Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

“Big Bang til naturfag i grundskolen”

    24. februar 2017
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Mulighed for fagligt løft, kompetenceudvikling og tværfaglighed til lærere i naturfag

    De naturvidenskabelige fakulteter ved Københavns og Aarhus Universitet har af A. P. Møller fonden fået midler til, i samarbejde med bl.a. Astra (Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed), at søsætte et landsdækkende projekt, som foreløbigt kører et år, startende i august 2017. Dette nye samarbejde bygger på universiteternes vidende og engagerede ansatte og studerende, der kan præsentere naturvidenskab på en overskuelig og entusiastisk måde.

    Projektet ønsker at give naturfagslærere et stort fagligt boost, som skal resultere i større faglighed, mere tværfaglighed og bedre forberedelse til den nye fælles naturfagsprøve. Dette skal ske gennem to workshops af to dages længde (august 2017 og  januar 2018) og skolebesøg i den mellemliggende periode. Dertil kommer nyt og inspirerende materiale over flere medier, der underbygger både det faglige og tværfaglige.

    Projektet udspringer af et pilot-projekt i 2015-2016 med naturfagslærere for 7.-9. klasser og er udformet, så det tager udgangspunkt i Fælles Mål og sigter mod den nye fælles naturfagsprøve med fokus på de naturfaglige kompetencer. Projektets format er designet i samarbejde med både skoleledergruppe og lærergruppe fra pilotprojektet for at sikre, at det matcher behov og ønsker bedst muligt.

    Hvem? Hvad? Hvor? Hvornår? Hvordan?

    Hvem: Naturfagslærere (7.-9. klasse) fra hele Danmark i lærerteams, så længe der er plads.

    Hvad: Faglig opdatering, fælles naturfagsprøve, tværfaglighed, nyt materiale, inspiration.

    Hvor: H. C. Ørstedsinstituttet (København Ø), Institut for Fysik og Astronomi (Aarhus C).

    Hvornår: Forløbet for hvert lærerteam består af to workshops med skolebesøg imellem.

    Workshop I (Sommer 2017): København: 7. + 8. august, Århus: 10. + 11. august.

    Workshop II (Vinter 2018): Århus: 25. + 26. januar, København: 29. + 30. januar.

    Pris: Kursus, indhold og forplejning er gratis. Udgift vil derfor bestå i lærernes tid, transport og evt. overnatning.

    Tilmelding foretages af de individuelle skoler ved at sende en mail til enten Troels Petersen () eller Morten Medici () med følgende information:

    • Skolenavn
    • Deltagernes fulde navn og e-mail
    • Deltagernes fag

     Mere information kan findes på: www.bigbangnaturfag.dk

     

    Mere information kan findes på: www.bigbangnaturfag.dk

    Arkiv