Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Information: Undervisningsministeriets it-systemer i tilfælde af konflikt

    23. marts 2018
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Undervisningsministeriet, Styrelsen for It og Læring  har meddelt følgende:

    Undervisningsministeriet er udtaget til konflikt

    I forbindelse med de nuværende overenskomstforhandlinger (OK18) er Undervisningsministeriet omfattet af en eventuel strejke, såfremt dette skulle blive en realitet fra 4. april 2018. Herudover er Undervisningsministeriet, ligesom en meget stor del af undervisningssektoren, omfattet af en eventuel efterfølgende lockout fra 10. april 2018.

    Der vil ikke være adgang til Undervisningsministeriets it-systemer under en eventuel konflikt

    Styrelsen for It og Læring (STIL) under Undervisningsministeriet driver en lang række it-systemer i undervisningssektoren, bl.a. UNI-Login, Optagelse.dk, test- og prøvesystemer samt administrative systemer for erhvervsskolerne.

    I tilfælde af at konflikten bliver en realitet, vil en stor del af medarbejderne i STIL være omfattet allerede fra konfliktens første dag. Statens IT, som varetager serverdriften af Undervisningsministeriet it-systemer, er også udtaget til konflikten. Uden de nødvendige ressourcer i STIL og hos Statens IT, kan der ikke gennemføres de nødvendige løbende kontroller og opfølgninger på it-systemerne. 

    Af sikkerhedsmæssige årsager er STIL derfor nødsaget til at lukke alle Undervisningsministeriets it-systemer under en konflikt.

    En liste med Undervisningsministeriets it-systemer findes på stil.dk/ok-18.

    Hvad sker der konkret med it-systemerne?

    Skulle en konflikt blive en realitet fra den 4. april 2018, vil STIL blive nødsaget til at påbegynde en kontrolleret nedlukning af it-systemerne fra den 3. april 2018.

    En lukning af systemerne betyder, at det ikke vil være muligt for brugerne at få adgang til it-systemerne i konfliktperioden. De brugere, som forsøger at tilgå et it-system, vil blive omdirigeret til en tekst på stil.dk/ok-18, hvor det fremgår, at it-systemerne er nedlukket under konflikten.

    Der vil derudover være lukket for support og vejledning hos STIL i en eventuel konfliktperiode.

    STIL vil i tilfælde af en konflikt informere brugerne om nedlukningen via både stil.dk/ok-18 og e-mail. Brugerne vil også få samme information via den ’telefonspeak’, som de bliver mødt af, hvis de ringer til it-supporten.

    Efter afslutningen af en eventuel konflikt vil STIL genåbne it-systemerne hurtigst muligt. Det må dog forventes, at der vil gå nogle dage, inden alle it-systemer kører igen.

    STIL beklager meget de gener, som en nedlukning og den efterfølgende genåbning vil påføre brugerne af Undervisningsministeriets it-systemer.

    Hvor kan jeg finde yderligere information?

    Undervisningsministeriets hjemmesider vil kunne tilgås under en eventuel konflikt.

    STIL vil løbende holde brugere orienteret om status for it-systemerne før, under og efter en eventuel konflikt på stil.dk/ok-18. STIL opdaterer denne side, så snart der er ny information.

    Hvis du har brug for yderligere information om konflikten, som ikke involverer it-systemerne, kan du læse mere på uvm.dk/ok18.

    Hvilke it-systemer vil blive lukket i tilfælde af en konflikt?

    Alle Undervisningsministeriets it-systemer vil blive lukket i forbindelse med en eventuel konflikt. Systemerne er angivet her i alfabetisk rækkefølge:

    • Brevportal
    • Databank
    • De nationale test (DNT)
    • DOPLO
    • Driftsinfo
    • Datavarehuset
    • Easy-A
    • EASY-F
    • EASY-I
    • EASY-P
    • EfterUddannelse.dk
    • EGU-portalen (erhvervsgrunduddannelse)
    • Eksamensdatabasen
    • Elevplan.dk
    • EMU - Danmarks læringsportal
    • Folkeskolens afgangsprøver (FAP)
    • FOU-basen
    • Fælles Mål-webservice
    • Indberetningsportalen (INDB)
    • Indberetningssystemer til statistik
    • Institutionsregisteret
    • Integrationsplatformen IP Grund
    • Integrationsplatformen IP Ung
    • Jira Servicedesk
    • Karakterdatabasen
    • KOT-systemet (Koordineret tilmelding)
    • Kravdatabasen
    • KUU-portalen (Kombineret UngdomsUddannelse)
    • Materialeplatformen
    • MinKompetencemappe.dk
    • Netprøver.dk til gymnasier
    • Opgavebygger
    • Optagelse.dk
    • Ordblindetest.dk
    • Praktikpladsen.dk
    • Praktikplus
    • Praktikportalen
    • Prøver på uvm.dk
    • PULS
    • RAS
    • Realkompetencevurdering (RKV)
    • Regnskabsportalen
    • SkoDa
    • SkoleKom
    • Trivselsmålingsværktøj til folkeskoleområdet
    • Uddannelsesadministration.dk
    • UddannelsesGuiden.dk (ug.dk)
    • Ungedatabasen
    • UNI-Login Administration
    • UNI-Login Authentifikation
    • UNI-Login Information
    • Viskvalitet.dk
    • VisEffekt.dk
    • XPRS

    Arkiv