Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Husk underretningspligten

    6. februar 2017
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Der er særlige regler om en udvidet eller skærpet underretningspligt for fagpersoner, der har tæt kontakt til børn og unge.
    Denne underretningspligt er ikke – som den almindelige underretningspligt - betinget af et omsorgssvigt, overgreb eller lignende alvorlige situationer. Den udvidede underretningspligt indtræder, når man ikke har mulighed for, som fagperson, selv at afhjælpe vanskelighederne, og man mener, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte.

    Det er en god ide at have en fast procedure på skolen for, hvordan bekymring for et barn eller en ung samt underretninger skal håndteres. Fagpersonen, der har bekymringen, bør først dele sin bekymring med kolleger og ledelsen. Forældrene bør inddrages i det omfang, det er muligt.

    Hvem skal man underrette til?

    Man skal i første omgang underrette til kommunen. Mange kommuner har information liggende på deres hjemmeside. Ved tvivl kan man henvende sig til kommunens børne- og familieafdelingen. Hvis kommunen ikke foretager det fornødne eller handler tilstrækkeligt, kan man derefter underrette til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen kan træffe en afgørelse og herefter pålægge kommunen at følge denne afgørelse.

    Bekymringssignaler

    Der er vigtige signaler, der kan give grund til, at man skal bekymre sig om et barn eller en ung:

    • Hyppige sygdomsperioder
    • Hyppigt fravær
    • Motoriske problemer
    • Fysiske tegn på omsorgssvigt som manglende renlighed, mærker efter vold
    • Udvikling, der ikke er alderssvarende
    • Trivselsproblemer, passivitet, hyperaktivitet
    • Forsinket sprogudvikling
    • Nervøsitet eller ængstelse
    • Ekstremt påvirkelig af uro
    • Manglende koncentration
    • Ændret adfærd
    • Aggressivitet
    • Ukritisk i kontakt med andre

    Man kan underrette på baggrund af observationer af forældrene, selvom der ikke er konkrete signaler om mistrivsel hos et barn eller ung. Man skal underrette, hvis man har formodning om, at et barn eller en ung har brug for støtte, f.eks. hvis forældrene er misbrugere eller psykisk syge.

    Hvordan?

    Formålet med underretningen er, at der tages fat om problemerne hos børn og unge så tidligt som muligt, da selv små signaler kan være afgørende. Underretningspligten går forud for reglerne om tavshedspligt. Der stilles ingen formelle krav til en underretning. Den kan ske telefonisk eller skriftligt – og med mulighed for (undtagelsesvis) anonymitet.

    Barnets forældre bør rimeligvis vide, hvem der har underrettet om deres barn, og hvad underretningen handler om. Man behøver ikke orientere forældrene / forældremyndighedsindehaveren, men kommunen eller Ankestyrelsen har pligt til at orientere dem om, at der er sket en underretning om deres barn. 

    Hvis der skal handles hurtigt

    Der kan opstå situationer, hvor man skal handle med det samme. Kan man se, at barnet eller den unge er truet af voldsom vanrøgt, vold, seksuelle overgreb eller lignende, skal man kontakte kommunen. Har kommunen ikke åben, skal man kontakte politiet. Man kan også ringe til Ankestyrelsens anbringelseshjælp,  hvis det vurderes, at der skal træffes en afgørelse om akut anbringelse.

    Efter underretningen

    Skolen skal forsætte den indsats, den har gang i over for barnet eller den unge. Skolen har krav på at modtage en kvittering på, at underretningen er modtaget af kommunen eller Ankestyrelsen. Skolen vil som udgangspunkt ikke høre mere fra hverken kommunen eller Ankestyrelsen, da skolen ikke i juridisk forstand er part i sagen. Det kan dog være hensigtsmæssigt eller nødvendigt for kommunen at holde kontakt til skolen med henblik på den videre indsats overfor barnet eller den unge.

    Inden en kommune træffer en afgørelse om, hvordan barnet eller den unge skal hjælpes, skal kommunen gennemføre en en undersøgelse af: Udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og andre relevante forhold. De fagfolk, der allerede har kendskab til barnets eller den unges forhold, skal inddrages i undersøgelsen. Ud fra undersøgelsen skal det afgøres, om der er grundlag for at sætte en indsats i gang.

    Procedure for skolen

    Nedenstående spørgsmål kan være en hjælp for skolen til at formulere en procedure i forhold til underretninger:

    • Hvem involverer vi, når der opstår bekymring for et barn eller en ung?
    • Hvordan inddrages forældrene?
    • Hvis den første indsats for at give barnet eller den unge hjælp ikke løser problemet, hvad gør vi så?
    • Når vi formoder, der er grundlag for en underretning, hvad gør vi så?
    • Hvordan udformer vi underretningen?
    • Hvem godkender udformningen på underretningen?
    • Hvem skal underskrive / formidle underretningen til forvaltningen?
    • Er der mulighed for at få en samtykkeerklæring fra forældrene?
    • Hvordan sikrer vi fortsat støtte til barnet eller den unge, efter der er underrettet?
    • Hvis barnets situation ikke forbedres, hvad gør vi så?

    Arkiv