfaringer og inddrage gymnasierelevant viden og støtte.

    Hvad sker der efter årsmødet?

    Såfremt vi ved årsmødet i oktober beslutter en udvidelse af medlemskredsen, kan skolerne, der i dag er medlem af Private Gymnasier og Studenterkurser, indgå i foreningen fra og med januar 2017. Da vi først vil have ordinært årsmøde igen i oktober 2017, vil gymnasieskoler ikke have mulighed for at kunne deltage i valg eller opstille til bestyrelsen i oktober 2016. Derfor vil der være en periode fra januar til årsmødet i 2017, hvor bestyrelsen inviterer et niende medlem til at deltage i bestyrelsens møder med møde- og taleret. Dette medlem udpeges blandt gymnasierne. Dette giver mulighed for i en periode at have opmærksomhed på særlige udfordringer eller spørgsmål vedrørende gymnasieskolerne. Ved årsmødet i 2017 har gymnasieskolerne almindelig adgang, stemmeret og opstillingsmulighed på lige vilkår med øvrige medlemmer, hvorfor det særlige niende medlem udgår.

    Til Top

    Hvad sker der nu?

    Vi har i Danmarks Privatskoleforening siden november 2015 forsøgt at informere så grundigt som muligt, i forhold til de tanker vi har gjort os om en fusion. Vi har udsendt forskellige nyhedsbreve, afholdt informationsmøder og ved mange lejligheder mødt jer og skolerne og drøftet spørgsmålet. Vi er glade for alle de tilkendegivelser, vi har modtaget. Vi oplever en høj grad af loyalitet og tillid mellem medlemmer og foreningen. Sådan skal det være. Medlemmerne er foreningen og omvendt.

    Bestyrelsen for Danmarks Privatskoleforening har på baggrund af tilbagemeldingerne og grundige drøftelser besluttet at fortsætte arbejdet for en fusion. Derfor vil bestyrelsen stille forslag om en vedtægtsændring ved det kommende årsmøde i oktober 2016.

    Private Gymnasier og Studenterkurser vil ligeledes på repræsentantskabsmøde i september 2016 stille forslag om, at foreningen ophører og medlemmer indtræder i Danmarks Privatskoleforening.

    Det er således tanken, at en sammenlægning vil træde i kraft fra og med januar 2017

    Det er vigtigt, at medlemsskolerne i Danmarks Privatskoleforening er så grundigt orienteret som muligt. Derfor er der med denne informationsskrivelse samtidig fremlagt forslag til vedtægtsændring. I den skriftlige årsberetning vil emnet naturligvis også blive behandlet.

    Til Top