Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Overhaler privatskolerne folkeskolerne?

    6. januar 2015
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Ifølge dagens Politiken og Professor Ning de Coninck-Smith gør de: ”Der bliver flere privatskoler og færre folkeskoler”[1]. Hvad er fakta?

    Antallet af folkeskoler falder, blandt andet fordi mange kommuner har lukket mindre skoler. Samtidig er der en mindre stigning i antallet af privatskoler (frie grundskoler). Enkelte af de folkeskoler, som kommunerne lukker, åbner altså rigtig nok igen som nye privatskoler. Men det er et fåtal. Fra 2010 til 2013 lukkede der på landsplan 191 skoler. I samme periode åbnede 42 privatskoler (frie grundskoler)[2].

    Er det let at åbne en ny privatskole?

    Nej. Det er en udfordring. Der er langt fra ønsket og ideen om at åbne en skole, til det rent faktisk sker.

    Nogle frie grundskoler anmeldes uden reelt at påbegynde skolevirksomhed. Nye frie grundskoler skal anmelde deres oprettelse til Undervisningsministeriet senest 15. august i kalenderåret før det år, hvor skolevirksomheden skal indledes. Samtidig skal skoleinitiativet betale 1. rate af et depositum. 29 skoler anmeldte, at de ønskede opstart i august 2014, men kun 13 skoler startede reel skolevirksomhed.

    Udviklingen i folkeskolen

    Generelt er folkeskolens situation fortsat præget af skolenedlæggelser og -fusioner, hvor både klasser og skoler er blevet større og færre. Medier og andre interessenter på skoleområdet overbyder hinanden i kritikken af ny arbejdstids- og skolereform. Det giver meget uro mange steder og nærer mange fordomme om privatskolerne. Herunder at de ressourcestærke familier vælger folkeskolen fra og privatskolen til.

    Både statistikkerne og virkeligheden afslører, at det er alle mulige folks børn, der går i privatskole. De frie grundskoler dækker ikke over en homogen gruppe af børn og forældre. Kigger man på forældre til børn i privatskoler er der stor spredning både hvad angår indtægt og uddannelsesniveau. Et nærmere kig på forældrenes socio-demografiske forhold viser, at frie grundskoler er både mere differentierede og polariserede end folkeskoler, når der kigges på såvel forældrenes uddannelse, etnicitet og andre forhold[3]. Privatskolerne er ikke elitære øer. Det er skoler for alle, og børnene på privatskolerne afspejler resten af børnegruppen i samfundet.

    Forældrenes tillid til skolen

    Fællesskabet om skolen har stor til gengæld betydning for forældrenes valg. Det er den fælles genstand, den enkelte frie grundskoles holdninger og værdier, der definerer fællesskabet på skolen. Det er privatskolernes store force, at forældre har tillid til skolen og dens holdning.

    Det er ikke succes for de frie grundskoler, at forældrene fravælger den lokale folkeskole. At de i mangel af bedre søger mod privatskolen. Privatskolen skal være et tilvalg for forældre, der kan stå inde for de værdier, holdninger, traditioner og pædagogiske tankegange, som skolen står for. Måske ikke mindst derfor er det vigtigere end nogensinde for privatskolerne at blive knivskarpe og gennemsigtigt tydelige på, hvad det er for nogle værdier, de bygger deres fundament på[4].

    [1] http://politiken.dk/indland/uddannelse/art5559232/Professor-Om-f%C3%A5-%C3%A5r-overhaler-privatskolerne-folkeskolerne

    [2] Undervisningsministeriets statistik

    [3] Analyse af Vibeke Christensen og Jacob Ladenburg, Anvendt KommunalForskning 2012

    [4] 10 fordomme og fakta om Privatskolerne