Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Lektiecafèer – ikke bare fordi!

    27. februar 2015
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Med folkeskolereformen er folkeskolerne forpligtede til at oprette lektiecafèer. Mange frie grundskoler har allerede lektiecafèer eller har oprettet dem inspirereret af reformen. Men lektiecafèer skal ikke bare oprettes af navn – hvis de skal have gavn!

    Hvilken type lektiecafè får man, hvis man indfører den som et appendiks til den øvrige undervisning og skoledag? Det er naturligvis dybt afhængigt af de rammer og det indhold, man giver lektiecaféen.

    Lekiecafèens legitimitet

    Tiden i lektiecafèen bør ideelt set supplere undervisningen i fagene. Den skal tilrettelægges ud fra elevernes behov og niveau, så den udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever og dem midt imellem. Vigtigst af alt. Tiden i lektiecafèen skal give mening. Hvis børnene kommer hjem til far og mor og fortæller, at de ikke havde lektier, men bare sad og snakkede i lektiecafèen, eller at de fik lov til at gå før tid, fordi der ikke var noget at lave, så mistes både elevernes motivation og far og mors opbakning. Og lektiecaféen mister sin legitimitet.

    Der mangler to afgørende ben

    I sidste uge offentliggjorde Formandskabet for Rådet for Børns Læring sin beretning. I den udtryktes også en bekymring over effekten, når skoler laver lektiecafèer, fordi de skal. Mette With Hagensen, der er formand for Skole og forældre, kommenterede bl.a. den del af beretningen: ”Der er mange skoler, som har indført reformens elementer, for eksempel lektiecafè, bare for at kunne sætte hak der. Men mange skoler har kun en lektiecafè, der hjælper med lektierne til i morgen. De har ikke en cafè, der hjælper de fagligt udfordrede eller støtter op om de fagligt stærke. Så der mangler to afgørende ben”.

    Dybest set skal lektiecafèen hænge sammen med skolens syn på faglighed

    Danmarks Privatskoleforening erfarer, at de lektiecafèer, der fungerer med størst succes, er der hvor skolen har taget grundigt stilling til, hvornår lektiecafèen skal placeres på dagen, hvad indholdet af den skal være (er det blot lektielæsning – det som læreren har givet for – eller er det også en mulighed for at træne på grundlag af opgaver og udfordringer stillet i lektiecafèen), hvem der har ansvaret for indholdet, og hvordan lektiecafèen bindes sammen med den øvrige undervisning.

    Dybest set skal målet for lektiecafèen hænge sammen med skolens værdisyn, opfattelse af begrebet faglighed og kvalitetskrav. Det betyder, de fleste steder, at eleverne skal have tid til at øve og træne deres færdigheder og til at fordybe sig i det faglige stof. For at blive så dygtige som muligt.

    Skolen kan med fordel fastsætte principper for brugen af lektier som et pædagogisk virkemiddel - først og fremmest - og dernæst for skolens tilbud om lektiehjælp og anden faglig fordybelse.


     

    Fakta: Det er politisk besluttet, at lektiehjælp og faglig fordybelse i en overgangsperiode frem til næste folketingsvalg er frivilligt for eleverne i folkeskolen, hvorfor det skal placeres om eftermiddagen i ydertimerne. Herefter bliver lektiehjælp og faglig fordybelse obligatorisk for eleverne at deltage i. Lektiehjælp og faglig fordybelse som integreret del af undervisningen kan på nuværende tidspunkt ikke erstatte tilbuddet i ydertimerne i folkeskolen. Frie grundskoler beslutter selv, hvordan de organiserer lektiehjælpen, og om den er obligatorisk eller ej.

    Læs mere om lektiehjælp og faglig fordybelse  her