Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Trivsel og handling mod mobning - et fælles anliggende og ansvar

    13. april 2016
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Skal der være en lov mod mobning? Dette spørgsmål er aktuelt, efter at organisationen Danske Skoleelever har stillet forslag om netop det. Kan straf stoppe mobning? Og hvem skal straffes – det mobbende barn, forældrene eller måske skolen? Det er diskussioner affødt af forslaget.

    Kan en lov løse problemer med mobning og dårlig trivsel? Den kan skærpe opmærksomheden. Men er det ikke andre ting, der skal i spil, når fællesskabet i skolen ikke fungerer; samarbejde, pædagogik, klare rammer, dannelse?

    Når tingene bliver svære på skolen, på forældremødet, på lærerværelset, i klasselokalet eller i skolegården, er det vigtigt at huske, at vi er fælles om skolen, børnene, undervisningen, læringen – investeringen i vores fælles fremtid. Hvad er det, vi vil lære vores børn? Meget! Men deriblandt at leve og færdes sammen i et fællesskab baseret på tryghed og ligeværd.

    Trivsel - en af tre faktorer

    Skolernes fokus på fællesskabet, på dannelsen til samvær med andre og på den enkelte elevs trivsel, ved vi, er væsentligt for, at elever bliver dygtigere, end man kunne forvente ud fra deres socio-økonomiske baggrund. En analyse, lavet af Metropol for Danmarks Privatskoleforening i efteråret, giver relevante svar på aktuelle skolespørgsmål: Stabilitet. Trivsel. Og organisering af læring - er de tre gensidige faktorer, der giver et højt niveau i forhold til elevers personlige og faglige udvikling, ifølge rapporten, der indeholder et væld af tal og eksempler fra praksis. 

    Alle har et ansvar

    Skolen, lærerne, forældrene - og eleverne selv - skal tage ansvar for at skabe rammer for trivsel og motivation. De undersøgte skoler er private skoler, men både folkeskoler og frie grundskoler skal tilrettelægge undervisningen og sine øvrige aktiviteter, så den fremmer elevernes alsidige udvikling; undervisningsmiljø, meningsfuldhed, motivation, differentiering, samvær med andre, fællesskab og demokrati.

    Respekt skal gennemsyre alle skolens relationer. Der skal være plads til alle. Vi er forskellige. Respekt for andre og deres meninger skal udvikles. Eleverne skal vises, hvordan man opfører sig, så det er behageligt for alle at være sammen. Det gælder samarbejdsevne og samarbejdsvilje samt empati og indlevelsesevne. Trivsel skabes i samspillet mellem mennesker. Samspillet forudsætter værdier og regler, som alle parter accepterer og som holdes vedlige og begrundes værdimæssigt og funktionelt ved, at de fremmer, hvorfor vi er der: For at lære noget! Derfor er læringen i sig selv en trivselsfremmende faktor.

    Respekt og samtalekultur

    På alle undersøgte skoler er der en opmærksomhed på sproget, og det italesættes, at der ikke bliver skældt meget ud. På en af skolerne er sammenhængen mellem menneskesyn, gensidig respekt og samtalekultur beskrevet meget markant i værdigrundlaget, men tankegangen er fælles for skolerne. Der står:

    ”… medmenneskelige menneskesyn ligger bag den daglige samtalekultur. Det gør den i den forstand, at vi på og i skolen anser eleverne og hinanden for at være ligeværdige medmennesker, som skylder hinanden respekt. Denne ligeværdighed og respekt for hinanden som medmennesker kommer til udtryk i samtalekulturen på den måde, at det forventes af os som lærere og elever, at vi taler ordentligt og opmærksomt til hinanden.”

    Ledelsen er optaget af trivsel

    De menneskelige relationer i skolen er afgørende for elevernes trivsel i skolen. Det drejer sig både om relationen lærer – elev, forældre – skole, leder – medarbejder. Ledelsen har ansvar for, at der er et trygt og ordnet skolemiljø, hvor rammer, roller og ansvar er afklaret. Derfor er det også afgørende, at ledelserne er tydelige omkring dette, og at der findes praksisser for, hvordan der handles, når noget ikke fungerer..

