Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 
  • Privatskolerne er ikke skæve! 6/9 2013

Privatskolerne er ikke skæve!

    6. september 2013
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Der brug for, at man fra politisk side begynder at kigge på de skævheder, som præger privatskolerne". Sådan lyder Jens Jonathan Steens budskab i en kronik i Berlingske d.d. Danmarks Privatskoleforening tager til genmæle på skolernes vegne:

    Privatskolerne leverer varen

    Jens Jonathan Steen fortæller i en kronik i Berlingske den 6. september om privatskolerne, der efter hans opfattelse modvirker formålet med grundskolen, nemlig at bevæge eleverne til det bedst tænkelige – fagligt og dannelsesmæssigt.

    Jens Jonathan Steen retter et grundløst angreb mod ledere og lærere på de frie grundskoler, når han antyder, at man på nogle skoler arbejder efter nogle useriøse og asociale normer, der adskiller sig fra al god og almen pædagogisk praksis.

    Uaktuel analyse

    Skolerne angribes for at skalte og valte med eleverne, når de optages eller udelukkes, eller når de ”sender ”vanskelige” elever tilbage til folkeskolen”. Jens Jonathan Steen tyer her til en analyse fra 2004, men hvorfor spørger han ikke til, hvordan det er aktuelt?

    For en værdibåren skole er det essentielt, at de forældre og elever, der søger skolen, er enige i skolens holdning og formål. Man har retten til at bestemme, hvem der skal være på skolen. Men det betyder jo ikke, at man er asocial – eller ikke vil medvirke til at bryde den sociale arv. En del skoleledere på privatskolerne har tidligere været skoleledere på folkeskoler og har i den forbindelse oplevet flere og værre ”sorteringer” dér - blot meget mere usynlige.

    Børn går nu engang i skole, hvor de bor

    Jens Jonathan Steen har imidlertid ret i, at visse grupper af befolkningen – det være sig akademikere, religiøse grupperinger, håndværkere, politikere og andet godtfolk – bor i bestemte byområder. Dette fænomen er ikke kun forekommende i København -  men ellers er der jo umådelig stor forskel på, hvor og hvordan vi bor.

    Vi skal løfte det sociale ansvar, men dette er først og fremmest en opgave på andre politiske områder end uddannelsespolitikken. Grundskolerne skal uddanne og danne bedst muligt – og det skal være et tilbud for alle – vi er enige, men de fleste børn går nu engang i skole, hvor de bor – og det er de færreste forældre, der fragter deres skolebørn mange kilometer hver dag på tværs af bydels- og kommunegrænser.

    Forældresammensætningen adskiller sig ikke

    Cevea har i sine analyser en udbredt tendens til at se på yderpunkterne – det sjældne, det unormale, men overser ganske det typiske, hvordan skoler og forældre er flest. Men det er jo heller ikke så interessant. Faktum er, at spredningen i forældresammensætningen på de frie grundskoler ikke adskiller sig væsentligt fra folkeskolesammensætningen. Der er ganske vist skoler med eksempelvis mange akademikere, men disse skoler er lige så ofte folkeskoler.

    Af en analyse fra ”Kaas og Mulvad” (omtalt i Ugebrevet A4 i januar i år) fremgår det eksempelvis, at der er syv folkeskoler repræsenteret blandt de ti skoler, hvor forældrene samlet har det højeste hustandsindkomst. Er disse forældre asociale, fordi de har valgt folkeskolen – eller fordi de har en høj indkomst? Eller har disse forældre ikke bare valgt den skole, som de syntes, var den bedste for deres børn? De frie grundskoler er et tilbud for alle: akademikere, håndværkere, kristne, ateister, grønne og gule, ja, selv de røde flokkes om vores skoler.

    Privatskoleforældre betaler også skat

    Når angrebet på skolerne føles så uberettiget, hænger det så meget mere sammen med, at privatskoleforældre også betaler skat – også til folkeskolen. Det er derfor et ufint angreb på de forældre, der af forskellige grunde har valgt privatskolen, og som i virkeligheden sparer samfundet for mindst 1,5 mia. kr. årligt (ved en særdeles omkostningsbevidst drift og ved skolepengebetalinger).

    Dårlig timing

    For at føje spot til skade kommer Jens Jonathan Steens angreb på et tidspunkt, hvor de frie grundskoler igen udsættes for en voldsom nedskæring i tilskuddet: Godt 3 % svarende til mindst 100 mio. kr. Det er ikke fair i forhold til en gruppe skoler, der i modsætning til, hvad Steen fortæller, faktisk er tæt på målet med hensyn til at løfte mindst 95 % videre på ungdomsuddannelserne, og som i alle de statistikker, som Jens Jonathan Steen ikke læser, dokumenterer mønsterbrydere en masse.

    De frie grundskoler sorterer ikke efter sociale klasser eller penge i kassen. Vi sorterer efter holdninger og værdier – og så leverer vi varen: Uddannelse.    

    Kurt Ernst

    .







    Jens Jonathan Steen retter et grundløst angreb mod ledere og lærere på de frie grundskoler