Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Danmarks Privatskoleforening ønsker alle en god Sankt Hans

    23. juni 2015
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Hvorfor fejrer vi Sankt Hans?

    Sankt Hans er et levn fra en hedensk skik, hvor sommersolhverv – årets længste dag – blev fejret. Med kristendommen blev fejringen nyfortolket. Sankt Hans er det fordanskede navn for Johannes Døberen, hvis fødsel jf. Lukasevangeliet fandt sted et halvt år før Jesu fødsel, således d. 24. juni – Sankt Hans’ dag. I norden afholdes højtider aftenen før dagen, fx juleaften, der fejres før juledag og altså også Sankt Hans’ aften før Sankt Hans’ dag.

    Hvad har så alt dette med hekse og bålafbrænding at gøre? Tidligere var det opfattelsen, at midsommernatten var fyldt med magiske naturkræfter – både onde og gode. Der har ganske vist fundet hekseafbrændinger sted i dansk historie, men de er ikke forbundet med de traditionelle midsommerfestritualer, selv om man troede på hekse. Formålet med bålet var at skræmme hekse og onde ånder væk, frem for at brænde dem af.