Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Vi kan blive klogere på os selv af PISA

    11. december 2014
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • I disse dage får de skoler, der er udtrukket til PISA 2015 besked. Også de frie grundskoler. Danmarks Privatskoleforening mener, det er vigtigt, at skolerne deltager. Vi er en del af den danske grundskole. Også på dette felt. PISA er ikke bare ”rankings” - Danmark vs. resten af verden. Det er en undersøgelse, der hjælper os med at stille gode spørgsmål omkring vores praksis i skolerne – men det er desværre ikke altid den vinkel på undersøgelsen, der får mest opmærksomhed.

    Formålet med PISA er overordnet at måle, hvor godt unge mennesker i forskellige lande er forberedt på det uddannelses- og arbejdsliv, der venter dem. Målgruppen for PISA er 15-årige elever, uanset hvilken type af uddannelsesinstitution de måtte gå på; folkeskoler, frie grundskoler, efterskoler, gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser. Det er vigtigt, at vi har diversiteten af skoletyper i Danmark med i undersøgelsen, og det er utrolig vigtigt, at så mange af de udtrukne skoler som overhovedet muligt deltager i undersøgelsen.

    I PISA 2015 testes de unge i læsning, matematik samt naturfag - og som noget helt nyt testes de unge også i problemløsning og samarbejde. Det mener vi er et særdeles relevant tiltag.

    Hvordan bliver vi klogere på os selv af PISA? De seneste PISA-undersøgelser har været med til at skabe fokus om nogle ting i vores praksis. De har været med til at skabe nysgerrighed og har efterladt nogle åbne spørgsmål, som måske især vores skoler kan angribe og besvare. Hvorfor er det sådan? Hvorfor gør vi sådan? Hvordan kan det være? Hvordan vil vi løse det? Og vil vi løse det?

    Vil vi stille os tilfreds med PISA-undersøgelsernes resultater, eller vil vi mere på de områder, der er blevet belyst? Har vi højere ambitioner? Ikke nødvendigvis om at ligge nummer et i konkurrencen med andre lande, men om at se ind i egen praksis - kvalitetsevaluere og kvalitetssikre undervisning til fordel for eleverne – drenge og piger – for vores skoler og for vores samfund.


    Her er en oversigt over de spørgsmål, som PISA 2012 efterfølgende lagde op til at stille:

    Matematik

    Matematik var hoveddomæne i PISA 2012. Resultaterne i matematik udløste især disse spørgsmål:

    Hvorfor bliver der færre af de allerdygtigste elever i matematik i Danmark?

    Hvorfor klarer drengene sig bedre?

    Hvorfor er danske elever gode til at fortolke svar på matematiske problemer, men svage til at udføre beregninger og anden problembehandling?

    Hvorfor har danske elever så stor tiltro til egne evner på trods af de faktiske præstationer? Er det godt eller skidt?

    Hvorfor er danske elever mindre vedholdende?

    Hvorfor oplever eleverne, at de ikke bliver bedt om at præsentere deres matematiske tænkning og ræsonnementer?

    Hvorfor fungerer evalueringen af eleverne ikke efter hensigten?

    Læsning

    Læsning var et bidomæne i PISA 2012. Resultaterne i læsning udløste især disse spørgsmål:

    Hvorfor er der kun en svag fremgang i læsning?

    Hvorfor har 14,6 procent af de danske elever læsefærdigheder, der er utilstrækkelige til at klare hverdagens læsekrav på en ungdomsuddannelse eller på arbejdsmarkedet?

    Hvorfor er andelen af dygtige læsere i Danmark så beskeden, 5,5 %?

    Hvorfor læser pigerne bedre end drengene?

    Naturfag

    Naturfag var et mindre domæne i PISA 2012.  Resultaterne i naturfag udløste især dette spørgsmål:

    Hvorfor klarer danske drenge sig signifikant bedre end pigerne i naturfag?

    Problemløsning

    Elevernes evne til problemløsning blev undersøgt i PISA 2012. Resultaterne udløste især disse spørgsmål:

    Hvorfor er danske elever kun middelgode problemløsere?

    Hvorfor klarer danske elever det meget dårligt, når det kommer til det at kunne monitorere og reflektere – at kunne monitorere fremgang, reagere på feedback og reflektere over løsningen, den information, der leveres med problemet, eller den strategi, der er valgt?