Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

58 millioner børn verden over går endnu ikke i skole

    21. april 2015
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • 58 millioner børn verden over går endnu ikke i skole. Udviklingsminister Mogens Jensen har i dag været på Skype-besøg på Skanderborg Realskole i anledning af IBIS’ årligt tilbagevendende Hele Verden i Skole-kampagne, hvor skoleelever fra 0. til 7. klasse modtager bogen LæseRaketten og lærer om alle børns ret til at komme i skole.

    IBIS har sendt LæseRaketten ud i mere end 10 år, og interessen fra elever og lærere er stadig stor. I år er over 190.000 elever og lærere fra 1.240 skoler med ombord (cirka halvdelen af landets skoler).

    58 millioner børn verden over går endnu ikke i skole. Det betyder, at omkring lige så mange er kommet i skole siden 2000, hvor 115 millioner børn stod udenfor skoledøren. Så meget er nået siden IBIS-kampagnen startede i 2003. (Kilde: Global Campaign for Education, GCE).

    I 2000 lovede verdens ledere, at alle børn ville være i skole i år 2015. For at holde politikerne fast på deres løfter, laver organisationer som IBIS, kampagner og aktiviteter i 120 lande over hele verden i april måned. 

    Skanderborg Realskole har været med i kampagnen, siden IBIS satte kampagnen i søen i 2003. Og hvert år har eleverne solgt masser af lodsedler og været med til at sende en hel del børn i skole i de fattige udviklingslande, som IBIS arbejder i:

    ”Vi ønsker selvfølgelig at hjælpe til, og en lillebitte smule har det da heldigvis også fået bragt de mange millioner børn, der endnu ikke har mulighed for skolegang, en anelse ned i antal,” fortæller Karen Haugstrup, som er lærer på Skanderborg Realskole. 

    I år handler IBIS’ kampagne om børn i Guatemala.