Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Orientering om EU’s persondataforordning

    6. juni 2017
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Fra d. 25. maj 2018 vil Persondataloven blive erstattet af EU's Persondataforordning. I den forbindelse vil det være nødvendigt for alle frie grundskoler og gymnasier at gennemgå deres praksis for håndtering, behandling og opbevaring af oplysninger.

    Seneste nyt

    Betænkning fra Justitsministeriet
    Justitsministeriet har nu udgivet sin betænkning vedrørende EU's persondataforordning. Betænkningen er udarbejdet i et samarbejde mellem samtlige ministerier, Datatilsynet, Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen og indeholder svar på mange af de spørgsmål, der indtil nu, har været uafklarede. Udover betænkningen, vil der i løbet af efteråret 2017 og foråret 2018 blive udgivet en række vejledninger som supplement til betænkningen. Det forventes at regeringen vil fremsætte et forslag til ny persondatalov i efteråret 2017.

    Temadage om EU’s Persondataforordning
    Danmarks Private Skoler afholder i slutningen af august 2017 temadage om EU’s persondataforordning. Temadagenes formål er at gennemgå de væsentligste elementer i EU’s persondataforordning og dens betydning for frie grundskoler og gymnasier.   

    Temadagene afholdes tirsdag d. 22. august 2017 på Hornstrup Kursuscenter og torsdag d. 31. august 2017 på Comwell i Roskilde. Begge dage fra kl. 9.30 – 15.30.

    Tilmelding sker via kursushjemmesiden.

    Hvad sker der nu og fremadrettet?
    I perioden frem mod sommerferien arbejder vi i samarbejde med de øvrige skoleforeninger om udarbejdelse af vejledning om EU´s persondataforordning. Vi forventer at udsende vejledningen til skolerne ultimo juni, således at skolerne efter sommerferien, og i god tid inden implementeringens deadline, kan arbejde med implementeringen og have orienteret sig i vejledningen, hvis skolen deltager i temadagene.

    Spørgsmål 
    Har skolerne spørgsmål til EU’s persondataforordning, eller datahåndtering generelt, er man altid velkommen til at kontakte Danmarks Private Skoler. 

     

    Infomøder afholde:

    Tirsdag d. 22. august 2017 i Hornstrup

    Torsdag d. 31. august 2017 i Roskilde.

    Tilmelding

     

    Arkiv