Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Ukrypterede pdf-filer til elever, der aflægger prøve på særlige vilkår

    9. maj 2016
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Vi har modtaget denne meddelelse fra Prøvekontoret:

    Der er mulighed for at få tilsendt ukrypterede pdf-filer til elever, der aflægger prøve på særlige vilkår.

    Elever, der aflægger prøve på særlige vilkår, anvender forskellige programmer/apps til at læse de pdf-filer, der stilles til rådighed for dem på prøvedagen. Pdf-filerne er beskyttede af en kryptering, der opfylder almindelige standarder for kryptering af pdf-filer. Imidlertid har det vist sig, at krypteringen og visse kombinationer af programmer/apps og styresystemer kan have indflydelse på afviklingen af forskellige funktioner i pdf-filen, f.eks. oplæsning af tekst, anvendelse af skrivbare felter, gemme eller printe.

    Styrelsen skal på den baggrund opfordre skolerne til at sikre, at de hjælpeprogrammer/apps og de computere/tablets med tilhørende styresystemer, eleverne anvender, kan håndtere den kryptering, der beskytter filerne, således at alle elever er i stand til at udføre de funktioner, der kræves for at aflægge prøven.

    Hvis skolen er i tvivl om dette anbefaler styrelsen, at skolen anvender de ukrypterede pdf-filer, som skolen kan få tilsendt på prøvedagen.

    Sådan får du tilsendt ukrypterede pdf-filer

    Forud for hver prøvedag skal skolen fremsende en mail til styrelsen på

    I emnefeltet skrives: mangler pdf: ”prøvens navn”

    Der skal fremsendes en mail pr. prøve. Det er ikke muligt at bestille filer til flere prøve i samme mail. Nedenfor er listen af mulige prøver, der kan bestilles filer til, og den tekst, der skal anvendes i emnefeltet.

    På prøvedagen returnerer styrelsen den fremsendte mail med en vedhæftet pdf-fil. Mailen fremsendes i tidsrummet 7.15 til 8.30.

    Mulige prøver:

    Mangler pdf: fp9 matematik
    Mangler pdf: fp9 biologi
    Mangler pdf: fp9 geografi
    Mangler pdf: fp9 fysik/kemi
    Mangler pdf: fp9 engelsk
    Mangler pdf: fp10 engelsk
    Mangler pdf: fp9 tysk
    Mangler pdf: fp10 tysk
    Mangler pdf: fp9 fransk
    Mangler pdf: fp10 fransk

    Med venlig hilsen
    Folkeskolens prøver
    _______________________________________________

    Undervisningsministeriet
    Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
    Kontor for Prøver, Eksamen og Test
    Frederiksholms Kanal 26
    1220 København K

    Tlf.: 3392 6100
    Email: