Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Gymnasiereformens betydning i grundskolen – fakta

    8. juni 2016
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Den 3. juni enedes regeringen (V), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om en aftale, der har til hensigt at styrke de gymnasiale uddannelser. Aftalen har naturligvis afsmittende effekt på en række væsentlige områder i grundskolen.

    Med aftalen har man ønsket at tydeliggøre, at de gymnasiale uddannelser først og fremmest er studieforberedende uddannelser beregnet for unge, der har ønske om at læse videre på:

    Det er hensigten, at elever, der optages på ​ hhx, htx,   stx og  hf, skal kunne leve op til de faglige krav i uddannelserne.

    Ønsket om at gøre de gymnasiale uddannelser ligeværdige har også sat tydelige spor i aftalen.

    Aftalens indhold træder tidligst i kraft i 2017/18. Af aftalen fremgår ikke noget om overgangsordninger i forhold til elever, der er vurderet undervisningsparate iht. den nuværende ordning. Mange detaljer må forventes afklaret i forbindelse med det kommende lov- og bekendtgørelsesarbejde.

    Oversigt over fremadrettede betegnelser for uddannelser:

    Forkortelse Uddannelse
    hf Uddannelsen til hf-eksamen (Højere forberedelseseksamen)
    hf-e hf-enkeltfag
    hhx Uddannelsen til merkantil studentereksamen
    htx Uddannelsen til teknisk studentereksamen
    stx Uddannelsen til almen studentereksamen
    Studenterkursus Toårig uddannelse til almen studentereksamen
    eux Erhvervsuddannelse med gymnasiale fag

    Afsmittende effekt på grundskolen

    Aftalen har naturligvis afsmittende effekt på en række væsentlige områder i grundskolen. Her gives et overblik:

    Elever skal fremover have bestået folkeskolens obligatoriske 9. klasseprøver, herefter benævnt afgangseksamen, for at søge alle typer ungdomsuddannelse.

    Uddannelsesparathed (UP) og optagelseskrav til hhx, htx og stx

    I dag vurderes en elev uddannelsesparat, hvis eleven i 8. klasse har 4 i gennemsnit i standpunktskarakter (alle fag) samt opfylder de faglige og sociale forudsætninger for at være uddannelsesparat.

    Fremover opfylder en elev, der ønsker optagelse på hhx, htx og stx, UP-kravet ved at have et standpunktsgennemsnit (alle fag) på mindst 5 samt opfylde de faglige og sociale forudsætninger for at være uddannelsesparat.

    Der foretages kun en ny UPV efter 8. klasse, hvis gennemsnittet falder til under 5 eller de personlige og sociale forudsætninger ændres i negativ retning.

    Direkte optagelse
    Man optages direkte på hhx, htx og stx, hvis man opfylder gældende retskrav til optagelse og:
    - Er vurderet UP
    - Har et karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangseksamen (alle prøvefag) på mindst 3.
     
    Vejledningssamtale
    Hvis eleven er vurderet UP, men kun opnår en gennemsnitskarakter ved 9. klasses afgangseksamen mellem 2 - 3 gennemføres en obligatorisk vejledningssamtale, hvorefter eleven har krav på optagelse på en ungdomsuddannelse efter ønske.

    Optagelsesprøve og samtale
    Hvis eleven ikke opfylder adgangsforudsætningerne til hhx, htx og stx (ikke UP eller afgangskaraktergennemsnit på under 3 eller begge dele), kan eleven optages via en optagelsesprøve plus en optagelsessamtale. Der er i hovedreglen to forsøg til dette.

    6 i gennemsnit ved afgangseksamen

    Hvis eleven er erklæret ikke-UP, men opnår et karaktergennemsnit på mindst 6 ved afgangseksamen i 9. klasse, kan eleven optages direkte på hhx, htx og stx.
    Uddannelsesparathed (UP) og optagelseskrav til hf

    Elever kan nu søge optagelse på hf direkte efter 9. klasse.

    En elev, der ønsker optagelse på hf efter 9. klasse, opfylder UP-kravet ved at et gennemsnit på mindst 4 af alle afsluttende standpunktskarakterer.

    Der foretages kun en ny UPV efter 8. klasse, hvis standpunktkarakteren falder til under 4 eller de personlige og sociale forudsætninger ændres i negativ retning.

    Man optages direkte på hf (efter 9. klasse), hvis man opfylder gældende retskrav til optagelse og:
    - Er vurderet UP
    - Har et karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangseksamen (alle prøvefag) på mindst 3.

    Elever, der søger hf efter 10. klasse har krav på optagelse ved et karaktergennemsnit ved 10. klassesprøven i dansk og matematik på mindst 02.

    Vejledningssamtale
    Hvis eleven er vurderet UP, men kun opnår en gennemsnitskarakter ved 9. klasses afgangseksamen på mellem 2 – 3, gennemføres en obligatorisk vejledningssamtale, hvorefter eleven har krav på optagelse på en ungdomsuddannelse efter ønske.

    6 i gennemsnit ved afgangseksamen
    Hvis eleven er erklæret ikke-UP, men opnår et karaktergennemsnit på mindst 6 ved afgangseksamen i 9. klasse kan eleven optages direkte på hf.

    Uddannelsesmuligheder til elever, der ikke lever op til adgangskravene

    Med indførelse af adgangsforudsætninger vil nogle unge ikke kunne påbegynde en gymnasial uddannelse. 

    Et alternativ til de gymnasiale uddannelser er en erhvervsuddannelse ​(eud), herunder erhvervsuddannelser som tilbyder fag på gymnasialt niveau​ (eux)

    Derudover eksisterer der en række uddannelsesforberedende og beskæftigelsesrettede tilbud:

    ​10. klasse i folkeskolen, på frie grundskole, på efterskoler

    Eud10

    Frie fagskoler

    Ungdomsskolen

    Højskole inkl. ungdomshøjskole

    Almen voksenuddannelse (AVU)

    Forberedende voksenundervisning (FVU)

    Ordblindeundervisning for voksne

    Produktionsskoler

    Erhvervsgrunduddannelse (egu)

    Arkiv