Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Hvad PISA også fortæller

    7. december 2016
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Hvad har betydning for elevernes naturfagskompetence? Er der forskelle på piger og drenge? Hvad betyder skole og indlæringsmiljø? Socioøkonomiske forhold? Adgang til IT? - Og hvilke forestillinger gør eleverne sig om job?

    PISA skelner mellem to typer motivation for at lære naturvidenskab: Den indre motivation, hvor eleverne kan lære naturvidenskab, fordi de nyder det og finder det interessant. Og den instrumentelle motivation, hvor de mener, at naturvidenskab kan være nyttig for deres fremtidige planer. ¨

    Elevernes motivation for naturvidenskab

    70 % af de danske elever interesserede i at lære noget om naturfaglige emner. De danske elever svarer mere positivt eller på niveau med gennemsnittet af elever i OECD. Andelen af danske elever, som er interesserede i at lære om naturvidenskab, er samlet set øget med over 7 procentpoint siden 2006.

    Der ses en lille kønsforskel i danske elevers lyst til at lære naturfag. Drengene ligger 3-5 procentpoint højere end pigerne for hvert spørgsmål – undtagen for spørgsmålet ”Jeg er interesseret i at lære noget om naturfaglige emner”, hvor der ikke er signifikant forskel på pigers og drenges svar.

    Det måles også, om eleverne føler, at naturvidenskaben er relevant for deres studie- og karrieremuligheder (instrumentel motivation). Et flertal af eleverne anerkender den instrumentale værdi af at studere naturvidenskab som en måde til at forbedre deres karrieremuligheder og arbejde inden for det ønskede felt. Værdierne for danske elever er dog lavere end for både OECD og de øvrige nordiske lande.

    Hvad interesserer piger, og hvad interesserer drenge?

    PISA måler, i hvilket omfang eleverne er interesserede i fem naturvidenskabelige emner.

    Drenge er signifikant mere interesserede i fysik og kemi end piger (emnerne bevægelse og kræfter samt energi og dens transformation). Det gælder generelt for de fleste lande. De danske piger er til gengæld signifikant mere interesserede end drenge i, hvordan naturvidenskab kan hjælpe os med at forebygge sygdomme.

    En lignede kønsforskel for dette emne ses i langt de fleste andre lande i PISA.

    Tillid til egne evner

    Naturfaglig self-efficacy refererer til troen på, at ens kompetencer forslår til at gennemføre en naturfaglig opgave, der kræver naturvidenskabelige kompetencer som fx at forklare fænomener videnskabeligt, evaluere og designe en naturvidenskabelig undersøgelse eller fortolke data.

    Kønsforskelle i naturvidenskabelig self-effi cacy er særligt store i Island, Sverige, Danmark og til dels Finland. Naturvidenskabelig self-efficacy er positivt forbundet med naturvidenskabelig præstation i langt de fleste deltagende lande i PISA, herunder også Danmark.

    Overbevisninger

    Eleverne er blevet bedt om at besvare spørgsmål om deres overbevisninger i forhold til naturvidenskab, dvs. om karakteren af viden inden for naturvidenskab og om naturvidenskabelige eksperimenter kan bruges som kilde til sikker viden. Over 80 % af de danske elever erklærer sig meget enige eller enige i udsagn herom.

    Der er positiv sammenhæng mellem elevernes overbevisninger og deres præstationer i den kognitive test, og der er en lille, men signifikant forskel mellem pigers og drenges overbevisninger, således at piger i de fleste lande er mere enige i udsagnene. Dette gælder også i Danmark.

    Elevernes baggrundsforhold

    Socioøkonomisk baggrund – målt ved økonomisk, social og kulturel status som fx forældrenes uddannelse og erhvervsmæssige status eller uddannelsesmæssige ressourcer – spiller en rolle i forhold til elevernes opnåede naturfagskompetencer.

    Sammenligner man den fjerdedel af de danske elever, der har den svageste socioøkonomiske baggrund, med den fjerdedel af danske elever, der har den stærkeste socioøkonomiske baggrund, så scorer elever med den stærkeste baggrund i gennemsnit 76 point højere i naturfag end elever med den svageste baggrund. I Danmark forklares 10,4 % af variationen i de danske elevers kompetencer inden for naturfag af elevernes socioøkonomiske baggrund.

