Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Reaktion: Når fakta og fornuft fordufter

    5. februar 2014
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Formand Kurt Ernst har sendt denne rekation til Søndagsavisen på baggrund af en artikel bragt i avisen d. 2. februar med overskriften "Privatskoler sorterer svage børn fra".

     
    Til Søndagsavisen

    I en stort opsat artikel i Søndagsavisen den 2. februar 2014 lykkedes det at få sammenblandet og udmeldt alle tænkelige fordomme om de frie grundskoler – eller privatskoler, som de konsekvent kaldes. Nu kan man jo mene, hvad man vil, men det er ærgerligt, når fakta og fornuft fordufter. Så derfor denne reaktion.

    Privatskoler sorterer elever fra, når de ikke lever op til høje faglige og sociale krav, påstås det i artiklen i Søndagsavisen. Det er nok rigtigt, at man i enkelte tilfælde kan finde eksempler herpå, ligesom man i folkeskolen vil kunne finde det samme og måske endda i et større omfang, når det kommunale skolevæsen praktiserer flytninger fra en folkeskole til en anden – også når forældrene ikke er ganske enige heri.

    Det sociale ansvar dækker over langt mere

    De frie grundskoler håber, at det med folkeskolereformen vil lykkes for folkeskolen at mindske ”sorteringen” – altså at kunne rumme alle, der gerne vil folkeskolen. Folkeskolens succeskriterie for inklusion handler om antallet af elever med særlige behov, der inkluderes i ”normalklassen”. Altså fysisk inklusion og dermed alene spørgsmålet om elevens tilstedeværelse i normalklassen.  Hvad er de frie grundskolers succeskriterie for inklusion? På de frie grundskoler er alle elever med særlige behov inkluderet i normalundervisningen af den simple årsag, at skolerne ikke ifølge lovgivningen må være specialskoler eller have specialklasser. Derfor bliver det langt mere interessant at lægge vægt på en vurdering af elevernes sociale inklusion, deres deltagelse og ikke mindst deres psykologiske inklusion - deres oplevelse af at være en del af klassefællesskabet. Det sociale ansvar dækker over langt mere - og omfatter altså også elevernes trivsel og alsidige personlige udvikling!

    Flere nuancer, tak!

    I en lille boks bliver 6 forskellige frie grundskoler – under overskriften: ”Sådan sorterer privatskolerne de svage fra” – hængt ud for at stå ved skoleporten og udvælge sig de ”bedste” elever – de i alle henseender ressourcestærke elever. Det er simpelt hen ikke fair over for skolerne. I stedet burde man forarges over skoler, som uden samtaler eller lignende bare optager eleverne. Samtalerne med forældrene har mange formål – og i enkelte tilfælde vil det vise sig, at den pågældende skoles pædagogiske og værdimæssige fundament ikke vil kunne svare til de pågældende forældres forventninger eller forestillinger. Samtalerne handler da normalt også om nogle helt andre ting. Det kan være en ganske voldsom hændelse for et barn at skifte skole – uanset om det er til eller fra den private skole/folkeskolen. Det hænder sågar, at det ikke så meget er børnenes som forældrenes ønske. Samtalen med forældrene skal tage udgangspunkt i barnet og dets situation i det hele taget. Ofte vil den vanskelige samtale – og dem er der heldigvis færrest af – ske i et tæt samarbejde med kommunens psykologer m.v. Bestræbelserne vil alene handle om at finde det rigtige skoletilbud til vedkommende familie. Mange gange kan det være den private skole, andre gange er tilbuddet måske bedre i folkeskolen. Når mange privatskoler har såkaldte prøveperioder, hænger det også sammen med et ønske om, at både forældre og elev skal kunne danne sig et indtryk af den pågældende klasse, inden de siger endelig ja. Mange flere nuancerende forhold kunne nævnes.

    Vrøvl!

    Artiklen nævner ikke, at der er ganske store forskelle i de muligheder (herunder de lovgivningsmæssige og økonomiske), som et kommunalt skolevæsen har i forhold til de muligheder, en enkeltstående fri grundskole har det. Derimod er Jens Jonathan Steen fra Cevea (igen) ude med påstanden om, at de svageste elevers forældre er med til at betale for, at de stærkeste forlader folkeskolen med deres skattekroner. Mage til vrøvl. Forældre til børn i privatskolen betaler fortsat skat – og der er ikke skattefradrag på skolepenge.

    Forestiller man sig, at samtlige privatskoleelever i Danmark i stedet skulle undervises i folkeskolen, ville det betyde en merudgift for det offentlige på mindst en milliard kroner om året[1].

    Artiklens fordømmelse af privatskolerne forstærkes ved, at den påståede sortering ses i sammenhæng med – som det hedder – et kæmpe offentligt tilskud. Dette uagtet at omtalte tilskud de seneste år langt fra har været ”kæmpe” – alene næste skoleår reduceres det reelt med ca. 3,5 %.

    Der er tale om et samfundsproblem

    Både statistikkerne og virkeligheden på privatskolerne afslører, at det er alle mulige folks børn, der går i privatskole. Der er stor spredning, både hvad angår indtægt og uddannelsesniveau – faktisk større spredning end vi ser blandt forældrene til børn i folkeskolen, viser en analyse fra AnvendtKommunalForskning, AKF[2].

