Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Hvordan står det til i dag med eleverne fra PISA 2000?

    19. juni 2014
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • De velkendte PISA-undersøgelser kortlægger 15-16-årige skoleelevers færdigheder inden for læsning, regning og naturfag. Men hvordan ser disse elevers liv ud, når de er omkring 27 år?

    I forbindelse med den internationale undersøgelse PIAAC, som måler voksnes færdigheder i bl.a. læsning, fik en gruppe unge danskere, som i år 2000 deltog i PISA, målt deres læsefærdigheder igen. Rapporten er blevet offentliggjort i dag.

    Resultaterne er måske ikke overraskende, men dog tankevækkende.

    Samlet viser rapporten, at der er statistisk sammenhæng mellem det at have gode læsefærdigheder og det at:

    Have risiko for at være helt uden erhvervsrettet uddannelse som 27 årig.

    Vælge en videregående uddannelse, især en lang videregående uddannelse, og sjældnere en erhvervsfaglig uddannelse.

    Have mindre risiko for at afbryde en påbegyndt uddannelse.

    Have mindre risiko frem til 27 årsalderen for at modtage overførselsindkomst som fx arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og aktivering.

    Etablere sig på arbejdsmarkedet i en senere alder end personer med mindre gode færdigheder.

    Etablere sig med ægtefælle /partner og børn i en senere alder end personer med mindre gode færdigheder.

    På den anden side er ringe læsefærdigheder karakteristisk for personer, hvis højeste uddannelse er grundskolen, når de er 27 år, og som har modtaget overførselsindkomst i sammenlagt over et år frem til 2012.

    Rapporten efterlader ingen tvivl om vigtigheden af læsekompetencerne. Vigtigheden af at der er fokus på læsning – ikke bare i indskolingen, men også på udskolingsniveau – og i alle fag. Man lærer relativt mere i grundskolen end efter grundskolen, selv om der er mulighed for at forbedre læsefærdighederne i forbindelse med senere uddannelse.  Det er vigtigt, at der kommer fokus på, at det at læse er at kunne læse med anvendelse for øje. Det handler ikke bare om afkodning. Man skal kunne læse og forstå det, der står på linjerne og mellem linjerne. 

     

     






    Fra præsentationen af rapporten i Undervisningsministeriet