Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Tilmelding til generalprøve i matematik 19. april

    18. april 2016
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Vi har modtaget denne meddelelse fra prøvekontoret:

    Der er stadig mulighed for at tilmelde sig generalprøven i matematik, der afvikles tirsdag d. 19. april. Der er plads til 40.000 elever, og booking foregår efter ”først-til-mølle” princippet. Der er åbent for booking frem til d. 18. april.

    Formålet med generalprøven
    Generalprøven giver jer mulighed for at afvikle en digital selvrettende prøve. Med generalprøven kan I forberede jer til sommerprøveterminen, hvor det er obligatorisk at afvikle prøverne i biologi og geografi som digitalt selvrettende prøver. Generalprøven giver jer således mulighed for at teste, om I er teknisk parate til de digitale selvrettende prøver. I kan desuden få erfaringer med de nye procedurer i form af lokal tidsstyring. Endelig får eleverne mulighed for at stifte bekendtskab med en digital selvrettende prøve, som de afvikles ved sommerprøveterminen. Fra ministeriets side er formålet med generalprøven at teste de tilpasninger, som dagens generalprøve giver anledning til.

    Booking
    Ved booking til generalprøven vil det være muligt at vælge mellem prøvesættet fra 2014 og prøvesættet fra 2015. Valget af prøvesæt afhænger ikke af det prøvesæt, der blev valgt til den første generalprøve. Skoler, der har gennemført generalprøven d. 16. marts 2016, vil således både kunne vælge at gennemføre generalprøven d. 19. april. 2016 med det samme prøvesæt eller med det andet prøvesæt.

    Lokal tidsstyring
    Som opfølgning på problemerne med prøvesystemet ved sommerprøveterminen 2015 er der iværksat en række tiltag. Det vigtigste tiltag for jer er, at tidsstyringen bliver lokal fra sommerterminen 2016. Det vil sige, at prøvesystemet ikke lukker automatisk ned. I skal i stedet selv holde øje med tiden og bede eleverne om at afslutte den enkelte prøve, når tiden er gået, ligesom I gør det ved de analoge prøver.

    Tekniske krav til afvikling af digitale prøver
    Booking og afvikling af digitale selvrettende prøver forudsætter, at såvel medarbejdere som alle elever har UNI-Login. Det er gratis for skole og elever at få et UNI-Login. Ministeriet har udviklet materiale, som kan hjælpe jer med at afklare, om I teknisk er parat til de digitale prøver. I kan læse om de tekniske krav til afvikling af de digitale prøver, UNI-Login mv. i brugervejledningen, som ved bookingstart ligger klar i en opdateret udgave på www.testogprøver.dk. Før I booker, skal I sikre, at elevers og medarbejderes UNI-Login er opdateret. Den medarbejder i skolens administration, som foretager bookingen, skal have rettigheden Inst.ledelse. UNI-Login skal være opdateret senest to dage før bookingen.

    Booking
    Der er plads til 40.000 elever til generalprøven. Booking foregår efter ”først-til-mølle” princippet, og vi opfordrer så mange som muligt til at deltage. Der er åbent for booking på www.testogprøver.dk i perioden d. 18. marts – 18. april 2016. En booking kan ændres, såfremt det bliver nødvendigt at tilføje eller fjerne elever.

    Brugervejledning og teknisk hjælp
    På www.testogprøver.dk vil I kunne finde en opdateret brugervejledning, der detaljeret gennemgår de forskellige trin i processen for forberedelse, booking, prøveafvikling og træk af prøveresultater. Samme sted findes en tjekliste, som den tilsynsførende kan benytte under prøven. Spørgsmål til prøven af teknisk karakter, for eksempel om booking, kan stilles til supporten på tlf. 70 21 21 55. Oplys, at I deltager i generalprøven, hvis I kontakter supporten.

    Arkiv