Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Skolerne underlægges en dispositionsbegrænsning på 1% af det samlede tilskud i 2015

    13. maj 2015
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • På baggrund af Finansministeriets Cirkulære om begrænsning af dispositionsadgangen vedrørende bevillinger på finansloven for 2015 har Undervisningsministeriet meddelt skoleforeningerne, at de frie grundskoler og gymnasier vil blive underlagt en dispositionsbegrænsning på 1% af det samlede tilskud i 2015.

    Der er på nuværende tidspunkt ingen nærmere oplysninger om, hvorledes udmøntningen fordeles på de enkelte takster, eller hvornår den tekniske udmøntning forventes effektueret, dog forventes udmøntningen først i 2. halvår af 2015.

    Baggrunden for dispositionsbegrænsningen er, at skønnet for pris- og lønreguleringen, som er indlagt i Finansloven for 2015, er nedjusteret - bl.a. på baggrund af de netop overståede overenskomstforhandlinger.

    Danmarks Privatskoleforening og Private Gymnasier er i dialog med Undervisningsministeriet omkring dispositionsbegrænsningens udfordringer for de frie grundskoler og gymnasier.

    Læs mere i informationen fra UVM vedr. Dispositionsbegrænsning i 2015 (se øverst på siden).