Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Aftaler vedrørende afspilning af film på skolerne

    18. december 2017
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Som forening har vi gennem tiderne været inddraget i forhandlinger om en række aftaler. Aftaler som institutionerne efterfølgende har tilsluttet sig individuelt. Det drejer sig eksempelvis om Copydan Tekst og Node, hvor skolerne betaler for retten til at kopiere samt Copydan Billedkunst, hvor skolerne betaler for at benytte billeder i undervisningen. Ligeledes er der udarbejdet aftaler med Koda-Gramex vedrørende anvendelse af musik på skolerne.

    I den sidste tid er en række skoler blevet kontaktet af AVU, som er en underafdeling af Copydan, vedrørende brugen af film i undervisningen. Baggrunden for henvendelsen er, at AVU har indgået en aftale med Kommunernes Landsforening (KL) for folkeskolerne, og denne aftale forsøger AVU nu også at sælge til de private grundskoler og gymnasier. Vi har som forening ikke været involveret i forhandlinger om denne aftale. Indgår skolerne en aftale med AVU, er det derfor en aftale direkte mellem skolen og AVU.

    Skolen er naturligvis berettiget til at indgå sådan en aftale, hvis det løser et lokalt problem, men skolen skal være opmærksom på aftalens omfang. Vi bliver således fra tid til anden kontaktet af andre organisationer, som påpeger at AVU ikke repræsenterer dem, og at de ligeledes ønsker at indgå aftaler. Skolen skal altså være meget opmærksom på, at de film de måtte vælge at bruge på skolen, er omfattet af de aftaler, de har indgået.

    Arkiv