    Der er tale om et samfundsproblem – den manglende evne til fagligt at flytte de svageste. I 2012 udtalte den daværende direktør, Jørgen Søndergaard, SFI, (Det nationale forskningscenter for velfærd), på baggrund af undersøgelser, at.. ”der med hensyn til familiernes sociale og økonomiske baggrund ikke er nogen nævneværdig forskel på elevsammensætningen i folkeskolen og de frie skoler. Men for grundskolen som helhed er det desværre en kendsgerning, at den sociale arv slår stærkere igennem end i de øvrige nordiske lande. Det er nok fejlagtigt med til at skubbe til billedet af privatskolernes såkaldte manglende sociale ansvar”.  

    Ja, privatskolerne løfter eleverne!

    Det er derimod et faktum (dokumenteret ved flere UNI-C-analyser), at børn på privatskoler får bedre resultater end børn i folkeskolen. Og det handler ikke om, at de kommer fra en bedre social baggrund. Faktisk skaber privatskolerne flere af de såkaldte mønsterbrydere. Det burde alle da være glad for?!

    CEPOS udgav i november 2013 en analyse, der viste mange interessante forhold vedrørende den såkaldte undervisningseffekt (defineret som skolernes evne til at løfte deres elever set i forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund). Forskningschef Henrik Christoffersen udtalte i den forbindelse, at ”privatskolerne er bedre til at løfte deres elever – og det skyldes ikke, at de ikke i samme omfang som folkeskolerne optager elever med socialt svag baggrund!”. Det er glædeligt, at der også er folkeskoler helt i toppen over undervisningseffekt – og at der er seks privatskoler på top-ti-listen!

    Vi er ikke fejlfrie

    Privatskolerne er ikke fejlfrie, men at udstille os som asociale sorteringsskoler er længere ude, end svinehundene normalt færdes. Vi er ikke problemet, vi er åbne institutioner, som tvært imod gerne vil være en del af løsningen på de store de aktuelle udfordringer: Den såkaldt negative sociale arv bliver ikke i tilstrækkelig grad brudt. Mange børn og unge fra uddannelsesfremmede hjem - og særligt drengene - forlader folkeskolen uden tilstrækkelige kundskaber til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Og der er for lav gennemførelse og for højt frafald i ungdomsuddannelserne.

    Vi vil også gerne give håndslag på, at vi i vores praksis fortsat vil gøre alt for at mindske den sociale baggrunds betydning i forhold til de faglige resultater.  Men samtidig er det vigtigt, at alle er opmærksomme på, at skolens primære/vigtigste opgave er undervisningen og ikke socialpædagogiske løsningsmodeller for alverdens problemer. Politikerne forlanger, at skolen skal løse, redde alt – boligproblemer, integration, sociale og psykiske problemer. De frie skoler tvinges så oven i købet til at dokumentere deres sociale ansvarlighed – præcis den ansvarlighed, der netop formede skolerne fra deres oprettelse og frem til den moderne holdningsskoles befordrende ramme for det meningsfyldte samvær mellem børn og voksne.

    Vi vil imidlertid gerne understrege, at vi ikke er bedrevidende i den kæphøje forstand. Udviklingen af grundskolen går gennem øget samarbejde, gensidig inspiration og respekt for alle – folkeskolerne, de frie grundskoler og ledere og lærere alle steder. Vi er meget ydmyge overfor opgaven. At have med børns uddannelse at gøre er stort – og svært!

    Vi lytter til Christine Antorinis opfordring

    I Danmarks Privatskoleforening har vi stor respekt for folkeskolens reformering, og de tre hovedmålsætninger i den, mener vi, er pædagogisk almengyldige. Ikke to skoler er ens, men at hævde, at lærerne og skolerne ikke skulle ønske at ”flytte alle børn mest muligt”, er på kanten af det injurierende.

    Vi mener således, at vi med respekt for forskelligheden uden de store forbehold bakker op om Christine Antorinis folkeskolereform. Samtidig vil gerne lytte til Christine Antorinis opfordring om at drøfte, hvordan vi ved samtaler på skolen og ved udmeldingerne på hjemmesiden kan forbedre vores optagelsesprocedurer. Drøftelserne vil bedst fungere på et sagligt grundlag. Ingen er fejlfrie, men at hævde at privatskolerne betjener sig af den ultimative undervisningsdifferentiering ved at udelukke børnene ved skoleporten er ikke fair.

    Kurt Ernst, Fmd. /Danmarks Privatskoleforening

     


    1. Analyse af Søren Serritzlew og Simon Calmar Andersen, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet 2008. I analysen er det dokumenteret, at de frie grundskoler sparer samfundet for mindst én milliard kroner årligt, når der tages højde for elevsammensætning. Af svar fra Ministeren for Børn og Undervisning til Børne- og Undervisningsudvalget, Anni Matthiesen, Venstre, af 19-12-2012, fremgår det, at den offentlige besparelse vil være mellem 0,7 og 2 milliarder om året.
    2. Analyse af Vibeke Christensen og Jacob Ladenburg, Anvendt KommunalForskning 2012






    Print DP's reaktion på Søndagsavisens artikel her