Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Det er en del af et fælles vedtaget kodeks for samfundsansvar. Skolerne har forpligtet sig på at have eller iværksætte konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet. Et af disse kernetemaer er ”Skolen til fremtiden”.
#de7samfundsløfter

52% af befolkningen mener, at skoler bør være på forkant med fremtidens arbejdsmarked, f.eks. ved at undervise i bestemte fag eller have fokus på bestemte kompetencer, der i stigende grad efterspørges af arbejdsmarkedet.

Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der gør, at vores skole udvikles med henblik på at forberede og give eleverne kompetencer til det liv og arbejdsliv, de vil opleve i en nærtstående fremtid”.

Sådan lyder de frie og private skolers samfundsløfte relateret til temaet: Skolen til fremtiden. Om temaet siger formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr:

”Vores skoleform har stærke rødder og heri en tradition for – med rettidig omhu – at navigere efter samfundets behov i relation til den dannelse og uddannelse vi tilbyder vores børn og unge. Vi ved, at 82% af grundskolerne og 77% af de gymnasiale skoler i foreningen inden for de seneste tre år har lavet konkrete ændringer i deres undervisning og praksis med baggrund i perspektiver på den dannelse og uddannelse, eleverne bør have for at klare sig i samfundet i en nærtstående fremtid.”

Fokus på bestemte fag og kompetencer

”Vores idé er at lave en broche, som udsender ekkosignaler ligesom flagermus og delfiner. Så kan den blinde høre en lyd. Jo tættere man er på en genstand, jo lysere er lyden.”

Sådan fortæller elever fra Nørre Aaby Realskole, en fri og privat skole på Fyn, i forbindelse med deres deltagelse i finalen i talentkonkurrencen Unge forskere.

Der er temaer og fag, det er meningsfuldt, at skoler giver særlig opmærksomhed i et fremtidsperspektiv, heriblandt kreativitet, idéudvikling og innovation, altså designtænkning, som er en vigtig færdighed. Den indebærer netop at kunne stille spørgsmål til, hvordan en given løsning vil virke i en given kontekst i forhold til specifikke brugere.

Det giver også mening at fremme STEM-kompetencer (Science, Technology, Engineering og Math), der anses som særdeles centrale. Skoler kan med konkrete indsatser og aktiviteter give den teknologiske udvikling betydning i deres undervisningstilbud.

Fremtiden stiller krav om teknologiske og digitale kompetencer i bred forstand. Skoler kan derfor også gøre det til en opgave at sætte børn og unge i stand til at forholde sig kritisk og konstruktivt til teknologi med det udgangspunkt, at jo lettere det bliver at designe omverdenen, jo mere fokus må også visse etiske og moralske dilemmaer få. Skoler kan have fokus på både teknologiforståelse og teknologietik.

På Bagsværd Kostskole og Gymnasium omhandler digitaliseringskompetencer ikke bare tekniske kompetencer, men også kritisk tænkning og det at forholde sig til data, datamængder og brug af algoritmer: 

“Det er ikke bare et ”teknisk projekt” for skolen, men et dannelsesprojekt. Basale digitale kompetencer er grundlaget for at forstå det 21. århundredes sprog. Hvis man ikke har sprog, kan man ikke tale med. Dermed får skolens undervisning også et demokratisk aspekt, der er med til at sikre, at udviklingen ikke bliver defineret af en bestemt samfundsgruppe.”

Samarbejdet med andre – over kulturelle og sproglige skel – er også en afgørende evne. Derfor bør denne evne fremmes – i et fremtidsperspektiv. Forståelsen af en global verden og de mange forskellige kulturer – og ikke mindst evnen til at kunne begå sig på fremmedsprog på et højt niveau – er og bliver af stor betydning.

Hvad er skolen til fremtiden?

Karsten Suhr siger:

”Det er for vores skoleform oplagt at drøfte, hvad det er, vi tænker, at skoler skal være katalysatorer for, og hvordan det konkret skal afspejles i vores undervisningstilbud.”

Traditionelt er der stort fokus på viden og færdigheder i skolesammenhæng f.eks. i forhold til fagenes mål. Læser man forskellige rapporter og syn på kompetencer til fremtidens arbejdsmarked, kan man observere en form for bevægelse. Viden i traditionel forstand tillægges ikke så megen værdi. Adgangen til viden er større end nogensinde. Der kommer hele tiden ny viden. Det, der var sandheden i går, er det ikke nødvendigvis i dag. Der er derimod større fokus på kernefærdigheder til at løse ”hverdagsopgaver”, på kompetencer til at løse komplekse udfordringer og på personlige egenskaber og kvaliteter.

”Vores skoleform har stærke traditioner for at skabe en skole, der er skole til tiden og – via dens fremsynethed – skolen til fremtiden.”

Dette understreger Karsten Suhr, formand for foreningen Danmarks Private Skoler, hvis medlemmer har vedtaget et kodeks for samfundsansvar, der indebærer 7 samfundsløfter. Det ene er at være ”Skolen til fremtiden”.

Kernefærdigheder til at løse ”hverdagsopgaver”

– læsefærdigheder

– regnefærdigheder

– videnskabelige færdigheder

– IT-færdigheder

– finansielle færdigheder

– kulturelle færdigheder

Kompetencer til at løse komplekse udfordringer

– kritisk tænkning

– problemløsning

– kreativitet

– kommunikation

– samarbejde

Personlige egenskaber eller kvaliteter

– nysgerrighed

– initiativ

– vedholdenhed

– tilpasningsevne

– lederskab

– social forståelse

– kulturel forståelse

Læs mere om kodeks – de 7 samfundsløfter her

Artiklen refererer til to undersøgelser:

  • En intern spørgeskemaundersøgelse blandt foreningens medlemsskoler omhandlende deres samfundsansvarlige indsatser og aktiviteter på en række områder. Undersøgelsen blev gennemført i april 2020.
  • Foreningen har i sommeren 2021 via Epinions Danmarkspanel fået gennemført en befolkningsundersøgelse om holdningerne til skolers rolle i samfundet.

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
ks@privateskoler.dk