Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Nej tak til klageinstans mod mobning

    7. februar 2017
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Ingen kan med rimelighed sige, at de ikke ønsker at bekæmpe mobning, men man kan med rette sige, at man kan være uenig i en foreslået metode. Et lovforslag om ændringer i Undervisningsmiljøloven er blevet fremsat i Folketinget. Med ændringerne følger indførelse af en klageinstans vedr. mobning under DCUM.

    De foreslåede lovændringer er lavet uden de frie grundskolers inddragelse, trods det, at markante reguleringer og ændringer er en konsekvens for sektoren. Vi finder dette yderst beklageligt. Foreningen forsøger at påvirke beslutningen, mens lovforslaget behandles.

    Trussel mod tillid

    Selv om formålet med lovforslaget, jf. Lovbemærkningerne, er; ”at hvert enkelt uddannelsessted skal blive bedre til selv at løse problemerne” peger de foreslåede lovændringer i den modsatte retning. Skole/hjem-samarbejdet, der er en kerneværdi for de frie grundskoler, bliver med lovforslaget sat på spil. Tydeligst med reglerne for klagegangen, der ikke levner mulighed for at løse udfordringerne internt ved dialog. Hvis skolens bestyrelse ikke giver klager ”fuldt medhold” skal klagen sendes til vurdering eksternt hos DCUM. Der er altså ikke mulighed for, at bestyrelsen kan give ”delvis medhold” eller i mindelig dialog kan ophæve klagen.

    Bagvendt

    Foreningen er i forbindelse med lovforslaget stærkt bekymret for de frie skolers retssikkerhed. En klage over en fri grundskole kan de facto lukke den, fordi sanktionen kan være nedsættelse eller fratagelse af tilskud. Man kan hævde, at der derved vil være langt større sanktioner mod de frie grundskoler end der vil være for folkeskolerne. Lovforslaget skaber modsætningsforhold mellem skole, hjem og elev. Skolen skal tage ansvar – helt bestemt, men at forstille sig, at dialogen med forældrene og elevens trivsel vil blive bedre under forhold, hvor der er kører en sag, der kan få så alvorlige konsekvenser for skolen er mildest talt bagvendt.

    Staten er de frie grundskolers tilsynsmyndighed

    Med forslaget underlægges de frie grundskoler endnu en tilsynsmyndighed, nemlig DCUM. Det vil efter foreningens opfattelse være stærkt tilrådeligt, at beslutninger om tilbageholdelse af tilskudsmidler forbliver i Undervisningsministeriet.

    De frie grundskolers håndtering af mobning hænger efter foreningens opfattelse sammen med det tilsyn, der er på området, som varetages af STUK og skolens tilsynsførende.

    Ministeriet ved STUK er den instans forældre, elever og andre kan henvende sig til. I praksis vil Styrelsen i forbindelse med hver henvendelse vurdere, om der er grundlag for at iværksætte et enkeltsagstilsyn. Man kan med rette sige, at der allerede er en klageinstans.

    En del af ”stå mål med kravet” og ”frihed og folkestyrekravet”

    Foreningen argumenterer for, at der allerede stilles åbenlyse krav til de frie grundskoler og bliver ført tilsyn med skolernes håndtering af mobning. Området om elevernes alsidige udvikling er en del af ”stå mål med kravet” og indgår derfor allerede som en del af statens og den tilsynsførendes tilsyn. Elevernes alsidige udvikling handler, anerkendt, om trivsel, undervisningsmiljø, meningsfuldhed, motivation, differentiering, samvær med andre og fællesskab.

    Det er ligeledes svært at forstille sig, at en fri grundskole kan vurderes at leve op til frihed og folkestyrekravet, hvis den svigter i forhold til enkeltelevers eller elevers trivsel generelt.  Man identificerer blandt andet, om skolen lever op til frihed og folkestyrekravet ved at se på, om omgangsformen på skolen hviler på plads til alle, gensidig respekt og tolerance mellem lærer og elever og mellem eleverne indbyrdes, og ved at se på om der reageres og handles konsekvent fra skolens side, hvis der forekommer krænkelser af nogen.  

    Ensidigt syn på problemet

    Skoleformen bygger på et forpligtende fællesskab. Det harmonerer på ingen måde med den frie skoletradition, at man i forhold til ansvar og skyld ensidigt ser på ”skolen”. Elevernes trivsel er under påvirkning af mange forskellige forhold som bl.a. hjemmemiljøet, fritidsinteresser – og skolens undervisningsmiljø. Det er efter foreningens opfattelse en uhensigtsmæssig måde at problemløse på ved alene at se på en parts handlinger. Forslaget taler ind i en virkelighed, hvor barnets liv er inddelt i rum, uden forbindelse til hinanden. I realiteten skabes mistrivsel og mobning uafhængig af tid og sted. Dette bl.a. i kraft af digitaliseringen.

    Mobning skal løses lokalt

    På intet tidspunkt har foreningen tilkendegivet, at lovgivning og et klageorgan kunne være løsning på udfordringerne med mobning. Her står vi ikke alene. Efter fremsættelsen af lovændringen har andre organisationer omkring skolen (KL, Skolelederne, DLF m.fl.) fremsendt en fælles henvendelse til Ministeren, hvor de meget tydeligt redegør for deres modstand mod ændringerne. DP har selv - og desuden sammen med de andre skoleforeninger og FSL - skrevet til Merete Riisager og Undervisningsudvalget, og har tilkendegivet vores holdning: Vi er enige i, at det er en vigtig opgave at bekæmpe mobning. Det er opgave, som skal have høj prioritet, men indsatsen mod mobning skal foregå i et tæt samarbejde mellem elever, forældre, lærere og skoleledelse. Mobning skal løses lokalt.

    Foreningen hører gerne fra skolerne med konkrete eksempler på arbejdet for trivsel og mod mobning.

    Vi er enige i, at det er en vigtig opgave at bekæmpe mobning. Det er opgave, som skal have høj prioritet, men indsatsen mod mobning skal foregå i et tæt samarbejde mellem elever, forældre, lærere og skoleledelse. Mobning skal løses lokalt.

    Arkiv