Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Ny guide til vurdering og valg af redskaber til måling af læringsmiljøkvalitet i dagtilbud

    17. maj 2017
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • EVA har lavet en guide, der hjælper til at vurdere hvilket redskab, der er velegnet til at måle kvalitet i jeres dagtilbud.

    Hvordan kan man egentlig måle kvalitet i et dagtilbud? Modsat på grundskoleområdet findes der ikke nationalt fastsatte målinger, men derimod en palet af redskaber, som forskere og kommuner anvender til at måle kvalitet i dagtilbud. Der er frit valg på mange hylder og risiko for frit fald, når måleredskaberne tages i brug. Sådan skriver Evalueringesinstituttet - EVA - i forbindelse med offentliggørelsen af en guide, som omfatter de redskaber, der måler kvaliteten af læringsmiljøet. Senere vil EVA  også se på de redskaber, der måler på børnene, f.eks. individuelle sprogvurderingsredskaber.

    Ved vi hvad redskaber i virkeligheden måler? Er fokus på kvalitet inden for pædagogisk relationsarbejde eller de fysiske rammer? Bygger måleredskabet på dokumenteret forskning om, hvad der skaber kvalitet? Hvad betyder det, hvis måleredskabet kræver en uddannet, ekstern observatør til at udføre målingen? Hvad betyder det modsat, hvis medarbejdere og ledere selv skal rapportere til målingen?

    EVA har kigget seks redskaber efter i sømmene, så I har et grundlag for at vurdere, hvilket måleredskab, I bør anvende alt afhængigt af ressourcer og ønsker til, hvordan resultaterne kan bruges efterfølgende. Fem af de evaluerede redskaber bliver allerede brugt i landets kommuner, mens det sjette bliver tilgængeligt senere på året.

    Overblik over de 6 vurderinger af måleredskaberne  

    Hent den samlede udgivelse Måleredskaber i dagtilbud - en guide til vælge og vurdere redskaber til måling af læringsmiljøaktiviteter i dagtilbud

    Arkiv