Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Inspirationskatalog om modtagelse og undervisning og nyankomne elever

    21. juni 2017
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udgivet et inspirationskatalog. Formålet med inspirationskataloget er at formidle eksempler fra forskellige praksisser, som det ser ud i en række skoler og kommuner, der arbejder systematisk med modtagelse og undervisning af nyankomne elever.

    Inspirationskatalogets hensigt er at inspirere til at skabe løsninger, der matcher de lokale forhold, og som giver nyankomne elever de bedste muligheder for at deltage sprogligt, fagligt og socialt i skolens læringsfællesskaber.

    En god modtagelse af nyankomne børn og familier i det danske samfund har stor betydning for, hvor hurtigt børnene og familierne bliver aktive og deltagende medborgere i samfundet. Her spiller mødet med skolen en ganske særlig rolle, fordi det ofte er første gang, barnet og familien stifter bekendtskab med en dansk institution og dermed møder de forventninger, forståelser og krav, som er en del af den danske skolekultur. Inspirationskataloget sætter fokus på syv temaer, der er centrale for modtagelse og undervisning af nyankomne elever:

    • Organisering af modtagelsestilbuddet
    • Visitation og afdækning af kompetencer
    • Basisundervisningens rammer
    • Sammenhæng og overgange i nyankomne elevers skoleforløb
    • Medarbejderkompetencer
    • Samarbejdet med nyankomne forældre
    • Elever og familier med traumer.

    Arkiv