Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Overenskomstforhandlingerne 2018: På vej mod konfliktvarsel

    27. februar 2018
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Til foreningens medlemsskoler


    I skrivende stund har overenskomstforhandlingerne på det statslige område samt på det kommunale område endnu ikke ført til resultat.

    De faglige organisationer har meddelt Moderniseringsstyrelsen, at forhandlingerne om fornyelse af overens-komst på statens område er brudt sammen. Forhandlingerne på det kommunale område er ligeledes brudt sammen efter forhandlinger i går.

    Parterne har indtil den 28. februar til at blive enige om en ny overenskomst. Hvis der ikke opnås enighed, afgives konfliktvarsel. Konfliktvarslet, dvs. strejkevarslet eller lockoutvarslet, er en næsten obligatorisk ingre-diens i forhandlingerne om fornyelse af kollektive overenskomster. Lønmodtagersiden kan varsle en strejke, og arbejdsgiversiden, i dette tilfælde Staten, kan udtage lønmodtagere til lockout.

    Hvis parterne ikke opnår enighed om en ny overenskomst den 28. februar, indkaldes parterne til møde i Forligsinstitutionen, der har til opgave at hjælpe parterne med at enes om en ny overenskomst. Forligsman-den har allerede taget de forberedende skridt ved at indkalde både statens, regionernes og kommunernes overenskomstforhandlere til møde den 1. marts.

    Selv om deadline for en ny overenskomstaftale er den 28. februar, og der afgives konfliktvarsel, er der re-elt en måned mere at forhandle i, inden en evt. konflikt kan træde i kraft. Det kan tidligst ske fra den 1. april. Det er også en mulighed, at konflikten udsættes til længere ind i april måned, hvis forhandlingerne i Forligs-institutionen ser ud til at kunne føre til et resultat.

    I tilfælde af en konflikt vil de organiserede undervisere, - ansat på de frie grundskoler og private gymnasier, der udtages til konflikt -, altså ikke kunne varetage deres arbejde. Det vides endnu ikke, om enkelte instituti-oner, herunder kostskolerne, vil blive undtaget ved en evt. konflikt.

    Vi forstår udmærket, at konflikten kan give anledning til uro og bekymring blandt skolens aktører. Vi minder om, at der fortsat er mulighed for, at en konflikt udebliver, og der rent faktisk nås et overenskomstresultat.

    Danmarks Private Skoler vil løbende informere og rådgive. Sekretariatet kan som altid kontaktes via telefon og mail.


    På foreningens vegne,

    Søren T. Lodahl, sekretariatschef og Karsten Suhr, formand
    Danmarks Private Skoler
    Ny Kongensgade 15, 3.
    1472 København K
    www.privateskoler.dk

    Arkiv