Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Indflydelse. Tak. Men ikke isolation

    24. november 2016
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Det kræver ressourcestærke forældre at starte en privatskole. Det er hårdt arbejde. Det handler TV-2-udsendelsen, ”Flugten fra Folkeskolen”, bl.a. om. Men det er ikke forældre, der ønsker at isolere sig og udelukke andre. De ønsker indflydelse og den bedste skole for deres børn.

    (Læs pressemeddelelsen i presserummet)

    I Danmark er der undervisningspligt og skolefrihed. Hvis er skolen? Det er børnene og forældrenes! Forældrene vil have indflydelse på deres børns skolegang. De ønsker fællesskab, holdninger, medbestemmelse, tydelige værdier, klare rammer og et konkret bud på uddannelse og dannelse.

    Det rigtige fællesskab

    Sammenhængskraften er et begreb, der bruges til at beskrive fællesskabsfølelsen. Forældre, der tager initiativ til at starte en privatskole eller vælger en etableret privatskole til deres børn bliver i den offentlige debat skudt i skoene, at de vælger ”det snævre fællesskab”. Når de vælger et alternativ til folkeskolen, fravælger de efter sigende ”det rigtige fællesskab” og ødelægger derved sammenhængskraften i samfundet.

    Det danske samfund er ét fællesskab, men det er indlysende, at det består af mange fællesskaber. Foreninger, organisationer og politiske partier er alle eksempler på små fællesskaber i det store fællesskab bundet op på ideer, holdninger eller kampen for en sag. Er det særligt demokratisk eller dansk at hævde, at der er et fællesskab, der er mere rigtigt end andre?”, spørger Karsten Suhr, formand for Danmarks Privatskoleforening, og fortsætter:

    ”Husk på; forældrene har en grundslovssikret ret til at vælge, hvordan deres børn skal undervises. Er det usolidarisk at bruge den ret? Det vigtige i denne diskussion i forhold til sammenhængskraften er ikke ordet ”folke”, men ordet ”skole”. Det vigtige er det, der foregår i skolen, uanset om den er folke- eller fri; det handler om opdragelse til medborgerskab, uddannelse og dannelse!”

    ”Flugten” fra folkeskolen

    I debatten tales der meget om folkeskolen som én enhed. Folkeskolen er en række små fællesskaber i 98 kommuner fra øst til vest med forskellige måder at prioritere ressourcer og fortolke love og regler.

    ”Folkeskolen er langt bedre end sit rygte”, siger Karsten Suhr: ”Vi ønsker ikke at gå med på retorikken om en ”flugt fra folkeskolen”. Der er 82 % af elevmassen, der går i folkeskolen. Det er da en succeshistorie. Men når man bruger ord som ”flugt”, så skaber man en selvforstærkende effekt. Man bærer ved til bålet. Folk tror jo på, at der er en grund til at flygte!”.

    Ikke så ”skævt”

    Mange har reageret på, at privatskolerne med finanslovsaftalen er blevet lovet at komme tilbage på en koblingsprocent på 75 %. Reaktionen fra flere sider på de sociale medier er; ”det er helt skævt”. Men privatskolernes og folkeskolernes økonomi er bundet uløseligt sammen. Man glemmer, at der er tale om en koblingsprocent til folkeskolen. Det betyder, at hvis folkeskolen ikke får penge, så får privatskolerne det heller ikke. Man glemmer også, at de to procent, er noget som privatskolerne har fået tilbage. Koblingsprocenten er tilbage på det niveau, den var i 2010.

    Privatskoleforældre er mange slags

    Det er ofte ressourcestærke forældre, der starter en privatskole i dagens Danmark, det kræver overskud, tid og tålmodighed. Det er ikke noget, man lige gør. Privatskoleforældre repræsenterer mange lag i samfundet. Det er ikke en bestemt type, der vælger privatskolen. Det er en myte. F.eks. går hvert niende udsatte barn går i privatskole. Faktuelle tal viser, at flere børn af ufaglærte, flere udsatte børn og lavindkomstfamilier også vælger privatskole. Størst stigning er sket blandt familier med kort videregående uddannelse og grundskole som højeste uddannelse.

    Løs problemerne i stedet

    Alle elever skal blive så dygtige som muligt. Når man siger, at de ressourcestærke børn skal være til stede i folkeskolen for at hjælpe de ressourcesvage, er det lidt af en falliterklæring. Børnene skal lære at tage socialt ansvar, ja. Men det er ikke børnenes ansvar, at de andre klarer sig. Det er skolens opgave. Det er vigtigt at fokusere på, at alle får så meget som muligt ud af skolen, uanset hvor man kommer fra, og om man er fagligt svag eller fagligt dygtig.

    ”Sørg for trivsel. Gør børnene så dygtige som muligt. Både fagligt og socialt. Hav fokus på overgang til ungdomsuddannelser og uddannelse - og på medborgerskab. Mens folk har travlt med at skyde skylden på forældre med initiativ og privatskoler, kører verden forbi. Virkeligheden foregår om ørerne på os. Vi skal i stedet sikre en relevant uddannelse og dannelse af vores børn og unge nu og i fremtiden.”, slutter Karsten Suhr.

    "Hvis er skolen? Det er børnene og forældrenes!"

    Karsten Suhr i paneldebat på TV2-News torsdag aften efter TV2-dokumentaren "Flugten fra folkeskolen"

     

    Arkiv