Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Det er en del af et fælles vedtaget kodeks for samfundsansvar. Skolerne har forpligtet sig på at have eller iværksætte konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet. Et af disse kernetemaer er ”Skolens fokus på elevernes videre vej i uddannelsessystemet”.

56% af befolkningen mener i høj grad, at skoler (offentlige som private) bør have særlige initiativer for at sikre, at alle elever går videre i uddannelsessystemet. 75% mener i høj grad, at skoler bør have særlige indsatser og aktiviteter for at sikre, at eleverne får kendskab til de mange uddannelsesmuligheder, de har. Det er klart i samfundets interesse, at unge uddanner sig og kommer ud på arbejdsmarkedet. Skolens evne til at motivere eleverne til uddannelse og til at oplyse og vejlede dem i at træffe deres valg er afgørende.

Danmarks Private Skolers medlemsskoler har givet 7 samfundsløfter, et af disse lyder netop:

”Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter kvalificerede uddannelsesvalg og fremmer, at eleverne går videre i uddannelse. ”

Om dette samfundsløfte siger formand, Karsten Suhr:

”Vores særlige fokus på elevernes videre vej i uddannelsessystemet kan udmønte sig i forskelligartede tiltag, f.eks. målrettet bestemte elevgrupper. Det kan også, helt overordnet, omhandle nye perspektiver på, hvordan skole- og uddannelsesforløb kan skrues sammen.”

På den frie og private Bagsværd Kostskole og Gymnasium ønsker de at skabe bedre sammenhæng i uddannelsesforløbet. Skolen tilbyder bl.a. tre linjer med femårige forløb. Eleverne begynder i 8. klasse og afslutter forløbet i 3.g. Skolen forklarer:

”Vi ser udskolingen som begyndelsen på noget frem for afslutningen.”

Evaluering af egen indsats

Det er vigtigt, set i et samfundsperspektiv, at skolen har aktiviteter eller indsatser, der sikrer en systematik i forhold til mål og ansvarsfordeling i tilbuddet om undervisning, oplysning og vejledning i uddannelse. Det er også vigtigt at sikre, at skolens tilbud om undervisning, oplysning og vejledning bidrager til, at elever får lige kendskab til de mange uddannelsesmuligheder.

Skolen kan som en del af dens særlige indsatser og aktiviteter – eller som en del af en argumentation for nye særlige indsatser og aktiviteter – indsamle eller benytte eksisterende data til evaluering af skolens aktiviteter og kvaliteten af skolens undervisning, oplysning og vejledning:

Hvad sker der med eleverne, når de er gået ud af skolen? Kommer de i uddannelse? Hvilke uddannelser vælger de? Bliver de på uddannelsen eller hopper de fra? Hvor er eleverne henne 5 eller 10 år efter, de har forladt skolen? Er de i uddannelse eller på arbejdsmarkedet?

Data om elevernes videre vej i uddannelsessystemet kan bl.a. benyttes til at undersøge, om skolens kultur og kulturbærere – bevidst eller ubevidst – er medvirkende til at anspore eleverne til bestemte uddannelser og job.

Fokus på særligt udfordrede elevgrupper

Som en del af et særligt fokus er det væsentligt, at skolen har en idé om dens elevers videre vej i uddannelsessystemet. På alle niveauer af social baggrund opnår fri og privatskoleelever generelt højere karaktergennemsnit og har større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse, men forskellene i både karaktergennemsnit og gennemførelsesprocent er mest udtalte blandt elever med en svag socioøkonomisk baggrund*.

Spørgsmålet om uddannelse og fodfæste på arbejdsmarkedet er et konstant bekymringspunkt i et samfundsperspektiv i relation til de unge, der af forskellige grunde er udfordrede på grund af deres særlige faglige, psykiske eller fysiske udfordringer eller på grund af deres sociale ståsted. Derfor ligger der også en særlig opgave i at have indsatser, der understøtter netop dem.

En sådan indsats har bl.a. den frie og private Randers Realskole, der har ekstraordinært stort fokus på, at ordblinde elever får hjælp, når de står i skiftet mellem 9.-10. klasse og ungdomsuddannelserne. Skolen har taget initiativ til samarbejdet, der også involverer kommune og ungdomsuddannelser. De fortæller bl.a.:

“En vigtig del af vores overleveringsmøde i foråret bliver det personlige møde mellem os som den afgivende skole og deres kommende uddannelse. Den relation, elever og forældre får mulighed for at skabe med deres kommende uddannelse, bliver en fantastisk mulighed for at få en optimal skolestart på ungdomsuddannelserne.”

Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler, opfordrer til skærpet opmærksomhed omkring de svagere elevgrupper, han siger:

”Skoler bør have særligt øje for at understøtte de elever, der pga. personlige problemer eller faglige udfordringer kan få svært ved at komme videre i uddannelse. De bør også have konkrete initiativer for elever med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser og konkrete initiativer målrettet socioøkonomisk svage elevgrupper, sådan at de særligt understøttes i at komme videre i uddannelse. Vi kan som skoleform fortsat medvirke til at øge den opadgående sociale mobilitet hos de mindst ressourcestærke elever.”

”Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter kvalificerede uddannelsesvalg og fremmer, at eleverne går videre i uddannelse.” Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har med dette samfundsløfte givet håndslag på, at de vil sætte et særligt fokus på elevernes fremtidige uddannelse og job.

*”Ligheder og forskelle – private skoler
og folkeskoler i lokalområder”.
Epinion (2018)

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
ks@privateskoler.dk

Bestyrelsesformand, Medlem af Forretningsudvalget, Fordelingssekretariatets bestyrelse samt i Referencegruppen i forbindelse med overenskomstforhandlinger.

Send sikker mail til Karsten Suhr. Klik her. 
I mailen bedes du skrive “att: Karsten”

Særlige arbejdsområder:

  • Politik
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering