Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Ny bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring. Er jeres skole tilmeldt?

    23. maj 2017
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Samarbejdet med den hidtidige udbyder af foreningens bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring, slutter med udgangen af skoleåret 16/17, og skolerne vil herefter ikke være forsikret. Læs mere om den nye forsikring, som skolen kan tilmelde sig.

    Som tidligere oplyst  har Danmarks Private Skoler valgt at afslutte samarbejdet med den hidtidige udbyder af foreningens bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring, HDI-Gerling, med udgangen af skoleåret 16/17. Dette har betydning for de af medlemsskolerne, som er dækket af forsikringen, idet skolerne ikke længere vil være dækket når foreningens samarbejde med HDI-Gerling ophører d. 30. juni 2017.

     Foreningen har i stedet indgået et samarbejde med forsikringsselskabet AIG og kan derfor tilbyde en ny bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring hos dem. Læs mere her.

    Da vi endnu ikke har hørt fra en række af de skoler, som på nuværende tidspunkt er tilmeldt foreningens bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring, skal vi gøre opmærksom på, at såfremt skolen ikke aktivt tilmelder sig det nye forsikringstilbud, vil skolen ikke længere være dækket af en bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring gennem Danmarks Private Skoler ved udgangen af skoleåret 16/17. Har skolen taget aktivt stilling og enten tilmeldt sig den nye forsikring tilbudt gennem Danmarks Private Skoler, eller valgt at tegne forsikring igennem en anden udbyder, er det ikke nødvendigt at foretage sig yderligere.

    Har skolen endnu ikke taget aktivt stilling til spørgsmålet anbefaler vi at det gøres i den nærmeste fremtid.

     Anette Holmgreen

    Anette Holmgreen

    Bogholder og kursuskoordinator

    33307933


    Såfremt I har spørgsmål er I meget velkommen til at kontakte Anette Holmgreen, tlf. 3330 7933 eller

    Arkiv