Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Nye sikkerhedstiltag i UNI-Login

    22. januar 2018
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Styrelsen for IT og Læring har udsendt denne meddelelse til skolerne:

    Til skoleledelsen samt UNI-Login-brugeradministratorer

    Siden UNI-Login blev taget i brug har det været en grundlæggende præmis, at UNI-Login er et sikkert login, der giver den nødvendige sikkerhed - særligt i undervisningssituationer. Samtidig er løsningen nem at anvende i dagligdagen for institutionerne. Imidlertid er risikoen for og konsekvenserne af misbrug stigende og væsentligt større i dag end tidligere. Styrelsen for It og Læring vurderer derfor, at der er behov for at styrke sikkerheden på en række områder - også selv om det vil gøre den daglige brug mere besværlig.

    I første omgang styrker Styrelsen for It og Læring sikkerheden i UNI-Login-administrationen. Følgende ændringer gennemføres i den kommende tid:

    Tvungen skift af adgangskoder for alle UNI-Logins brugeradministratorer

    Begrænsning af de oplysninger, der vises om brugeren i UNI-Logins brugeradministration

    Krav om brug af NemID for at få adgang til UNI-Logins brugeradministration

    Inaktive brugeradministratorer i UNI-Login fratages deres rettighed

    Ændringerne, tidsplan og institutionens ansvar uddybes i nedenstående skema.

    Vær opmærksom på institutionens opgaver:
    Det er vigtigt, at institutionens ledelse og UNI-Logins brugeradministratorer orienterer sig i nedenstående skema, så I er klar til de nye tiltag. Bemærk især, at UNI-Logins brugeradministratorer skal skifte deres adgangskode hurtigst muligt.

    Det indskærpes endvidere, at institutionens ledelse er særligt opmærksom på, hvem og hvor mange der er tildelt administratorrettigheder til institutionens it-systemer.

    Desuden skal institutionen løbende informere alle brugere om god it-sikkerhedspraksis. Det omfatter bl.a. udformning af stærke adgangskoder, som skiftes jævnligt, løbende opdatering af styresystemer og programmer samt anvendelse af firewall- og antivirusprogrammer.

    Styrelsen for It og Læring vil i 2018 løbende vurdere behovet for også at stramme sikkerheden for lærere og elevers brug af UNI-Login og orientere jer om eventuelle ændringer.

    Har du spørgsmål til de forestående ændringer, er du velkommen til at kontakte Styrelsen for It og Lærings support via viden.stil.dk

    Med venlig hilsen
    Styrelsen for It og Læring

    Dato

    Tiltag

    Hvad skal brugeradministrator

    Læs mere

    Uge 5

    Begrænset visning på UNI-Login brugeradministration
    Fra den 29. januar 2018 vil det ikke længere være muligt at se medarbejderes systemtildelte adgangskoder på UNI-Login brugeradministration.
    En medarbejder skal som udgangspunkt tildele sig selv en ny kode vha. NemID.

    Brugeradministrator kan fortsat give en medarbejder en ny systemtildelt adgangskode, men koden vises ikke længere i medarbejderoversigten.

    Tildeling og visning af adgangskoder

    Uge 5

    SkoleKom-konferencen: 'Fra SkoleKom' ændres. Institutioner, der anvender konferencerne ?Fra SkoleKom?, vil ikke længere kunne sende nyoprettelser til disse. Nyoprettelserne vil udelukkende kunne ses i bestillingsoversigten på UNI-Login brugeradministration. Alle 'Fra SkoleKom'-konferencerne vil blive lukket i den kommende periode.

     

    SkoleKom konferencen 'Fra SkoleKom' ændres

    Uge 5

    Bestillingsoversigten på UNI-Login brugeradministration. Fremover vises kun brugere, der er oprettet inden for de seneste syv dage.

     

    Bestillingsoversigt i Brugeradministrationen

    Uge 5

    CPR-nummer
    De sidste fire cifre fjernes i alle lister og dataudtræk, hvor brugernes CPR-numre vises. Dette gælder de brugere, der er oprettet via import fra et studieadministrativt system.

     

    Visning af cpr-numre

    Uge 5

    Skift af adgangskode for alle UNI-Login-brugeradministratorer
    Adgangskoden skal skiftes inden den 5. februar 2018. Såfremt det ikke er sket, vil koden blive ændret af Styrelsen for It og Læring.

    Brugeradministrator skal skifte sin adgangskode på mitunilogin.dk inden den 5. februar 2018.

    Skift adgangskode til dit UNI-Login

    Uge 6

    Inaktive brugeradministratorer fratages adgang til UNI-Login brugeradministration.
    Fra den 5. februar 2018 vil adgangen til UNI-Login brugeradministration blive lukket for brugeradministratorer, der ikke har været logget på inden for det seneste år.

    En brugeradministrator skal have været logget på UNI-Login brugeradministration inden for det seneste år for fortsat have rettigheden som brugeradministrator.

    Inaktive brugeradministratorer fratages adgang til UNI-Login brugeradministration

    Uge 12

    Adgang til UNI-Login brugeradministration med NemID Den 19. marts 2018 skal adgang til UNI-Login brugeradministration ske med NemID. UNI-Login brugernavn og adgangskode giver herefter ikke længere adgang.

    For at kunne bruge NemID med UNI-Login kræves, at brugeradministratoren har et NemID, og at CPR-nummer er registreret på både UNI-Login og NemID.

    UNI-Login med NemID

    Styrelsen for It og Læring tager forbehold for tidsplanen og ændringer kan forekomme - opdateret tidsplan ses her: www.viden.stil.dk

     

    Arkiv