Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Om prøvemappen - hjælp til afvikling af prøver

    2. december 2015
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Ministeriets prøvekontor har udsendt denne vigtige meddelelse til skolens ledelse og prøveansvarlige:

    Meddelelsen er målrettet de relevante fagpersoner på jeres skoler, der fører til folkeskolens prøver og kan derfor med fordel videresendes til disse personer.

    På baggrund af sommerens prøver er der iværksat en række tiltag. Et af disse tiltag er at tydeliggøre ministeriets hjemmeside, uvm.dk/fp.
    Den 10. december 2015 holder ministeriet et webinar om prøveafholdelse generelt og om prøvemappens funktion i denne sammenhæng. Information om tilmelding kommer snart.

    Om prøvemappen
    Uvm.dk/fp er tænkt som et værktøj, der kan hjælpe dig som skoleleder eller prøveansvarlig med at få overblik over den viden, som er nødvendig i forhold til at sikre en god prøveafholdelse. Hjemmesiden er inddelt kronologisk i afsnit, som følger årshjulet for et skoleår.

    Hvis man gerne vil have prøvemappen i printet version, er det altid en mulighed at printe dele eller hele mappen. Ministeriet vil løbende udsende reminders om, hvornår specifikke afsnit i prøvemappen er særligt vigtige, ligesom de løbende informerer om større opdateringer på hjemmesiden. Det er dog vigtigt at understrege, at hvis skolen vælger at have prøvemappen i en printet version, er det skolens ansvar at sikre, at den printede version er opdateret.

    Formålet med uvm.dk/fp er desuden at sikre, at kommunikationen til jer bliver endnu bedre og derved mindsker trykket på henvendelser til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i prøveperioden for at frigive tid og ressourcer til at understøtte en sikker prøveafvikling.

    Struktur og indhold på uvm.dk/fp
    Oversigten på hjemmesiden udgør den elektroniske prøvemappes indholdsfortegnelse. Den er tematisk opdelt ud fra et samlet årshjul for skoleåret. Inddelingen har følgende overskrifter:

    1. Tilrettelæggelse – administrativ tilrettelæggelse og tilmelding til prøver.
    2. Forberedelse – faglærerens forberedelse, herunder standpunktskarakterer, opgivelser og forberedelse af eleverne i forhold til form og indhold.
    3. Afholdelse – retningslinjer for prøvelokaler, hjælpemidler, skriftlige/mundtlige prøver og håndtering af fejl og mangler
    4. Censur og evaluering – om bedømmelse, beviser og indberetning af karakterer.
    5. Prøveterminer, prøvefag og -planer – prøveplaner, årsplan (administrative frister) og oversigter over prøvefag.
    6. Regler og udsendte orienteringer – love, bekendtgørelse og tidligere udsendte informationsbreve.

    Styrelsen vil løbende henover skoleåret sende mails med information om blandt andet ændringer i prøvemappen/på hjemmesiden, og hvornår særlige dele af prøvemappen/hjemmesiden er relevante at orientere sig i. Tidligere udsendte informationsbreve kan altid findes i prøvemappen/på hjemmesiden.
     


    Kontaktinformation

    • Test- og prøvetelefonen har åbent for opkald i tidsrummet 9.00-14.00 på de fleste hverdage på nummeret: 3392 6100. I prøveperioderne vil call-centret have udvidet telefontid.
    • Spørgsmål om folkeskolens prøver:
    • Spørgsmål om censur:
    • Spørgsmål om elever med særlige behov: