Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Ny rapport om frie skolers udskrivningspraksis

    20. april 2016
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Danmarks Evalueringsinstitut har udarbejdet en rapport for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling: ”Udskrivning af elever”Rapporten er sammen med en pressemeddelelse offentliggjort i dag. Rapporten er et led i et arbejde, der har stået på i over to år omhandlende de frie skolers bevidstgørelse om Børnekonventionens krav om inddragelse af barnet[1] - et arbejde, der er foregået i samarbejde mellem Ministeriet, de frie skolers foreninger og Danske Skoleelever.

    Arbejdet blev iværksat på ønske fra Folketingets ombudsmand i 2012 efter nogle klagesager om frie skoler, hvor eleverne tilsyneladende blev udskrevet uden at blive inddraget i det forløb, der ledte frem til udskrivningen. Siden da er der sket meget på området. Skoleforeningerne for de frie skoler har iværksat mange initiativer med henblik på procesoptimering i forhold til ophør af samarbejde mellem skole og hjem. Rapporten gør en form for status over det arbejde.

    Formand for Danmarks Privatskoleforening, Karsten Suhr, siger om forløbet: ”Vi har over de seneste år benyttet enhver lejlighed til at bevidstgøre skolerne om de optimale processer i forbindelse med udskrivning af elever. Nu kan vi se, at det har haft en vis effekt. Men vi er ikke nået helt i mål endnu. Skolerne har fortsat brug for vejledning. Den opgave tager vi på os.”

    Hvad siger rapporten noget om?

    Rapporten kortlægger antallet af udskrivninger fra de frie grundskoler[2], efterskolerne og de frie fagskoler, den kortlægger årsagerne til udskrivningerne samt skolernes praksis i de tilfælde, hvor de finder det nødvendigt at opsige samarbejdet med en elev og elevens forældre. Endelig giver rapporten et indblik i skolernes kendskab til og anvendelse af to publikationer[3], offentliggjort i marts 2015, der sætter fokus på FN’s Børnekonventions krav om inddragelse af barnet i forbindelse med beslutninger, der angår barnet.

    Undersøgelsen er lavet med udgangspunkt i de forskellige frie skoleformer; frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. Resultatet viser, at der er forskel på problemstillinger og proces, hvilket indlysende har noget at gøre med typen af skoletilbud og elevgruppen.

    Rapporten undersøger kun de frie skolers forhold og siger ikke noget om folkeskolens processer i forhold til samme.

    En uønsket situation

    Lad os slå det fast. En situation, hvor udskrivning er slutkonsekvensen, er ikke en situation, man som skole, forældre eller barn ønsker sig. Heller ikke selv om udskrivningen sker af hensyn til barnets tarv eller barnets mulighed for at få den optimale undervisning det rigtige sted, med de rigtige ressourcer. Karsten Suhr vurderer: ”Det er en tabsoplevelse i de fleste tilfælde. Derfor er det så utroligt vigtigt, at processen er så korrekt som muligt – ikke kun juridisk, men i høj grad etisk og menneskeligt. Rapporten afspejler om noget kompleksiteterne i relation til ophør af samarbejde mellem skole og hjem og inddragelse af barnet. At udskrive en elev er ikke noget, man ”bare lige gør”. Årsagerne er mange, og det med at inddrage et barn i en så alvorlig sag er fyldt med dilemmaer.

    Skolernes praksis

    Rapporten påpeger, at udskrivningssager ofte er komplekse, og der er flere hensyn at tage – både til den pågældende elev og til fællesskabet, dvs. til de andre elever i klassen og til elevens lærere. Der skal desuden samarbejdes med elevens forældre, som måske ikke altid har den samme forståelse af problemstillingen som skolen. Skolens udfordring er således at tage hensyn til flere parter samtidig.

    Årsagen er kompleks

    Der er mange forskellige årsager til udskrivning på de frie grundskoler. Rapporten understreger, at det er en vigtig pointe, at der ofte er tale om komplekse problemstillinger, hvor eleverne kan have udfordringer på mange forskellige planer. Elevens psykiske og sociale vanskeligheder er den hyppigste årsag. ”En fri grundskole må ikke være specialskole eller oprette specialklasser. Frie Grundskoler har ikke de samme strukturer og muligheder for specialisering i forhold til elever med særlige behov som folkeskolen. Det er triste tilfælde, når ophør af samarbejdet mellem skole og hjem sker, fordi eleven får eller viser sig at have så store faglige, adfærdsmæssige, sociale, fysiske eller trivselsmæssige udfordringer, at skolen ikke har pædagogiske ressourcer til at imødekomme behovene. Men det er oftest den bedste løsning for barnet,” pointerer Karsten Suhr.

    På de frie grundskoler er det i de fleste tilfælde relativt lange forløb, der leder frem til beslutningen om udskrivning. De langvarige forløb vedrører ofte elever med psykiske eller sociale vanskeligheder. De korte forløb på de frie grundskoler finder primært sted i forbindelse med sager om overtrædelse af skolens regler og ofte i situationer, hvor overtrædelsen af reglerne er gået ud over andre elever på skolen, fx i forbindelse med vold eller andre former for overgreb.

    Hvem inddrages?

