Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Ny analyse af løn til lærere i folkeskolen

    23. maj 2017
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Danmarks Private Skoler– grundskoler og gymnasier har igen fået udarbejdet en analyse af lønningerne til lærere i folkeskolen. Det er en analyse, den enkelte skole kan benytte til at udvide sammenligningsniveauet mellem folkeskolen og den frie grundskole for at give ledelserne et bedre grundlag for at drøfte lærerlønnen lokalt.

    Vi har tidligere bemærket, hvorledes Frie Skolers Lærerforening har ført deres lønkampagne. Vi modtager fortsat henvendelser fra skoler, der lokalt drøfter lærerlønninger, bl.a. konfronteret af tillidsrepræsentanter med FSL’s lønsammenligninger mm. Det er vores opfattelse og anbefaling, at den lokale lærerløn drøftes konstruktivt og på et oplyst grundlag. Lærerløn bør være sammenlignelig mellem de to sektorer, folkeskolen og den frie skole, men ikke nødvendigvis nøjagtig den samme, idet vi relaterer til to meget forskellige lønsystemer og organisationsformer. Arbejdsopgaverne er nødvendigvis heller ikke ens mellem de lokale skoler.

    Hvad er det så, en lønsammenligning kan indeholde? I FSL’s optik handler det om en direkte sammenligning med lærerlønnen i den kommune, den enkelte skole ligger i, - og til dette formål har FSL udarbejdet deres ”Lønberegner”. Det er vores opfattelse, at der også bør anvendes andre sammenligningsgrundlag, herunder stedtillægsområder og regioner.

    DP har derfor, i forlængelse af tidligere lønanalyse (2016), eksternt fået udarbejdet en analyse af lønningerne i folkeskolen. En analyse, den enkelte skole kan benytte til at udvide sammenligningsniveauet ud over egen kommune, således at skolen kan sammenligne egne løntal med de sammenlignelige kommuner eller med det relevante område.

    I analysens sidste oversigt skal man være opmærksom på, at de kommunale stedtillægsområder ikke er identiske med stedtillægsområderne på for de frie grundskoler. Der er derfor indsat en kommuneoversigt, så hver skole kan finde egne tal.

    Vi håber, at vi med denne fornyede analyse giver skoleledelserne et bedre grundlag for at drøfte lærerlønnen på den enkelte skole, - og det er naturligvis den enkelte skole, der beslutter, hvorledes lønnen skal være under hensyntagen til overenskomst, skolens værdier, målsætning, lønpolitik, økonomi etc.

    Såfremt der er spørgsmål kan de rettes til sekretariatet.

    Arkiv