Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Ny strategi for styrkelse af naturvidenskabsfagene

    16. marts 2018
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Regeringen har offentliggjort en ny strategi for styrkelse af naturvidenskabsfagene i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.

    Der er afsat 180 millioner kroner til strategien i årene 2018-2024. Disse skal bl.a. gå til:

    • Bedre grundlæggende naturfaglige kundskaber hos alle elever: På hvert uddannelsestrin laves for eksempel en vejledende ”Naturvidenskabens ABC”, der med sit fokus på store naturvidenskabelige landvindinger og fortællinger kan være et fagligt omdrejningspunkt for undervisningen. 
    • Styrkede lærerkompetencer og dermed en bedre undervisning: Der skal være et større fokus på at bringe viden og forskning i spil i undervisningen. E-læringsforløb, videnspakker og smidigere overgange fra forskning på universiteter og professionshøjskoler til brug i klasseværelset er nogle af tiltagene. Derudover afsættes penge til at udvikle en ny kandidatuddannelse på universiteterne målrettet naturfaglige lærere.
    • Bedre vilkår for særligt talentfulde elever inden for de naturvidenskabelige fag: Nye talentforløb udvikles og eksisterende programmer styrkes. Tiltaget skal være med til at støtte og fastholde motivationen hos de dygtigste elever. 

    Naturvidenskabsstrategien er blevet til efter anbefalinger fra henholdsvis en strategi- og en rådgivningsgruppe.

    Læs hele naturvidenskabsstrategien (pdf)

    Kilde: UVM

    Arkiv