Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

​Kronik af Karsten Suhr: Privatskoler – isolerede enklaver eller samfundsansvarlige institutioner?

    25. maj 2016
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Denne nyhed kan også læses i presserummet

    Send flygtningebørn i privatskole: De private skoler har aldrig set sig selv som øer, isolerede fra det omkringliggende samfund. Det særegne ved privatskolen er ambitionen om at skabe et forpligtende fællesskab mellem skole og hjem om dannelse og uddannelse, så børnene rustes til at indgå i de store fællesskaber.

    Kronik af formand for Danmarks Privatskoleforening, Karsten Suhr (FAA-Kronikken 22. maj 2016)

    I forbindelse med den store samfundsopgave, det er at skabe undervisningsmuligheder til de mange flygtningebørn, er spørgsmålet stillet, hvorvidt privatskolerne ser sig selv som ”små isolerede enklaver”, eller om skolerne vil tage et socialt ansvar.

    Svaret på spørgsmålene om socialt ansvar og undervisning af flygtningebørn er ”Ja” og ”Ja tak”. Det har Danmarks Privatskoleforening og skolerne fra starten signaleret og været i drøftelser med politikere og embedsværk om. Siden slutningen af 2015 er der blevet arbejdet for at få fjernet de meget konkrete barrierer for skolernes optag af flygtningebørn. I dag giver lovgivningen ikke private grundskoler mulighed for at optage flygtningebørn. Det ser ud til, at privatskolerne får løsnet op for disse bestemmelser, men der lægges op til, at det skal være den enkelte kommunes valg, om de vil lade børn af flygtninge undervise med hjælp fra de private skoler. De private skoler skal og vil tage ansvar. Men det bliver op til de 98 kommuner, om skolerne reelt får muligheden.

    Ordet ”privatskole” vækker hos nogle en negativ genklang. Det ”private” bliver opfattet som det modsatte af ”det folkelige” eller ”det fælles”. Det er grove løjer, når private skoler - og dermed de forældre, der har valgt skolen - betegnes som enklaver. En enklave er et stykke land, der er omgivet af en anden stat, en ”ø” i den anden stat. Når man bruger betegnelsen ”enklave”, ser man på området som et fremmedelement. Et valg af privatskolen fremstilles dermed som en asocial handling. Men hvad nu hvis, det er det modsatte? Nemlig tilvalget af et fællesskab omkring skole. Omkring undervisning. Omkring værdier. Den grundlovssikrede ret til et holdnings- og værdibaseret skoletilbud, retten til det individuelle valg, retten til det lille fællesskab i det store fællesskab? Vel at mærke til fordel for det store.

    Privatskoler, der delvist er finansieret af staten, er et stærkt udtryk for det demokratiske samfund, Danmark er. Med private skoler giver staten de enkelte forældre ret til selv at vælge de værdier, der skal ligge til grund for deres barns undervisning. Retten til dette er fæstet i grundlovens § 76. Den giver forældre, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, mulighed for at vælge en privatskole. Eller giver en forældregruppe mulighed for at oprette en privatskole, der netop tager udgangspunkt i de værdier, denne forældregruppe vurderer som vigtige i forhold til deres børns skolegang. Den tillid, staten viser forældre, er en tillid, der tages alvorligt.

    Omkring 15.000 flygtningebørn vil få opholdstilladelse i 2016. Disse børn har brug for mange ting. Blandt andet undervisning. Det vil ligge i tråd med mange privatskolers grundlæggende værdier at løfte denne opgave. De, der kender privatskolerne, er mere tilbøjelige til at associere ordet ”privat” med ”det personlige”. Værdierne er så personens grundlæggende egenskaber. Det, at privatskolerne står for noget, har særlige holdninger til det ”at lave skole”, måder at gøre tingene på - at de er et reelt alternativ - er sektorens frihed – og eksistensberettigelse.

    Privatskolerne går positivt ind til opgaven at undervise flygtningebørn, også selvom disse børns forældre ikke vælger privatskolen til, hvilket under alle øvrige omstændigheder er en forudsætning for optagelse. I denne situation vil optagelse af flygtningebørnene basere sig på kommunernes anvisning, hvilket betyder, at privatskolen kun kan byde sig til og stille undervisningskapacitet til rådighed, men vil være afhængig af, om kommunen vil anvise børnene til den private skole og finansiere undervisningen. Denne afhængighed er uønsket. De private skoler ønsker ikke at skulle holdes op på måltal for det ”sociale ansvar”, hvor de selv har så lidt indflydelse.

    De private skoler tager det sociale ansvar alvorligt. Værdierne gør først en forskel, når det er ”værdier i brug” og ikke blot i teorien. Værdier som respekt, omhu, orden, grundighed, venlighed, rettidighed, selvdisciplin og evnen til at overkomme sig selv omsættes via klare rammer og forventninger. En netop offentliggjort rapport fra analysefirmaet EPINION, hvor man undersøgte 100.000 elever, har med stor tydelighed beskrevet, at alle elever bliver løftet fagligt på privatskolerne, specielt bliver de socialt udsatte børn løftet. Undersøgelsen viser, at der forholdsmæssigt er dobbelt så stor sandsynlighed for at blive positiv mønsterbryder fra en privatskole - og for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Modsvaret på dette ligger altid i luften: Det er fordi, privatskolerne har de mest velfungerende, velstillede børn - men resultaterne i analysen er netop korrigeret for disse parametre, så der er ikke noget at komme efter.

    Metropol har undersøgt hvilke værdier, rammer og tilgang til undervisningen, der kendetegner de privatskoler, der løfter elevernes faglige niveau mere end forventet. Formålet er videndeling til fordel for hele den danske grundskole. Disse skoler var skabt en skolekultur, hvor det er velset at dygtiggøre sig, have ambitioner og være grundig og arbejdsom. De gennemgående træk er institutionel stabilitet, herunder fastholdelse af værdier og traditioner, en stærk fokusering på trivsel blandt både elever og medarbejdere samt et målrettet arbejde med organiseringen af læring. Kort sagt er det skoler, hvor dannelse og uddannelse går hånd i hånd. Skoler, hvor faglig viden og kompetencer er en del af fundamentet for at opnå selvforståelse, selvværd og handlemuligheder til at kunne indgå i og bidrage til samfundet.

    Det er afgørende for privatskolerne at kunne kvalitetssikre og kvalitetsudvikle undervisningen. Det er et spørgsmål om samfundets tillid til skoleformen, om forældrenes tillid til skolen og om elevernes udbytte af undervisningen. Mange privatskoler vil med deres tydelige værdimæssige rammer og fokus på organisering af læring også kunne give flygtningeeleverne en undervisning og nogle forhold af en kvalitet, der kan give dem et håb om en bedre fremtid.

    Ordet respekt betyder anerkendelse af nogens eller nogets værdi, status, vigtighed eller berettigelse. Udtrykket respekt indgår eksplicit i mange private skolers værdigrundlag. Respekt får os til at se muligheder i forskellighed. Hvis de private skoler ikke kan se det, hvem kan så? Det er en del af skoletraditionen. 

    Er privatskolerne ”isolerede enklaver eller samfundsansvarlige institutioner”?Diskussionen ender vel næppe her. Men givet er det, at elevernes kompetencer inden for både faglige og sociale områder opøves i de mindre fællesskaber på privatskolerne med henblik på, at eleverne senere kan indtræde i det store fællesskab - det danske samfund. Og tage ansvar. Det unikke ved skoleformen er netop fællesskabet i fælleskabet.