    Siden 2006, hvor naturvidenskab sidst var hoveddomæne, er der sket et fald i den andel af variationen i naturfagsscoren, som forklares af elevens socioøkonomiske baggrund. Det tyder på, at eleverne i det danske skolesystem (og i det gennemsnitlige OECD-land) har fået bedre muligheder for at klare sig godt i naturfag uanset deres socioøkonomiske baggrunde.

    Elevsammensætning

    Skolens elevsammensætning – målt ved elevernes gennemsnitlige socioøkonomiske baggrund – har også betydning for, hvordan eleverne klarer sig i naturfag.

    Elever på skoler, hvor den samlede elevgruppe fortrinsvis har svag socioøkonomisk baggrund, scorer lavere i naturfag sammenlignet med elever på skoler, hvor eleverne har blandet socioøkonomisk baggrund – og i særdeleshed sammenlignet med skoler, hvor eleverne fortrinsvis har stærk socioøkonomisk baggrund.

    Generelt betyder elevsammensætningen på skolerne dog mindre i Danmark og de øvrige nordiske lande i forhold til OECD som gennemsnit.

    Indvandrerstatus

    I alle de nordiske lande er der relativt stor forskel på naturfagskompetencer afhængig af indvandrerstatus og det sprog, der tales i hjemmet, således at elever med anden etnisk baggrund og andet sprog end testlandets klarer sig signifikant dårligere i naturfag. I Danmark scorer både andengenerationsindvandrere og førstegenerationsindvandrere i gennemsnit 69 point lavere end etnisk danske elever.

    Fravær

    Af de danske elevers besvarelser fremgår, at ca. 17 % har pjækket en hel dag inden for de seneste 2 uger. Det er en stigning i forhold til elevernes besvarelser i 2012, hvor ca. 10 % af eleverne angav, at de havde pjækket en hel dag inden for de sidste 2 uger.

    At udeblive fra undervisningen og komme for sent i skole hænger negativt sammen med elevens naturfagskompetencer. Denne sammenhæng gælder ikke kun for den enkelte elevs mødefrekvens, men også for skolen som helhed. Det ses således, at når andelen af elever, som pjækker en hel skoledag inden for en tidsramme på 2 uger, øges med 10 procentpoint, så reduceres naturfagsscoren med ca. 8 point.

    Ifølge skoleledernes besvarelser er det hovedsageligt fravær – både læreres og elevers – der ses som hindringer for elevernes indlæring. Blandt de danske elever er der en signifikant sammenhæng mellem, om eleverne går på en skole, hvor skolelederen ser elevernes fravær og pjæk som den største hindring for elevernes indlæring og naturfagsscore. Det gælder også, når der er korrigeret for elevernes demografiske og socioøkonomiske baggrund.

    Der er ingen signifikant sammenhæng mellem de hindringer, som skolelederen nævner relateret til lærerne, og hvor godt eleverne klarer sig i naturfag, når der korrigeres for elevernes demografiske og socioøkonomiske baggrund.

    Uro i klassen

    Eleverne oplever en del uro i klasserne. Cirka en ud af tre elever angiver fx, at de i de fleste eller i alle timer oplever, at eleverne ikke hører efter, hvad læreren siger, og at der er støj og uro. Elever, der aldrig eller sjældent oplever disciplinære problemer i naturfagstimerne, har i gennemsnit en højere naturfagsscore end elever, der oplever disciplinære problemer.

    Relationen til læreren

    Generelt vurderer de danske elever, at de får god støtte, hjælp og opbakning fra deres lærere, at de bliver fagligt udfordret, og at læreren har forventninger til dem. Når elevens naturfagskompetencer sammenholdes med elevens oplevelse af lærerstøtte, og om læreren har høje forventninger til elevens formåen, er der en positiv sammenhæng. Elever, der oplever en højere grad af støtte og forventninger, opnår således i gennemsnit en højere naturfagsscore.

    Lærerstyret undervisning

    De danske elever vurderer, at der forekommer en vis grad af lærerstyret undervisning. Niveauet for lærerstyret undervisning i Danmark er dog under niveauet blandt eleverne i OECD generelt - altså at læreren tilpasser undervisningen til de elever, der indgår i klassen, inkl. elever, som har svært ved at forstå emnet eller løse opgaverne – vurderer de danske elever, at denne form for undervisning foregår betydeligt oftere, end eleverne i OECDlandene generelt og i de nordiske lande gør.

