Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Giv flygtningebørnene håb for en bedre fremtid

    23. maj 2016
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Giv flygtningebørnene håb for en bedre fremtid – Gratis temadag

    Hvert år bliver børn over hele verden drevet på flugt. Nogle af dem er sammen med deres familier, andre flygter helt alene. De har ofte voldsomme oplevelser, en lang flugt og en stor usikkerhed for fremtiden med sig i bagagen. 

    KL forventer, at omkring 15.000 børn vil få opholdstilladelse i 2016. Disse børn har brug for mange ting. Blandt andet undervisning. Det vil ligge i tråd med mange privatskolers grundlæggende værdier at løfte denne opgave. Mange privatskoler vil med deres tydelige værdimæssige rammer og fokus på organisering af læring kunne give netop disse elever en undervisning og nogle forhold af en kvalitet, der kan give flygtningebørnene håb om en bedre fremtid.

    Hvad kræver det?

    Mange frie – private grundskoler vil gerne tage ansvar og løfte opgaven, og dem, der kan og vil finder en måde. I denne sag handler det for alvor om at tænke ”ud af boksen”. Nogle skoler er i fuld gang, nogle er i planlægningsfasen, andre overvejer. Nogle har bare svært ved at overskue, hvad det overhovedet kan betyde at lave et tilbud for flygtningebørn: Hvad kræver det?

    Få et mere kvalificeret beslutningsgrundlag – gratis temadag

    Hvor end skolen er i overvejelserne, kan det være relevant at blive klogere på denne særlige elevgruppe. Derfor opfordres skolerne til at deltage i den gratis temadag d. 31. maj. Her vil være repræsentanter fra flygtningeorganisationer, uddannelsesinstitutioner og andre, som giver kvalificeret sparring på, hvordan det er at møde flygtningebørn og -unge i skolen. Der vil også være appetitvækkere på kursustilbud, som understøtter de nødvendige kompetencer hos medarbejderne, således at skolerne er rustede til at varetage arbejdet med flygtningebørnene. Temadagen arrangeres af Skoleforeningerne, herunder Danmarks Privatskoleforening, og FSL (Læs mere om temadagen her).

    Høje forventninger til privatskolerne

    Danmarks Privatskoleforening er i løbende drøftelser med politikere og embedsværk om at få fjernet de barrierer, der kan være for skolernes optag af flygtningebørn. Problemstillingerne vedrører bl.a. den egentlige lovhjemmel til at optage flygtningebørn samt rammer for den økonomiske- og tilskudsmæssige tildeling til opgaven.

    Danmarks Privatskoleforening har meddelt Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, at foreningen vil gøre sit til, at skolerne er med til at tage ansvar og medvirker til at skabe så gode rammer for integration af nytilkomne til Danmark som muligt. Og der er også høje forventninger til, at det sker.

    Fakta vedr. fastsættelse af rammer og bestemmelser for frie grundskolers optagelse af flygtningeelever

    Der pågår i øjeblikket et politisk og administrativt arbejde på såvel Christiansborg som i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling for at fastsætte rammer og bestemmelser for frie grundskolers optagelse af flygtningeelever. Danmarks Privatskoleforening har bl.a. arbejdet for, at finansieringen henlægges til staten og at der ikke skal være særlige måltal (antallet af flygtningebørn på frie grundskoler). Foreningen har påpeget, hvor der gås på kompromis med grundlæggende hensigter med den frie skoleform, og at sagen betragtes som enestående.

    Folketinget har endnu ikke vedtaget de konkrete love, der skal fastlægge rammerne, men der tegner sig nu en række forhold som sandsynligvis bliver omsat til konkrete bestemmelser.

     

    Frie grundskolers forpligtelse:

    Regeringen ønsker at forpligte de frie grundskoler på, at stille en kapacitet af ledige pladser til rådighed for optag af flygtningeelever. Indfrielse af denne forpligtelse afhænger dog i høj grad af kommunernes aktive involvering af de frie grund skoler.

    Eleverne:

    Frie grundskoler får mulighed for at optage flygtningeelever, der har opnået opholdstilladelse. Der kan ikke optages såkaldte ”asylbørn”, dvs. elever hvor der endnu ikke er truffet afgørelse om deres opholdsstatus. Det er den enkelte frie grundskole, der vurderer om skolen kan optage flygtningeelever, antal m.m. En kommune kan ikke pålægge skolen at optage elever.

     Afdelinger:

    Frie grundskoler, der modtager flygtningeelever til undervisning, har mulighed for at organisere denne del af undervisningen i afdelinger, der fraviger Lov om frie grundskolers bestemmelser om det såkaldte ”afstandskriterie”. Der bliver altså mulighed for at oprette en afdeling/filial af skolen i længere afstand fra skolen end normalt til varetagelse af lige netop denne opgave. Det giver skolen mulighed for en større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af undervisning mm.

     Undervisningen:

    Undervisningen, som et flygtningebarn modtager på en fri grundskole, følger bestemmelserne i lov om friskoler og private grundskoler mv., herunder de gældende regler for tilsyn.

    Skolegangens længde:

    Det er hensigten, at en flygtningeelev kan optages, i samarbejde med kommunen, for en periode på op til 2 år. Det er herefter tanken, at eleven skal overgå til skolegang på ordinære vilkår, enten på den frie grundskole eller i folkeskolen.

     Finansiering:

    Der ydes ikke sædvanligt statsligt driftstilskud til flygtningeelever. Finansiering af disse elever skal alene ske ved aftale mellem den konkrete frie grundskole og kommunen, der har ansvaret flygtningeeleven. Kommunerne kommer således til at spille en nøglerolle. Såfremt en kommune ikke ønsker at indgå i samarbejde om skolens optagelse af en eller flere flygtningeelever, herunder finansieringen, vil den frie grundskole ikke kunne optage eleven. Der er altså ikke tale om de sædvanlige rammer for frie grundskoler med forældres mulighed for at indmelde barnet og heraf følgende statslige tilskud. Kommunen får således en rolle visitator såvel som tilskudsgiver.

    Arkiv