Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Ny ferielov vedtaget

    1. november 2017
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Med direkte afsæt i ”Ferielovsudvalgets” anbefalinger til en ny ferieordning har et bredt udsnit af Folketingets partier vedtaget en ny ferielov. Ferieloven træder, med en overgangsordning, endeligt i kraft d. 1. september 2020. 

    Hovedelementerne i aftalen

    • Der indføres ”samtidighedsferie”, som betyder, at lønmodtageren optjener og afholder sin ferie på samme tid over en periode på 12 måneder fra 1. september til 31. august.  Det betyder, at ferie optjent i fx februar allerede kan afholdes i marts.

    • Lønmodtageren har stadig ret til 25 dages ferie. Hver måned optjenes 2,08 feriedage, som allerede kan afholdes måneden efter.

    • Der vil fortsat være to former for feriebetaling; ferie, hvorunder der ydes løn, og ferie, hvor der til medarbejderen udbetales feriegodtgørelse.

    • Nye medarbejdere på arbejdsmarkedet kan afholde betalt ferie allerede det første år af deres ansættelse.

    Overgangsordning
    Inden den nye ferielov træder i kraft, bliver der indført en overgangsordning, som skal sikre overgangen mellem den nuværende- og nye ferieordning. Overgangsordningen løber fra d. 1. september 2019 til d. 31. august 2020.

    I overgangsperioden tages der hensyn til, at arbejdsmarkedets parter har mulighed for at indrette deres kollektive overenskomster efter de nye ferieregler.

    Her og nu
    Danmarks Private Skoler vil snarest udarbejde en vejledning om den nye ferielovs indvirkninger på skolerne, herunder overgangsordningen, således at skolerne i god tid kan indrette sig efter de nye regler.

    Har I spørgsmål, er I som altid velkomne til at kontakte sekretariatet.

    Læs mere om den nye ferielov på Beskæftigelsesministeriet hjemmeside

    Fakta:

    Forskudt ferie
    Med de nuværende regler afholder lønmodtageren forskudt ferie. Det betyder, at der optjenes ferie i kalenderåret fra 1. januar til 31. december, men at ferien først kan afholdes fra 1. maj til 30. april året efter. Der kan dermed gå op til 16 måneder, fra ferien optjenes, til ferien kan afholdes.

    Samtidighedsferie
    Med de nye regler optjener og afholder lønmodtageren sin ferie på samme tid over en periode på 12 måneder fra 1. september til 31. august. Det betyder, at ferie optjent i fx februar allerede kan afholdes i marts.

    Arkiv