Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Ungedatabasen holder flyttedag – vær opmærksom på forberedelserne

    17. maj 2017
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Sommeren 2017 flyttes Ungedatabasen fra et eksternt systemkompleks til ministeriet. Det betyder, at institutionernes tilslutning til databasen ændres. I praksis betyder det, at leverandører af studieadministrative systemer og vejledningssystemer skal ændre og teste tilslutningen til den nye Ungedatabase.

    Testmiljø til afprøvning

    Alle uddannelsesinstitutioner og UU-centre skal være opmærksomme på, at deres leverandører er i stand til at kommunikere med Ungedatabasen. Styrelsen for It og Læring stiller et testmiljø til rådighed, så de nye grænseflader kan afprøves. Beskrivelser af grænseflader og tilslutning til Ungedatabasen findes på viden.stil.dk.

    Verifikation af tilslutning

    Inden et system kan tilsluttes Ungedatabasens produktionsmiljø, skal STIL verificere, at tilslutningen til testmiljøet er foretaget på korrekt vis (i overensstemmelse med Ungedatabasens gældende grænsefladebeskrivelser).

    Til det formål skal det demonstreres, at aftalte hændelser kan indberettes, og udvalgte svar kan afhentes.

    STIL udarbejder en konkret testplan i samarbejde med leverandøren for det enkelte system. Læs mere om verifikationen på viden.stil.dk.

    Læs mere

    Kilde: UVM/STIL

    Arkiv