    På alle undersøgte skoler er der er et ordnet skolemiljø, hvor ledelsen er optaget af elevernes trivsel. Eksempelvis har en skole, siden den fornyede sit værdigrundlag og tog ordet trivsel med som et af fire hovedbegreber i værdigrundlaget, opbygget et systematisk arbejde med elevernes trivsel, som er forankret i ledelsen hos viceinspektøren. Der arbejdes med en trivselsplan på skoleniveau og på klasseniveau. Der er fastsat en proces, der kører hvert år, og den evalueres i skolens selvevalueringsproces.

    Forældrenes rolle

    Skolerne har også en praksis i forhold til forældrenes rolle. Det forventes, at forældrene understøtter skolen, og skoleledelserne har legitimitet til at handle på det forhold. En skoleleder siger:

    ”Vi gør meget ud af at klargøre for forældrene, at de har en vigtig rolle i, at klassen bliver velfungerende. Det er ikke noget forældre tænker over, at de er en del at dette. I de klasser, der ikke fungerer, er forældrene tit meget uenige om, hvordan det skal være, og i de klasser, der fungerer, holder forældrene også fester sammen uden børn.

    Eleverne bliver lyttet til

    I en spørgeskemaundersøgelse foretaget i forbindelse med analysen tager eleverne stilling til udsagnet: På min skole vil lærerne lytte til mig, hvis jeg har et problem. Det er 81 % til 90 % af eleverne enige i. Der er mange forskellige praksisser omkring dette, hvor dialog mellem elev og lærer er det centrale. Klassens time er også betydningsfuld. Elever fra 6. klassetrin siger:

    ”Klassens time bliver taget meget alvorligt – har vi et problem, så skal det løses.”

    ”Vi har arbejdet med life-skills i klassens time, og vi har holdt pige- og drengemøder.”

    ”Vi har lavet film i klassens time, om hvordan man kan hjælpe hinanden.”

    En elev fra udskolingen beskriver en fast praksis, hvor eleverne gør status over deres sociale og personlige situation, som klasselærerne bruger i deres arbejde:

    ”Altså vi har to gange om året, hvor vi skal svare på et spørgeskema omkring, hvordan det går derhjemme, om der er elever, man har problemer med, og alt muligt. Man får en time, hvor man bare skal sidde og skrive til sin klasselærer, og så får vi også en snak med vores klasselærer om, hvordan det går, og om hvordan det går derhjemme. Hun siger det ikke til nogen, så det er en, vi kan stole på og snakke med.”

    Støtte til dem, der har brug for det

    Endelig drejer elevernes trivsel sig også om, at eleverne får støtte, når de har brug for det, der kan bringe dem videre fagligt, socialt og personligt. Her kom en skoleleder med et stærkt udsagn om synet på børn i vanskeligheder:

    ”Vi tænker meget et barn i vanskeligheder i modsætning til et barn med vanskeligheder, som noget man ikke kan gøre sig fri af. Vi tænker på det som noget, der kan forandre sig.”

    Rollemodeller

    Det handler for de voksne om at være rollemodel. At sætte fokus på og skabe værdi omkring menneskelighed og gensidig respekt, og det at kunne tackle problemsituationer, løse konflikter og modvirke klikedannelse og mobning. Det er på en privatskole bl.a. lærerens ansvar at sikre et undervisningsmiljø, hvor der på samme tid er plads til arbejde og leg, hvor børnene både lærer og får plads til udfoldelse. Der skal sættes grænser, så eleverne ved, hvad der er ok, og hvad der ikke er. Læs mere her

    Trivsel er afgørende for den enkeltes velbefindende og er nært koblet til læring og udvikling. Men elevernes trivsel er under påvirkning af mange forskellige forhold som bl.a. hjemmemiljøet, fritidsinteresser - og skolens undervisningsmiljø, derfor er trivsel og handling mod mobning et fælles anliggende og ansvar – for alle der vil noget med skole.