Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Privatskolerne og folkeskolereformen. Oprustning? Inspiration? Sund fornuft.

    19. august 2014
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Politiken bringer i dag en artikel:”Frie skoler opruster efter reform”(http://politiken.dk/indland/uddannelse/art5530802/Frie-skoler-opruster-efter-reform), hvor der sættes fokus på, at en del af de frie grundskoler nu giver eleverne flere timer, mere bevægelse og engelsk fra 1. klasse.

    Kurt Ernst, Formand for Danmarks Privatskoleforening, udtaler til Politiken: ”Jeg tror, at folkeskolereformen på 9 ud af 10 privatskoler har medført større eller mindre ændringer op til skolestart. Typisk i form af flere timer, men også i form af bevægelse. Det, man laver på privatskolerne, skal stå på mål med det, der sker i folkeskolen. Opmærksomheden på, hvad eleverne kan få ovre på den anden side af vejen, er blevet skærpet med reformen, og det er kun godt”.

    Danmarks Privatskoleforening har anbefalet skolernes bestyrelse og ledelse at drøfte indholdet af folkeskolereformen og sammenholde det med skolens eget tilbud. Det er sund fornuft.

    Timetal

    Mange af vores skoler har brugt folkeskolereformen til at se på bl.a. timetal. Traditionelt har mange privatskoler som en del af deres undervisningstilbud lagt over de vejledende timetal i folkeskolen. Det har især været i de grundlæggende fag. 60 procent af den tid, som undervisningstimerne nu er blevet udvidet med i folkeskolen, anvendes netop til de to grundlæggende fag dansk og matematik.

    Med folkeskolereformen fastlægges nu et minimumslektionstal for fagene på de enkelte klassetrin i folkeskolen - her er tale om lektioner af 45 minutter. Det er det tal, man skal bruge, når man skal sammenligne folkeskolens og den frie grundskoles lektionstal. I folkeskolen er nu også fastlagt et minimumstimetal for skoleugens længde, altså den tid som eleven i alt skal opholde sig på skolen. Her er tale om klokketimer af 60 minutter. Det er inklusiv pauser m.v.

    Elever har mistet et års skolegang

    Det er godt, at der sættes fokus på lektionstimetallet i folkeskolen. Siden 2007 er antallet af planlagte timer nemlig faldet med 94 timer, svarende til, at hver elev har mistet ca. en måneds undervisning ud af det samlede undervisningsforløb. Undervisningsminister Christine Antorini udtalte i går til Politiken-TV, at skoleeleverne i folkeskolen siden 60’erne har mistet mindst hvad der svarer til et helt års skolegang – og danske skoleelever ligger lavt i timetal i sammenligning med andre lande.

    Tidelig sprogstart

    Mange privatskoler har tidligere haft et stærkt tilbud, når det er kommet til sprogundervisningen. Folkeskolen er nu kommet godt med, med indførelsen af engelsk fra 1. klasse og med fremrykningen af andet fremmedsprog (tysk / fransk) til 5. klasse. Endvidere er det nu muligt for eleverne at vælge et tredje fremmedsprog som valgfag. Dette kan være tysk, fransk, spansk eller et andet fremmedsprog, som skolerne vælger at tilbyde. Alt sammen naturligvis med henblik på at ruste eleverne i en globaliseret verden, der stiller nye og højere krav til, hvilke sproglige kompetencer, der er nødvendige for at kunne klare sig på arbejdsmarkedet – både i Danmark og i udlandet.

    Det er fortsat et faktum, at man skal have enten fransk eller tysk for at have retsligt krav på at starte på en gymnasial ungdomsuddannelse i Danmark. Privatskolerne må overveje og udvikle deres sprogtilbud. Hvordan er kvaliteten af sprogundervisningen? Skal skolen følge samme model som folkeskolen? Har skolen anderledes indfaldsvinkler til det at lære sprog – og hvilke?

    Hvad er kvalitet og hvad er ikke?

    En fri grundskole er en forretning, der skal klare sig i konkurrencen med folkeskolen og andre frie grundskoler. Det er dog for os et væsentligt budskab, at konkurrenceevnen ikke nødvendigvis sikres ved at adoptere præcis det samme, som man gør på naboskolen. Det sker først og fremmest ved løbende at kvalitetssikre, kvalitetsevaluere og kvalitetsudvikle undervisningen, der er skolens kerneydelse. Dette kan kun ske, hvis man ved, hvad det er, man sigter mod. På en fri grundskole har man en helt særlig opgave i at fastholde, fortolke og udvikle skolens værdigrundlag. At noget har værdi betyder, at noget er bedre eller vigtigere end noget andet. Der er noget, der er kvalitet og andet er ikke. Det er gennem praktisering af værdierne, at skolen gør en forskel og adskiller sig fra andre.

    Både folkeskolereform og arbejdstidsreform har på mange privatskoler givet anledning til at se på skolens undervisningstilbud i relation til skolens formål og værdisæt. Det er det rigtige sted at starte.