Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Unikt tilbud til skolen om hjælp til elever i udskolingen, der har det svært!

    29. august 2014
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Erhvervsguiderne logo

    Frivilligt tilbud til skoletrætte elever. Cirka 700 erhvervsaktive voksne har meldt sig frivilligt til at bruge et års tid på at få nogle af de ”skoletrætte” elever til at se meningen med at tage en uddannelse. Erhvervsguiderne mangler nu en masse elever, der ønsker at tage imod tilbuddet!

    'Erhvervsguiderne' tilbyder gratis mentorforløb til unge fra 7.-10. klasse. Unge, som gerne vil have en hjælpende hånd fra en lokal erhvervsguide til at klare skolen bedre og få mere struktur i tilværelsen og fokus på fremtiden.

    Erhvervsguiderne er frivillige voksne, der bor eller arbejder i lokalområdet, og som ønsker at støtte op om og gøre en positiv forskel for en skoleelev. Formålet med mentorforløbet er at sikre, at de unge får den støtte, der skal til, for at de gennemfører folkeskolen og kommer videre i en ungdomsuddannelse.

    Udfylder et stort behov

    Center for Socialt Ansvar står i samarbejde med Foreningen Nydansker og High:five bag Erhvervsguiderne, som i de første tre år er finansieret med støtte fra Det Obelske Familiefond. Hos centeret ser man et stort behov:

    -Den enkelte unge undgår nederlag og får bedre styr på den sidste del af grundskolen. Og samfundet sparer milliarder, hvis vores unge rustes bedre til ungdomsuddannelserne og dermed ikke falder fra, vælger om eller slet ikke får en uddannelse og måske havner i noget skidt, siger Erik Thorsted, direktør i Center for Socialt Ansvar.  Han understreger samtidig vigtigheden af at se denne type forebyggelse som en langsigtet investering:

    -Hvorfor bruge milliarder på at hjælpe de unge, når de er faldet fra – når vi med en langt mindre indsats som denne kan hjælpe dem på sporet, inden det går skævt?, spørger han og opfordrer flere skoler til at gøre brug af Erhvervsguiderne.

    Gør brug af erhvervsguider

    Er din skole interesseret i at tilbyde elever en erhvervsguide? Der er tale om et gratis tilbud bygget op om frivillige mentorer, der har gennemført et mentorkursus. Kontakt gerne seniorkonsulent Peer Svendsen og hør nærmere på telefon 51408250 eller send en mail til

    Center for Socialt Ansvarstår også bag bl.a. Natteravnene, Bydelsmødre, FamilieIværksætterne, GirlTalk og High:five.


     

    Læs mere om ordningen her:

    Alt for mange unge gennemfører ikke grundskolens afgangsprøver og en ungdomsuddannelse. Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at 78.000 unge i alderen 15-24 år ikke har taget en uddannelse efter folkeskolen. Det er ikke kun et personligt nederlag for den enkelte, det er også et økonomisk problem for samfundet. Det problem vil ’Erhvervsguiderne’ være med til at løse.

    Gennem et mentorforløb på cirka et år fungerer erhvervsaktive voksne fra lokalområdet som frivillige mentorer for demotiverede eller frafaldstruede unge i 7.-10. klasse. Målet er at give de unge en hjælpende hånd til at klare skolen bedre, få mere struktur i tilværelsen og fokus på fremtiden.

    Erhvervsguiden og den unge skal mødes to og to nogle gange om måneden. Omdrejningspunktet kan være alt fra almindelig snak om skolen og fremtiden til besøg på erhvervsguidens arbejdsplads eller andre lokale virksomheder. Det afgørende er, at den unge kan spejle sig i en voksen, som er forankret i erhvervslivet og har gode råd om fremtid og arbejdsliv.

    Videoklip: Hør om unges erfaringer med at få en erhvervsguide

    Videoklip 2: Frank og Emil – Et mentorforløb







    Kontakt gerne seniorkonsulent Peer Svendsen og hør nærmere på telefon 51408250 eller send en mail til