Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Dødsfald

    7. august 2013
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Danmarks Privatskoleforening har modtaget denne triste meddelelse fra Herlev Privatskole:

    Herlev Privatskole har mistet en elsket kollega!

    I løbet af sommerferien modtog jeg den chokerende meddelelse, at vores viceskoleleder Jean Birkebo under en ferie i udlandet blev ramt af et hjertestop og efterfølgende døde heraf.

    Alle vore tanker, i dybeste medfølelse, går naturligvis til Jeans efterladte familie, hustru og 2 børn.

    Ved Jean Birkebos død har Skolens elever, forældre og ansatte mistet en højt respekteret og elsket lærer og viceskoleleder – og på det personlige plan har jeg mistet en dygtig kollega, som fremstod som en særdeles behagelig, varm, humoristisk og dejlig sparringspartner, som vi alle værdsatte meget højt!

    Jean var netop fyldt 47 år i sommerferien og nåede at være ansat på Herlev Privatskole i 16 år, heraf de sidste 3 år som viceskoleleder.

    Vi vil komme til at savne Jean særdeles meget!

    Æret være hans minde!

    Per Simonsen, Skoleleder, Herlev Privatskole