Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Hvad virker? Tolærerordninger? Flere timer i dansk?

    10. april 2014
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Hvad giver de bedste resultater i læsning? Aarhus Universitet står bag evalueringen af to forsøgsprogrammer.

    To-lærerforsøg

    18 kommuner har haft forsøg med tolærerordninger på 6. klassetrin på cirka 230 skoler. Her har klassens faste lærer i skoleåret 2012/13 haft enten en lærer eller en anden ressourceperson, som fx en pædagog, i en del af undervisningstiden i syv måneder. Derudover har en række af de deltagende klasser deltaget i forsøg med vejledning fra en faglig vejleder. Forsøget har bl.a. skullet afprøve nye veje til at sikre god inklusion. Evalueringen af forsøget med tolærerordninger viser, at elevernes resultater bliver forbedret, når der er et tæt samarbejde mellem en lærer og anden ressourceperson. Her går eleverne i læsetesten frem med, hvad der svarer til effekten af cirka tre måneders almindelig undervisning. Men evalueringen viser, at der er større effekt af ekstra undervisningstid i dansk.

    Ekstra undervisningstid i dansk

    125 skoler har deltaget i forsøg rettet mod hele klasser på 4. klassetrin. De deltagende skoler har deltaget i forsøg med ekstra undervisningstid i dansk (fire ekstra ugentlige lektioner i 16 uger) og undervisningsforløb om Almen Sprogforståelse (fire ekstra ugentlige lektioner i 16 uger).

    Der har endvidere samtidig været forsøg med opkvalificering af matematiklærere i forhold til sproginddragelse i matematikundervisningen. Denne forsøgsindsats er dog ikke færdigevalueret i forhold til effekten på matematikresultaterne, hvorfor disse offentliggøres senere.

    Evalueringen af forsøgene viser, at særligt den ekstra undervisning i dansk forbedrer elevernes læseresultater. Effekten af fire ekstra ugentlige lektioner i dansk i 16 uger har givet eleverne en fremgang, der svarer til et halvt års normal undervisning.

    Læs mere om evalueringsresultaterne her:


    Effekten af en ekstra person i klassen er størst, hvis det er en anden ressourceperson end en lærer. Det kan eksempelvis være en pædagog. Derudover viser forsøget, at effekten er særlig positiv for elever, hvor forældrene højst har 10 års skolegang. Hvis ekstrapersonen er læreruddannet ses en mindre fremgang i læseresultaterne. Forsøgene viser dog, at to læreruddannede kan forbedre elevernes trivsel i de klasser, hvor der er to eller flere elever med en psykiatrisk diagnose. Der er også gennemført forsøg med en faglig vejleder, der har rådgivet læreren om undervisning. Denne rådgivning giver bedre læseresultater i klassen, hvor der er en elev med en psykiatrisk diagnose. Fremgangen ses særligt hos de elever i klassen, der ikke har en psykiatrisk diagnose.

    Der har også været gennemført forsøg med et målrettet undervisningsforløb kaldet Almen Sprogforståelse, der systematisk har fokus på at styrke elevernes ordkendskab. Følgeforskningen viser, at pigerne har haft meget stor gavn af dette forløb og forbedret læseresultater med, hvad der svarer til trekvart års normal undervisning. Det samme gælder for elever med højtuddannede forældre. Fremgangen hos drengene er meget begrænset. Men resultaterne er så lovende, at det er besluttet, at der nu gennemføres forsøg for elever på 5. klassetrin, fordi det tyder på, at materialet har været lidt for ambitiøst for 4. klasseeleverne.

    Det er værd at bemærke, at evalueringen viser, at effekten af ekstra undervisningstid for den samlede elevgruppe er positiv, men at effekten er betydeligt lavere, hvis effekten isoleres for de tosprogede elever. Selv om tendensen også er svagt positiv for tosprogede elever, så giver evalueringen ikke en entydig konklusion om, at den ekstra undervisningstid styrker de tosprogede elevers læseresultater.

    Forsøget med tolærerordninger er nu afsluttet, mens forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning fortsætter med forsøgsindsatser rettet mod mindre elevgrupper af tosprogede elever på henholdsvis 1. og 4. klassetrin.