    Både høje grader af lærerstyret undervisning og undervisningstilpasning hænger signifikant og positivt sammen med naturfagskompetencerne.

    Undersøgelsesbaseret undervisning

    I Danmark har der længe været tradition for undersøgelsesbaseret undervisning i naturfag, og ved folkeskolens afsluttende prøve er prøven i fysik og kemi også praktisk/mundtlig. Derfor er det ikke overraskende, at de danske elever i høj grad – og i noget højere grad end eleverne i OECD generelt – vurderer, at de modtager undersøgelsesbaseret undervisning. Der er dog ingen umiddelbar signifikant sammenhæng mellem en høj grad af undersøgelsesbaseret undervisning og naturfagskompetencer i Danmark.

    Opsøge viden

    For danske elever ser 13 procentpoint flere drenge end piger fjernsynsudsendelser om naturfaglige emner, 8 procentpoint flere læser om naturfaglige emner, og 9 procentpoint flere besøger websites, der indeholder oplysninger om naturfaglige emner. Drenge søger altså i højere grad end piger oplysninger, som kan give dem baggrund for bedre at forstå det, der foregår i naturfagstimerne.

    Adgang til IT og internet

    I Danmark er der 0,94 computere pr. elev på skolerne, og næsten alle er koblet til internettet. Stort set alle danske børn har altså adgang til og mulighed for at benyttet informations-og kommunikationsteknologi i det daglige på skolen.

    De danske elever bruger i gennemsnit internettet langt mere i skolen end eleverne i OECD generelt. Mens de danske elever i gennemsnit bruger minimum 98 minutter på internettet i løbet af en almindelig hverdag i skolen, bruger eleverne i langt de fleste af de øvrige OECD-lande under en time.

    Denne tid bruges dog både på faglige og ikke-faglige aktiviteter.

    Netforbrug derhjemme

    Når man ser på adgang til internettet i hjemmet, så er det noget, alle danske elever har. Det samme gælder stort set for eleverne i OECD generelt.

    På hverdage er de danske elever på internettet i gennemsnit 2 timer og 39 minutter, hvilket er nogenlunde det samme som OECDgennemsnittet.

    På weekenddage er danske elever i gennemsnit 3 timer og 30 minutter på internettet, hvilket til gengæld ligger lidt over eleverne i OECD som gennemsnit.

    De danske skoleelever bruger internettet til skoleaktiviteter i hjemmet mere end gennemsnittet for OECD.

    Drenge, piger og IT

    Når det gælder elevernes interesse for IT, er der generelt stor interesse hos både drenge og piger.

    Sammenhængen mellem interesse for IT og scoren i naturfag, læsning og matematik er kun signifikant og positiv for drenge og ikke signifikant for hverken piger eller elever med forskellig socioøkonomisk baggrund.

    Både når der ses på generel brug af og kompetencer inden for IT og elevens selvvurderede autonomi i forhold til brug heraf, er der betydelige kønsforskelle. Drengene vurderer således i langt højere grad end pigerne (og end OECD-gennemsnittet), at de bruger IT, at de gør det selvstændigt, og at de har kompetencer inden for IT.

    Tanker om jobmuligheder

    Eleverne har besvaret et åbent spørgsmål om deres forestillinger om, hvilket job de har, når de bliver 30 år. Danske 15-årige har generelt ikke faste forestillinger om jobmuligheder. Under halvdelen angiver et specifikt område, som de kunne tænke sig at arbejde inden for.

    Mange svarer, at de ikke ved det endnu eller tilsvarende besvarelser. En fjerdedel af de danske elever svarer slet ikke på spørgsmålet.

    I OECD-landene skriver i gennemsnit 81 % af eleverne et specifikt job som svar på spørgsmålet om deres job som 30-årige.

    Blandt danske elever forestiller 9 % sig et arbejde i sundhedssektoren. 4 % svarer, at de kommer til at arbejde med naturvidenskab eller som ingeniører, og ca. 2 % angiver informations-/kommunikationsjob eller job som tekniker.

    Arkiv