    Der er ofte mange forskellige aktører involveret i et udskrivningsforløb, viser undersøgelsen: Skolelederen, klasselæreren og forældrene. Det sker også, at en psykolog og/eller socialforvaltningen bliver inddraget, ligesom der er flere eksempler på, at bestyrelsen er blevet inddraget.

    Det er ikke altid, at eleverne bliver inddraget i udskrivningsforløbene. I den forbindelse spiller alder en væsentlig rolle på de frie grundskoler. Analysen viser, at det oftest er elever fra 0. klasse og fra indskolingen, der ikke bliver inddraget i forløbene. Det en udbredt opfattelse blandt skolelederne, at de yngre elever bør inddrages i processen på en anden måde end de ældre elever. Skolelederne peger på, at det fx bør ske mere uformelt i tilknytning til den almindelige undervisning eller som led i en eventuel udredning.

    Er processen hensigtsmæssig

    68 % af skolelederne på de frie grundskoler vurderer, at den seneste udskrivning i høj grad forløb så hensigtsmæssigt som muligt efter omstændighederne, mens 31 % mener, at dette i nogen grad var tilfældet.

    I rapportens kvalitative materiale giver skolelederne og forstanderne en række bud på, hvad de anser som vigtige elementer i et hensigtsmæssigt udskrivningsforløb. De lægger vægt på, at beslutningen om udskrivning aldrig må komme bag på eleven og forældrene, men skal opleves som en konsekvens af sagsforløbet. Rapporten præsenterer flere eksempler på, hvordan dette kan opnås. Det drejer sig fx om, at der skal være tale om en reel proces præget af tydelighed og løbende. Tydelighed kan fx handle om, at skolens regler er klart formuleret. I den forbindelse kan udarbejdelse af handleplaner og kontrakter være et velegnet redskab til at skabe tydelighed og til at forventningsafstemme.

    Et andet vigtigt element er at sikre, at eleven har et alternativt tilbud, når vedkommende udskrives. I forbindelse med ca. halvdelen af udskrivningssagerne er skolerne involveret i at finde et alternativ til eleven.

    Man kan altid blive bedre

    I Lov om frie grundskoler fremgår det, at skolerne ”frit afgør, hvilke elever de vil have på skolerne”. Det er en grundlæggende frihedsret, der først og fremmest skal sikre, at skolerne optager elever og indleder samarbejde med forældre, der kan stå inde for de værdier, holdninger, traditioner og pædagogiske tankegange, som skolen står for. Det er af meget stor betydning for skolens og sektorens omdømme, at denne frihedsret ikke misbruges og altid kun benyttes efter grundig omtanke. Karsten Suhr understreger: ”Vi vil fortsat have fokus på, at skolerne optræder så professionelt og kompetent som muligt og for at sikre gennemsigtighed og parternes retssikkerhed i processen.” Han tilføjer: ”Det skal sikres, at barnets rettigheder, som beskrevet i Børnekonventionen, bliver respekteret. Også Frie grundskoler skal overholde Børnekonventionen. Barnet har krav på, at dets synspunkter indgår i grundlaget for beslutninger, der vedrører barnet. Det er uomtvisteligt.

    Det vigtigste er barnets tarv

    Men rapporten lærer os, at netop at gøre det er dilemmafyldt. Skolerne gør sig mange overvejelser og finder det ofte svært med megen direkte involvering af barnet, især hvis barnet ikke er særligt gammel eller årsagen til ophør af samarbejde ikke direkte har noget med barnet selv at gøre: ”Disse overvejelser er overordentlig vigtige for ikke at havne i en situation, hvor man følger nogle anbefalinger, men derved kommer til at handle i strid med barnets tarv – og dermed handle imod FN’s Børnekonvention. Høring af eleven er dog det altovervejende udgangspunkt,” siger Karsten Suhr.

    1] Danmark har i 1991 tiltrådt FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder. Efter FN's børnekonvention artikel 12 har et barn, altså en person under 18 år, ret til at give udtryk for sine egne synspunkter. Barnet har krav på, at dets synspunkter indgår i grundlaget for beslutninger, der vedrører barnet.

    2] ”De frie grundskoler” er en samlet betegnelse for privatskoler, friskoler, lilleskoler m.v. Trods de forskellige betegnelser er der tale om det samme koncept: En selvejende institution, der driver skole inden for de rammer, der beskrives i ”Lov om friskoler og private grundskoler”. Det er holdningsskoler, som er båret af forskellige værdigrundlag. Fælles for dem er, at de afspejler forældregruppen.

    3] Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har i samarbejde med skoleforeningerne, herunder Danmarks Privatskoleforening, og Danske Skoleelever udarbejdet to publikationer, der sætter fokus på, at eleven skal inddrages, før skolen træffer beslutning om udmeldelse af eleven.

    Læs publikationerne her:
    At lytte og inddrage (pdf)
    Jeg har ret til at blive lyttet til (pdf)

    Danmarks Privatskoleforening anbefaler skolerne at benytte materialerne som udgangspunkt for drøftelser om retningslinjer og politikker omkring elevinddragelse – på ledelsesniveau, og blandt lærerne samt med inddragelse af skolens elevråd/elever.

    Arkiv