Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Invitation til informationsmøde om den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

    3. oktober 2016
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Invitation til informationsmøde om den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

    Da der har været stor efterspørgsel omkring information om den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi, inviterer Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til informationsdage rundt omkring i landet i efteråret 2016.

    På informationsdagene vil ministeriets læringskonsulenter i naturfag Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard gennemgå retningslinjerne for prøven. Undervejs holdes der workshops med fokus på fællesfaglig undervisning med udgangspunkt i naturfaglige problemstillinger og forenklede Fælles Mål i naturfagene, som skal føre frem til den fælles prøve.

    Deltagerne får efter tilmelding tilsendt program for dagen.

    Dagens indhold:

    Information om den fælles prøve i fysik/kemi, biolog og geografi, herunder bekendtgørelse, prøvevejledning, censorer mv.

    Erfaringer fra den frivillige gennemførelse af den fælles prøve i maj-juni prøveterminen 2016.

    Workshops med fokus på en fællesfaglig naturfagsundervisning med udgangspunkt i naturfaglige problemstillinger, som skal føre frem til den fælles prøve

    Tid og sted:

    Dagens program er fra kl. 09.30-15.00.

    Informationsdage i efteråret 2016 er åben for alle skoler, der fører eleverne til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Dog er det fortrinsvis for skoler, der ikke deltog i informationsmøderne i foråret 2016.

    Mødet afholdes følgende datoer og steder:

    Dato

     
    26. oktober 2016 VIA UC Aarhus
    10. november IBC Kolding
    16. november ZBC Roskilde

    Der serveres kaffe, te, isvand og morgenmad ved mødets start, let frokost samt eftermiddagskaffe med kage.

    Bemærk: Deltagerne skal medbringe egne årsplaner for naturfag og computer.

    Pris:

    Deltagerpris er kr. 100 pr. person. Betaling sker direkte ved tilmelding med betalingskort. Dette er bindende, og betyder, at der ikke refunderes ved afbud eller udeblivelse.

    Med venlig hilsen

    Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

    Evt. spørgsmål kan stilles til:

    , udfyld emnefeltet med ”INFO NATUR”

    Arkiv