Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Lønanalyse - et bedre grundlag for drøftelse af lærerlønnen

    14. marts 2016
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Danmarks Privatskoleforening har udarbejdet en analyse af lønningerne i folkeskolen. En analyse, den enkelte skole kan benytte til at udvide sammenligningsniveauet mellem folkeskolen og den frie grundskole for at give ledelserne et bedre grundlag for at drøfte lærerlønnen.

    I Danmarks Privatskoleforening har vi fra sidelinjen set på FSL´s lønkampagne. Vi har tydeligt meddelt, at vi mener, at den er særdeles uhensigtsmæssig og kan være decideret skadende for den frie skolesektor, idet den kan skabe myter om skoleformen generelt.

    Løn bør være er et anliggende på den enkelte skole mellem TR og skolens ledelse og mellem bestyrelsen og den daglige ledelse.

    Vi har også meddelt, at vi mener, at lærerløn bør være sammenlignelig mellem de to sektorer, folkeskolen og den frie skole, men ikke nødvendigvis nøjagtig den samme, idet vi relaterer til 2 to meget forskellige lønsystemer, og arbejdsopgaverne nødvendigvis heller ikke er ens.

    Indhold af lønsammenligning

    Hvad er det så, en lønsammenligning kan indeholde? I FSL’s optik så handler det udelukkende om en direkte sammenligning med lærerlønnen i den kommune, den enkelte skole ligger i, - og det kan man med forbehold bruge FSL’s lønberegner til. I DP mener vi, at der også skal bruges andre sammenligningsgrundlag – stedtillægsområder og regioner.

    DP har derfor eksternt fået udarbejdet en analyse af lønningerne i folkeskolen. En analyse, den enkelte skole kan benytte til at udvide sammenligningsniveauet ud over egen kommune.

    Analysen kan hentes her er lagt på DP’s hjemmeside og indeholder tal for folkeskolens lønninger. I analysen er de andre sammenligningsområder angivet i 2 to figurer:

    1)En med folkeskolens løn fordelt på anciennitet og region

    2)En med folkeskolens løn fordelt på anciennitet og stedtillægsområder.

    Skolen kan således sammenligne eventuelle egne løntal med de sammenlignelige kommuner eller med det relevante område.

    I den sidste oversigt skal man være opmærksom på, at de kommunale stedtillægsområder ikke er identiske med stedtillægsområderne på for de frie grundskoler. Der er derfor indsat en kommuneoversigt, så hver skole kan finde egne tal.

    I DP håber vi, at vi med denne analyse giver ledelserne et bedre grundlag for at drøfte lærerlønnen på den enkelte skole, - og det ernaturligvis den enkelte skole, der beslutter, hvorledes lønnen skal være med under hensyntagen til overenskomst, skolens værdier, målsætning, lønpolitik, økonomi etc.

     

    Find lønanalysen her

    Downloads