Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Vigtig meddelelse vedr. samarbejdet med Københavns Kommune

    10. juni 2014
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • D. 13. maj afholdtes møde på Københavns Rådhus på initiativ af Børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev, hvor der deltog et halvt hundrede repræsentanter fra de frie grundskoler.

    Tiden kommet til at realisere samarbejdet

    Danmarks Privatskoleforening, har i årevis ønsket at skabe en platform for at styrke kommunikation, videndeling og gensidig forståelse til gavn for både folkeskoler og de frie grundskoler i Københavns kommune. På mødet d. 13. maj blev der præsenteret flere konkrete initiativer og forslag til samarbejde, der blev positivt modtaget af de deltagende. Nu er tiden kommet til at realisere samarbejdet.

    Skolerne vil modtage sprogvurderinger fra Københavns Kommune

    De Frie Grundskoler i København vil modtage sprogvurderinger på kommende skolestartere. Dette vil ske i løbet af uge 26. Skoler, der modtager sprogvurderinger vil ligeledes modtage en invitation til temadage i august, med henblik på pædagogisk anvendelse af sprogvurderingerne.

    Frivillig indberetning af skolestartere

    For at udvekslingen af sprogvurderingerne kan foregå, skal der ske en frivillig indberetning om optag af Københavnske elever. Efter mødet har der været en tæt dialog med Ministeriet om de praktiske forhold for frie grundskolers frivillige indberetning af kommende skolestartere.

    Følgende er nu klarlagt:

    Frivillig indberetning om optag af københavnske elever kan nu foretages. Den frivillige indberetning vil være åben fra 6/6 til 20/6.

     

    Det korrekte link er https://indberetninger.uvm.dk/portal/page/portal/UVM_INDBERETNING/INDBERETNINGER/

     

    Ved frivillig indberetning skal skolen benytte termin 5. september 2014 

     

    Kolonne B ”Dato” skal være 050914

     

    Husk at kolonne B, C og J skal formateres til brugerdefineret ”000000” og at kolonne D skal formateres til brugerdefineret ”0000”

     

    Vejledningen til brug for indberetning pr. 5. september 2013 kan med fordel benyttes. http://www.uvm.dk/Administration/Tilskud-til-institutioner/Tilskud-til-frie-grundskoler

    I august slettes de foreløbige indberetninger, og skolerne skal fremsende endelige indberetninger til Ministeriet i henhold til de almindelige deadlines (5. september).

    Et problem, vi gerne ser løst

    Den frivillige indberetning giver samtidig Københavns Kommune mulighed for at få et overblik over, hvor Kommunens børn går i skole. Det har hidtidigt været en udfordring at identificere hvilke elever, der går på frie grundskoler. Det betyder, at der ikke er mulighed for at opfange de børn i kommunen, hvor forældrene ikke har indmeldt deres barn på en skole, hvilket desværre er flere end man tror. Det er et problem, som Danmarks Privatskoleforening gerne ser løst. Undervisning er vigtigt, lige meget hvordan man vælger at modtage den – bare den forgår.

    Foreningen opfordrer alle private – frie grundskoler i Københavns Kommune til aktivt at gå ind i samarbejdet.







    Foreningen opfordrer alle private – frie grundskoler i Københavns Kommune til aktivt at gå ind i samarbejdet.